Landstingsforordning nr. 9 af 19. december 1986 om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand.

I henhold til Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v. fastsættes herved følgende:

 

Kapitel 1.
Om brandvæsenets organisation

§ 1. Det påhviler enhver kommune i overensstemmelse med reglerne i denne landstingsforordning at opretholde et brandvæsen, som under hensyn til udstrækningen og arten af bebyggelsen i kommunen, karakteren af de i kommunen beliggende virksomheder, befolkningstætheden, vandforsyningen m.v. er i stand til at yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde ved ildebrand.
Stk. 2. Landsstyret kan helt eller delvis fritage en kommune for opretholdelse af et udrykningskorps eller en beredskabsstyrke, såfremt der på anden måde tilvejebringes en forsvarlig ordning af rednings- og slukningsarbejdet i den pågældende brandkreds.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har den øverste ledelse af kommunens brandvæsen. Ledelsen udøves af et kommunalt udvalg, der benævnes brandkommissionen.
Stk. 2. Brandkommissionen består af 6 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf skal 3 være medlem af kommunalbestyrelsen, og 1 skal være ansat i kommunens tekniske forvaltning. Brandkommisionen består endvidere af brandinspektøren og 1 medlem udpeget af Politimesteren i Grønland.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udpeger brandkommissionens formand blandt de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer. Formanden og mindst 2 af de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.

§ 3. For hver kommune udfærdiges en brandvedtægt med de nærmere regler for:
a) brandvæsenets organisation og tjenesteforhold,
b) oprettelse af brandkredse i kommunen eller en del af denne,
c) det brandmateriel og -udstyr, der skal forefindes og vedligeholdes for kommunens regning,
d) det brandmateriel, ejere af faste ejendomme skal anskaffe og vedligeholde,
e) den for brandslukningen nødvendige vandforsyning,
f) brandalarmering,
g) afholdelse af brandsyn i bygninger, hvori der er oprettet ildsted, samt om afgifter for synet,
h) afholdelse af øvelser for brandmandskabet.
Stk. 2. Brandvedtægten udfærdiges af kommunalbestyrelsen og godkendes af landsstyret.
Stk. 3. Der kan ikke mod kommunalbestyrelsens protest optages nogen bestemmelse i vedtægten angående nyordning af brandvæsenet eller om en forøgelse af brandmateriellet eller indførelse af nye arter materiel, hvorved væsentligt forøgede udgifter vil blive påført kommunen, medmindre tvingende grunde nødvendiggør det.
Stk. 4. Brandvedtægten offentliggøres af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Brandvedtægten skal optages til revision mindst hvert 5. år.

§ 4. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen en brandinspektør.
Stk. 2. Brandinspektøren er forpligtet til at beklæde stillingen i mindst 6 år, medmindre han har en gyldig grund til at begære sig fritaget. Den, der har gjort tjeneste som brandinspektør, er ikke pligtig at modtage ny udnævnelse før efter forløbet af så langt et tidsrum som det, hvori han har gjort tjeneste.
Stk. 3. Brandinspektøren modtager et vederlag, hvis størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Landsstyret kan, efter forhandling med De grønlandske kommuners Landsforening, fastsætte mindstetakster for vederlaget.
Stk. 4. Brandinspektøren kan for sin funktionstidbegære sig fritaget for andre kommunale hverv.
Stk. 5. Der kan udnævnes en eller flere brandassistenter til hjælp for brandinspektøren efter samme regler som i stk. 1-4.
Stk. 6. Brandinspektøren varetager den daglige ledelse af kommunens brandvæsen og fører tilsyn med brandmateriellet.
Stk. 7. Brandinspektøren skal personlig eller ved egnet stedfortræder foretage eftersyn i samtlige bygninger, hvori der er indrettet ildsted, for at påse, om skorstene, ildsteder, herunder bageovne, røgovne mv., og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørlig vedligeholdt og renset. Brandinspektøren eller hans stedfortræder skal tillige påse, at andre bestemmelser til forebyggelse af ildebrand er opfyldt.
Stk. 8. Landsstyret kan bestemme, at brandinspektøren personlig eller ved egnet stedfortræder skal foretage eftersyn af fredede bygninger, kirker, forsamlingshuse, udstillings- og forlystelseslokaler og andre bygninger, hvor der i store rum samles mange mennesker, samt af brandfarlige bygninger og oplag og af virksomheder, som falder ind under §§ 18 og 19.
Stk. 9. Landsstyret udfærdiger en instruks for brandinspektører.

