Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 25. maj 1987 om rapportering ved indhandling af fiskeri-, fangst- og fåreavlsprodukter.

I henhold til § 16 i landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri, og §§ 6 og 7 i landstingslov nr. 12 af 22. november 1984 om erhvervsmæssig fangst og jagt fastsættes følgende:

 

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter:
a) Fangster af fisk, kammuslinger, krabber og rejer taget af fartøjer på det grønlandske fiskeriterritorium.
b) Fangstprodukter af pattedyr og fugle.
c) Fåreavisprodukter og lignende.

§ 2. Den, der i første led sælger fiskeri-, fangst- og fåreavisprodukter, som nævnt i § 1, skal give det indhandlingssted eller indhandlingsskib, der køber produkterne, oplysninger i henhold til retningslinjer i bilaget.

§ 3. Det indhandlingssted eller indhandlingsskib, der i første led køber fiskeri-, fangst- og fåreavlsprodukter, som nævnt i § 1, skal give Landsstyremedlemmet for fiskeri og industri oplysninger herom jævnfør retningslinjer i bilaget.
Stk. 2. Oplysningerne jævnfør stk. 1 skal ledsages af oplysninger afgivet jævnfør § 2.

§ 4. Landsstyremedlemmet kan videregive oplysninger jævnfør § 3 til Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser.

§ 5. 0vertrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse med tilhørende bilag kan medføre bøde.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft straks.
Stk. 2. Samtidig ophæves Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse for Grønland af 7. juli 1979 om rapportering af mindre fartøjers fangst.




Grønlands Hjemmestyre, den 25. maj 1987




Moses Olsen

/

Einar Lemche


Bilag  (findes ikke elektronisk)