Landstingslov nr. 19 af 28. november 1985 om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.

 

Kapitel 1
Almindelige bestemmelser

§ 1. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelserne, der vælges efter regler fastsat i landstingslov om valg til de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd.
Stk. 2. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen og stadfæstes af Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner. Vedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.

§ 2. Ændring af en kommunes navn kan kun ske med tilsynsrådets godkendelse.
Stk. 2. Kommunevåben er forbeholdt de pågældende kommunale myndigheder. Dog kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade andre at anvende våbnet. En tilladelse til anvendelse i kommercielt øjemed kan gøres betinget af erlæggelse af en afgift. Ændring af en kommunes våben kan kun ske med tilsynsrådets samtykke.

§ 3. Kommunalbestyrelsens udtalelse skal så vidt muligt indhentes over alt, hvad der vedrører kommunens anliggender, og som ikke er henlagt til kommunalbestyrelsens egen afgørelse.

 

Kapitel 2
Kommunalbestyrelsen

§ 4. En kommunalbestyrelse består af mindst 3, højst 17 medlemmer. Medlemstallet skal være ulige.

§ 5. Den nyvalgte kommunalbestyrelse træder sammen senest den første mandag i juni, evt. efter at prøvelsen af medlemmernes valgbarhed er afsluttet i henhold til valglovens bestemmelser herom. Indkaldelse foretages af det medlem der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen, og som har bopæl på den plads, hvor kommunalbestyrelsens møder afholdes. Opfylder flere medlemmer disse betingelser, foretages indkaldelsen af det ældste medlem.
Stk. 2. Indtil valg af formand har fundet sted, ledes kommunalbestyrelsens forhandlinger af det medlem, der har indkaldt til mødet.
Stk. 3. Når et medlem er forhindret i at deltage i det konstituerende møde, kan han lade sig repræsentere af sin stedfortræder.

§ 6. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand (borgmester) blandt sine medlemmer. Valget har gyldighed for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 2. Til valg af borgmester kræves ved første afstemning absolut stemmeflertal af kommunalbestyrelsens tilstedeværende medlemmer. Opnås sådant flertal ikke, foretages ny afstemning. Opnår en kandidat absolut flertal ved anden afstemning, eller afgives der ved denne kun stemmer på én kandidat, er den pågældende valgt. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredie afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredie afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Stk. 3. Så snart valg af borgmester har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en viceborgmester til at fungere i borgmesterens forfald. Valget ledes af den nyvalgte borgmester eller i hans forfald af det medlem, der har ledet borgmestervalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette. Valget har gyldighed for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 4. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og anden viceborgmester til i den nævnte rækkefølge at fungere i borgmesterens forfald.

§ 7. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen er pligtigt at modtage valg til borgmester eller viceborgmester. Dog kan den, der i fire år i træk eller derover har været borgmester, undslå sig for at modtage valg til borgmester i lige så langt et tidsrum, som han senest i træk har beklædt borgmesterhvervet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fritage borgmester og viceborgmester for deres hverv for resten af funktionstiden.
Stk. 3. Når en borgmester eller viceborgmester fritages for sit hverv, dør eller udtræder af kommunalbestyrelsen, foretages nyt valg efter reglerne i § 6 for resten af kommunalbestyrelsens funktionstid.

§ 8. Når kommunalbestyrelsen har konstitueret sig, tilstiller borgmesteren tilsynsrådet meddelelse om, hvem der er valgt til borgmester og henholdsvis første og anden viceborgmester samt en fuldstændig fortegnelse over kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Såfremt der i løbet af valgperioden vælges ny borgmester eller henholdsvis første og anden viceborgmester eller sker forandringer i kommunalbestyrelsens sammensætning, fremsender borgmesteren meddelelse herom til tilsynsrådet.

§ 9. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Dette offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår på den måde, der sædvanligt benyttes i kommunen, og tilsynsrådet orienteres herom.
Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, hvis borgmesteren finder det fornødent eller mindst en trediedel af medlemmerne forlanger det. Borgmesteren fastsætter tid og sted for de ekstraordinære møders afholdelse. Meddelelse herom gives så vidt muligt forud til kommunens borgere og tilsynsrådet.
Stk. 3. Borgmesteren giver inden kommunalbestyrelsens møder i videst muligt omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet, og sørger så vidt muligt for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, fremlægges til medlemmernes eftersyn i et passende tidsrum inden mødet. Nærmere regler herom fastsættes i kommunalbestyrelsens forretningsorden.