§ 5. For hver brandkreds udpeger kommunalbestyrelsen en brandformand. Brandinspektøren er brandformand i den brandkreds, hvori han har bopæl.
Stk. 2. Udnævnelse af brandformænd sker efter reglerne i § 4, stk. 2-4.
Stk. 3. Brandformanden er leder af brandkredsens udrykningskorps.

§ 6. Til det kommunale brandkorps antages for hver brandkreds mandskab til brandkorpset eller beredskabsstyrken efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Antagelse af brandmandskab sker efter reglerne i § 4, stk. 2-4.

§ 7. Landsstyret kan bestemme, at brandinspektørør, brandassistenter og brandformænd samt brandmandskab med kvalificeret arbejde skal gennemgå en særlig uddannelse.

§ 8. Landsstyret kan påbyde, at der anvendes ensartede typer af brandmateriel, brandhaner og brandmeldeanlæg.

§ 9. Ved etablering af helårsvandforsyning fra offentligt vandværk påhviler det den offentlige vandforsyningstjeneste ved placering og dimensionering af vandledningsnettet at tage hensyn til muligheden for en passende brandvandforsyning og på dette anbringe det fornødne antal brandhaner, der skal opretholdes på den offentlige vandforsynings bekostning.
Stk. 2. De nærmere regler for brandhanernes placering, indretning, vandforsyning - herunder ydelse og tryk - tilgængelighed - herunder krav til adgangsveje og disses snerydning - sikring mod beskadigelse ved frost, påkørsel eller andet samt markering fastsættes af landsstyret.
Stk. 3. I områder, hvor det anses for nødvendigt at anbringe offentlige brandhaner på privatejede vandledninger eller at benytte privat etablerede brandhaner til almindelig brandslukning, kan brandkommissionen bestemme, at sådanne private vandforsyningssteder skal stilles under offentligt tilsyn og opretholdes og vedligeholdes på kommunens regning.
Stk. 4. I områder, der ikke kan forsynes med brandvand fra brandhaner på offentlig eller privat helårsvandledning, kan brandkommissionen som vandforsyningssted godkende permanent vandreservoir, sø, elv eller forberedt sugested ved åbent hav, når disse i frostperioder på forsvarlig vis holdes åbne ved brandvåger.
Stk. 5. Hvor forholdene efter brandkommissionens bedømmelse tillader det, kan krav om faste vandforsyningssteder frafaldes, hvis der etableres mobil vandforsyning ved et fornødent antal vandtankvogne, placeret i opvarmede garager.
Stk. 6. Kommunen afholder udgifterne ved opretholdelse af fast eller mobil brandvandforsyning, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 7. Brandhaner og vandforsyningssteder skal efterses mindst 2 gange årligt og ydedygtigheden kontrolleres i nødvendigt omfang.

§ 10. Såfremt en kommune ikke anskaffer og tilbørligt vedligeholder det nødvendige brandmateriel, ikke ansætter det fornødne brandmandskab, eller såfremt den ikke udbygger og vedligeholder alarmeringssystemet, kan spørgsmålet indbringes for landsstyret.
Stk. 2. Landsstyret kan for kommunens regning lade manglerne afhjælpe.

 

Kapitel 2.
Om tilsyn med brandvæsenet

§ 11. Landsstyret er øverste myndighed for brandvæsenet i samtlige kommuner.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter de nærmere regler om udøvelse af tilsynet, herunder om prøvealarmeringer af brandvæsenet.
Stk. 3. Grønlands tekniske Organisation fører tilsyn med kommunens brandvæsen og er rådgivende for myndighederne i spørgsmål vedrørende brandvæsenet.

 

Kapitel 3.
Om foranstaltninger i anledning af ildebrand

§ 12. Enhver, der opdager ildebrand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for ildebrand, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, alarmere brandvæsenet og søge at dæmpe ilden eller afværge faren.

§ 13. Enhver har pligt til ved ildebrand at yde den hjælp, han formår.
Stk. 2. Den, der er til stede ved en ildebrand, skal efter forlangende af den kommanderende på brandstedet, deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Han skal efterkomme de ham givne ordrer og må ikke uden tilladelse forlade den ham anviste post.
Stk. 3. Privatejet brandslukningsmateriel, stiger, slanger, beholdere og lignende, transportmidler af enhver art samt entreprenørmaskiner og andre arbejdsredskaber kan af den kommanderende på brandstedet kræves stillet til rådiqhed for sluknings- og redningsarbejdet tillige med fornødent betjeningsmandskab.
Stk. 4. Den, der i henhold til stk. 1-3 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet eller har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed for dette, har ret til af kommunen at få dækket udgifter til driftsmidler til materiel samt erstatning for den skade, materiellet har lidt under arbejdet. Han har endvidere ret til erstatning af kommunen for tabt arbejdsfortjeneste .

§ 14. Brandvæsenet har i tilfælde af ildebrand ret til, i det omfang sluknings- og redningsarbejdet nødvendiggør det, at skaffe sig adgang til privat område, om fornødent ved at gennembryde og bortskaffe hindringer.
Stk. 2. Endvidere er brandvæsenet berettiget til at nedrive bygninger, når den kommanderende på brandstedet finder det nødvendigt for at standse ildens udbredelse.
Stk. 3. Den af brandvæsenet således forvoldte skade betragtes som brandskade.
Stk. 4. Brandvæsenet er i tilfælde af ildebrand berettiget til at benytte det vand, der findes i vandbeholdere og vandledninger.

§ 15. Brandformanden eller i dennes fravær en af ham udpeget stedfortræder har kommandoen på brandstedet under sluknings- og redningsarbejdet.

§ 16. Ved ildebrand skal politiet i fornødent omfang foretage afspærring, sørge for ordenens opretholdelse og træffe alle de for den offentlige sikkerhed nødvendige foranstaltninger.
Stk. 2. Enhver er pligtig til at overholde afspærringen samt efterkomme politiets eller brandvæsenets opfordring til at forlade det afspærrede terræn eller vejene til og fra brandstedet.

§ 17. Brandvæsenet skal ved ildebrand være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ildens opståen. Findes mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset så vidt muligt sikres.

 

Kapitel 4.
Om brandfarlige virksomheder m.m.

§ 18. Oprettelse af virksomheder, hvor der fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige eller særlig brændbare væsker, luftarter eller stoffer, kræver tilladelse fra brandkommissionen. Det samme gælder væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af sådanne virksomheder.
Stk. 2. Brandkommissionen kan kræve, at der træffes sådanne foranstaltninger med hensyn til virksomhedens beliggenhed, indretning og benyttelse, som findes påkrævet for at formindske brand- eller eksplosionsfare eller til sikring af forsvarlige muligheder for slukningsarbejde og redning af mennesker i tilfælde af brand. Det kan herunder pålægges virksomheden at anskaffe brand- og redningsmateriel og tilvejebringe vandforsyning til eget brug.