§ 10. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog vedtage at behandle enkelte sager for lukkede døre. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller borgmesteren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre. Kommunalbestyrelsen kan tilkalde andre personer ved en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 3. Videregivelse af oplysninger om sager behandlet for lukkede døre og om andre sager af fortrolig art er begrænset af lovgivningens regler om tavshedspligt.

§ 11. Kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 2. Beslutningerne træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

§ 12. En sags vedtagelse kræver kun én behandling i kommunalbestyrelsen, medmindre andet særligt er bestemt.

§ 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en protokol, der efter hvert møde underskrives af de tilstedeværende medlemmer. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført protokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.
Stk. 2. Efter mødets slutning tilsender borgmesteren snarest muligt tilsynsrådet en udskrift af protokollen også vedrørende beslutninger taget for lukkede døre.

§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og afstemning om sagen forlade lokalet, men er ikke afskåret fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet.
Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

§ 15. Når et medlem har meddelt borgmesteren, at han vil være forhindret i at deltage i et møde i kommunalbestyrelsen på grund af sygdom, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgmesteren stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i kommunalbestyrelsen. Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen igen af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

§ 16. For deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og i udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, kan der efter retningslinier fastsat af tilsynsrådet ydes medlemmerne diæter.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med tilsynsrådets samtykke vedtage at yde diæter for andre kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter retningslinier fastsat af tilsynsrådet vedtage at yde formanden for et udvalg, der er nedsat af kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsesmedlemmer eller andre personer, der af kommunalbestyrelsen er pålagt særlige kommunale hverv, et fast månedligt vederlag.
Stk. 4. Er der tillagt nogen særligt vederlag for bestridelse af kommunale hverv, kan der ikke ydes vedkommende diæter for møder m.v. i forbindelse med hvervets varetagelse.
Stk. 5. I forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv kan der efter retningslinier fastsat af tilsynsrådet ydes rejse- og opholdsgodtgørelse samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Kapitel 3
Udvalg m.v.

§ 17. Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgene skal bestå af et ulige antal medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen eller kommunen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.
Stk. 3. Valg af medlemmer til de i stk. 1 og 2 nævnte udvalg m.v. finder sted efter valg af borgmester og viceborgmester (viceborgmestre). Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, med mindre andet er fastsat.
Stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, eller de stående udvalg.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et eller flere af sine medlemmer at udføre særlige kommunale hverv. Sådanne hverv kan også tildeles andre af kommunens beboere, som er villige dertil.

§ 18. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der tillige er udvalgets formand, samt 2 eller 4 af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.
Stk. 2. Økonomiudvalget forestår i overensstemmelse med styrelsesvedtægten kommunens budget-, kasse- og regnskabsvæsen og har indseende med de finansielle og forvaltningsmæssige forhold, herunder løn- og personaleforhold inden for samtlige kommunens administrationsområder. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens økonomiske eller administrative forhold, forinden spørgsmålet forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning.
Stk. 3. Økonomiudvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og drager omsorg for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver.

§ 19. Medlemmerne af de stående udvalg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen nedsætter et socialudvalg til forvaltning af sociale anliggender i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen nedsætter et kultur- og undervisningsudvalg til forvaltning af kommunens skolevæsen, fritidsforanstaltninger og anden kulturel virksomhed.

§ 20. Udvalgene vælger selv deres formand, jfr. dog § 18, stk. 1. Valg foregår efter samme regler som anført i § 6, stk 2.
Stk. 2. Udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Stk. 3. Når et udvalgsmedlem har meddelt udvalgs formanden, at han har forfald af grunde som nævnt i § 15, stk. 1, kan den gruppe, der har indvalgt den pågældende efter reglerne i § 24, stk. 2, bestemme, at et andet kommunalbestyrelsesmedlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Udvalget træffer selv beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortrædernes indtræden er tilstede.
Stk. 4. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden, hvori det blandt andet kan bestemmes, at der efter samme regler som anført i § 6, stk. 2, vælges en næstformand til at fungere i formandens forfald. For hvert udvalg føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indføres.
Stk. 5. Borgmesteren har ret til at overvære forhandlingerne i udvalg, selvom han ikke er medlem. Han underrettes om tidspunkterne for møderne og modtager dagsorden, hvis en sådan udsendes til medlemmerne.

§ 21. Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser i øvrigt. De påser, at bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne.
Stk. 2. Udvalgene skal efter anmodning fra økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudget og til flerårige budgetoverslag jfr. § 31.

§ 22. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om udvalgenes virksomhed. Udvalgene skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, den forlanger. Udvalgene er - med de begrænsninger, der er fastsat i lovgivningen, - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger.

§ 23. Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet, ved på mødet at erklære, at han ønsker spørgsmålet forelagt den samlede kommunalbestyrelse. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lov eller landstingsforordning er henlagt til udvalget.

§ 24. For at kunne blive valgt til medlem af et udvalg eller anden offentlig repræsentation skal vedkommende kandidat være bragt i forslag i kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ved valg af to medlemmer eller flere til udvalg m.v. anvendes forholdstalsvalg.
Stk. 3. Ved valg af medlemmer til udvalg m.v., hvor borgmesteren er født medlem, medregnes dennes plads som en af de pladser, der ved forholdstalsvalg tilkommer den gruppe inden for kommunalbestyrelsen til hvilken borgmesteren hører.
Stk. 4. Forholdstalsvalg foretages på grundlag af d'Hondts metode efter følgende regler: Kommunalbestyrelsesmedlemmerne deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3, o.s.v. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er 2 eller flere kvotienter lige store afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.
Stk. 5. Hvor kun én person skal vælges, foregår valget efter reglerne i § 6, stk. 2.

§ 25. For arbejdet i de stående udvalg gælder samme habilitetsregler som for arbejdet i kommunalbestyrelsen, jvf. § 14, stk. 1.
Stk. 2. Et udvalgsmedlem må ikke mod betaling yde nogen præstation til den gren af kommunens forvaltning, der forestås af vedkommende udvalg, uden efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig taler herfor, i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagelse.
Stk. 3. Ingen, der er ansat i kommunens tjeneste, kan være medlem af et udvalg, hvorunder spørgsmål vedrørende hans tjenesteforhold hører.
Stk. 4. Medlemsskab af økonomiudvalget er udelukket for:
a) ansatte uanset stilling under den kommunale forvaltning, som varetager administrationen af de sagsområder, der ifølge § 18, stk. 2, kap. 5, samt styrelsesvedtægten er underlagt økonomiudvalget,
b) ansatte, som i øvrigt er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, der hører under et stående udvalg.

 

Kapitel 4
Borgmesteren

§ 26. Borgmesteren forbereder kommunalbestyrelsens møder og indkalder medlemmerne til disse.
Stk. 2. Borgmesteren leder kommunalbestyrelsens forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at dens beslutninger indføres i protokollen.

§ 27. Borgmesteren drager omsorg for udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. Han kan på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, der ikke tåler udsættelse, samt almindelige løbende sager, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 2. Borgmesteren har den daglige ledelse af kommunens administration. Han fordeler sagerne til de pågældende udvalg og udfærdiger om fornødent instrukser for sagernes ekspedition. Han drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne i oplyst stand. Borgmesteren har den umiddelbare forvaltning af de anliggender, som ikke er henlagt til udvalg m.v.
Stk. 3. De nærmere regler om borgmesterens forretninger fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 28. Viceborgmesteren overtager ved funktion i borgmesterens forfald samtlige opgaver, der er pålagt borgmesteren ved denne lov og kommunens styrelsesvedtægt.

§ 29. For varetagelse af hvervet som borgmester kan der efter kommunalbestyrelsens bestemmelse ydes et vederlag efter retningslinier fastsat af tilsynsrådet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan vedtage at yde første eller anden viceborgmester et vederlag for funktion i borgmesterens forfald efter retningslinier fastsat af tilsynsrådet. Vederlagets størrelse fastsættes under hensyn til arbejdsbyrdens omfang og fraværets varighed.
Stk. 3. Tilsynsrådet fastsætter bestemmelser om ydelse af efterløn og pension til afgåede borgmestre.

 

Kapitel 5
Kommunens økonomiske forvaltning

§ 30. Kommunens regnskabsår er kalenderåret.

§ 31. Økonomiudvalget udarbejder til kommunalbestyrelsen forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår i en form og inden for en tidsfrist fastsat af tilsynsrådet.
Stk. 2. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes af tilsynsrådet.

§ 32. Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst to ugers mellemrum.
Stk. 2. Ved anden behandling undergives forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag kommunalbestyrelsens drøftelse og beslutning, herunder om, hvilke poster på årsbudgettet, der er taget endelig bevillingsmæssig stilling til.
Stk. 3. Umiddelbart efter budgettets og de flerårige budgetoverslags endelige vedtagelse indsendes et eksemplar heraf til tilsynsrådet.
Stk. 4. Det vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for kommunens beboere.

§ 33. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Det endeligt vedtagne budget er bindende for den kommunale forvaltning og for den kommunale skatteudskrivning.
Stk. 2. Foranstaltninger, der vil medføre udgifter eller indtægter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov, forordning eller anden bindende retsforskrift om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.
Stk. 3. Hver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes.