§ 19. Brandkommissionen kan bestemme, at der for bygninger og lignende, hvor særlig brandfarlige forhold er til stede, eller hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes foranstaltninger til formindskelse af brandfaren eller til sikring af forsvarlige sluknings- og redningsmuligheder i tilfælde af brand. Sådan bestemmelse kan endvidere træffes for kirker, te-
atre, hoteller, sygehuse, forvaringsanstalter, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele taget bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles. Det kan herunder påbydes, at der installeres brandalarmeringsanlæg og automatiske brandmeldeanlæg, at der anskaffes brandmateriel, indrettes vandforsyning, at udgangsforholdene sikres, samt at der anlægges adgangsveje for brandvæsenets køretøjer og standpladser for dets stiger og sprøjter.
Stk. 2. Brandkommissionen kan bestemme, at der ved benyttelse af forsamlingshuse, selskabslokaler, gymnastiksale, teatersale og lignende skal etableres brandvagt, og at betaling herfor skal erlægges af arrangøren efter en af kommunalbestyrelsen fastsat takst.

§ 20. De af brandkommissionen i medfør af §§ 18 og 19 trufne afgørelser kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for landsstyret.

 

Kapitel 5.
Om skorstensrensning m.m.

§ 21. Landsstyret udfærdiger, efter forhandling med De grønlandske kommuners Landsforening, nærmere regler for, hvor hyppigt rensning skal ske af skorstene og røgkanaler, hvorledes rensning skal foretages, hvem der skal foretage rensningen, og afgifterne herfor.

 

Kapitel 6.
Om foranstaltninger til forebyggelse af brandfare

§ 22. Enhver er pligtig at udvise tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige væsker og andre brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre ildebrand, samt påse, at personer, der hører til hans husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed. Navnlig skal det påses, at tændstikker og lignende opbevares på steder, der er utilgængelige for mindreårige børn.

§ 23. Ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft-, gas- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre ildebrand, må ikke benytte eller lade sådanne anlæg benytte, såfremt de ikke er i forsvarlig eller forskriftsmæssig stand.

§ 24. Ejer eller bruger af bygninger eller lokaler, hvori der er indrettet ildsted, har pligt til at sørge for renholdelse af ildsted og røgrør herfra.
Stk. 2. Ansvaret for vedligeholdelse af skorstene, ildsteder, røgrør og røgkanaler påhviler ejeren. Brugeren har pligt til snarest muligt, efter at han er blevet bekendt med en mangel, at underrette ejeren eller brandinspektøren herom.

§ 25. Landsstyret kan til forebyggelse af brand og eksplosion udstede forskrifter om brugen af ild og lys, om opbevaring, overdragelse, transport og brug af letfængelige eller eksplosive, faste, flydende eller luftformige stoffer samt for indretning af virksomheder, hvor sådanne stoffer opbevares, benyttes eller tilvirkes, for indretning og benyttelse af ildsteder og andre anlæg for lys, kraft og varme.
Stk. 2. Landsstyret kan i øvrigt udfærdige sådanne bestemmelser, som findes fornødne til forebyggelse af brandfare og til sikring af forsvarlige sluknings- og redningsmuligheder i tilfælde af brand.

 

Kapitel 7.
Om overtrædelse og ikrafttræden mv.

§ 26. Overtrædelse af § 12, 13, stk. 1-3, 18, 22, 23 og 24 og undladelse af at efterkomme forbud eller påbud i henhold til landstingsforordningen, kan medføre bøde, medmindre videregående foranstaltninger bringes i anvendelse efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til landstingsforordningen, kan det fastsættes, at der også for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne kan idømmes bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådan.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 27. Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 1987 under forudsætning af folketingets vedtagelse af Lov for Grønland om el, varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v.
Stk. 2. De bekendtgørelser m.v. der er udstedt i henhold til Brandlov nr. 513 af 21. december 1979 for Grønland forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves i medfør af denne landstingsforordning.

Grønlands Hjemmestyre, den 19. december 1986

Jonathan Motzfeldt

/

John E.Jensen