§ 34. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilsynsrådets samtykke forpligte kommunen ved optagelse eller overtagelse af lån eller ændre vilkårene for tidligere optagne lån.
Stk. 2. Tilsynsrådet kan dog bestemme, at lånoptagelse i visse tilfælde kan finde sted uden samtykke.
Stk. 3. Foranstaltninger, der ønskes finansieret ved optagelse af lån, der kræver tilsynsrådets samtykke, må ikke bringes til udførelse, forinden kommunalbestyrelsen har opnået samtykke til, at foranstaltningen finansieres ved lån.

§ 35. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilsynsrådets samtykke forpligte kommunen ved kaution eller anden økonomisk garanti, eller ændre vilkårene for tidligere påtagne garantiforpligtelser. Det samme gælder med hensyn til tilsagn om ulovbundne løbende tilskud.
Stk. 2. Tilsynsrådet kan dog bestemme, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde kan påtage sig forpligtelser som nævnt i stk. 1 uden samtykke.

§ 36. Kommunens bogføring skal give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er anvendt, og om anvendelsen er i overensstemmelse med årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger.
Stk. 2. Kommunens midler skal opbevares på betryggende måde. De midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal anbringes i bank, sparekasse, på postkonto eller i sådanne obligationer, i hvilke umyndiges midler kan anbringes.
Stk. 3. Tilsynsrådet kan dog i særlige tilfælde godkende anbringelse af kommunale midler på anden måde end nævnt i stk. 2.

§ 37. Tilsynsrådet fastsætter tidsfrister og formen for udarbejdelse af kommunens driftsregnskab og status.
Stk. 2. Kommunens regnskab aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en frist fastsat af tilsynsrådet. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb samt om forholdet til kommunens investeringsplaner m.v.

§ 38. Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, som skal godkendes af tilsynsrådet. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver tilsynsrådets samtykke.
Stk. 2. Revisionen skal omfatte alle regnskabsområder, der hører under kommunalbestyrelsen, og som ikke er underkastet ekstern revision fra anden side. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Stk. 3. Revisionen er berettiget til når som helst at foretage uanmeldt kasseeftersyn og skal regelmæssigt foretage en kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at meddele revisionen de oplysninger, der er nødvendige for dennes virksomhed.
Stk. 5. Revisionens bemærkninger indeholdt i beretning om årsregnskabet og i delberetninger afgivet i årets løb skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse ledsaget af et udkast til besvarelse af de fremkomne bemærkninger udarbejdet af økonomiudvalget efter fornødent samråd med de berørte forvaltninger og stående udvalg.
Stk. 6. Ingen kan deltage i afgørelsen af en regnskabsbemærkning, som vedrører den forvaltning, hvori han som medlem af et administrerende udvalg direkte har deltaget.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 må dog i nødvendigt omfang vige for bestemmelsen i § 11 stk. 1.

§ 39. Kommunens årlige regnskab indsendes tillige med revisionsberetningen og kommunalbestyrelsens i forbindelse hermed trufne afgørelse til tilsynsrådet.
Stk. 2. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

§ 40. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ som bilag til styrelsesvedtægten de nærmere regler for indretningen af og forretningsgange for kommunens kasse- og regnskabsvæsen. Regulativet tilsendes den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer i regulativet inden det træder i kraft.

 

Kapitel 6
Bygderådene

§ 41. Bygderådenes medlemstal fastsættes af kommunalbestyrelsen med virkning for en valgperiode til 3 eller 5.
Stk. 2. Det i bygden valgte medlem af kommunalbestyrelsen er medlem af bygderådet, såfremt han har fast bopæl i bygden. Vælger bygden flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, er disse medlemmer af bygderådet, såfremt de har fast bopæl i bygden. Bygderådene vælger selv deres formand. Valget foregår efter samme regler som anført i § 6, stk. 2. Medlem- og formandskabet har gyldighed for bygderådets funktionsperiode.
Stk. 3. Bygderådets øvrige medlemmer vælges efter regler fastsat i landstingslov om valg til de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd.
Stk. 4. Landsstyret kan, når ganske særlige forhold taler derfor, fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte regler.

§ 42. Bygderådet varetager efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen den umiddelbare forvaltning af kommunale anliggender i bygden.
Stk. 2. Bygderådet kan afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om bygdens forhold. Bygderådets udtalelse skal så vidt muligt indhentes over alt, hvad der vedrører bygdens anliggender, og som ikke er henlagt til bygderådets egen afgørelse.

§ 43. Indkaldelse af det nyvalgte bygderåd foretages af det medlem, der længst har været medlem af rådet, eller hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste.
Stk. 2. Straks efter, at rådet er trådt sammen, vælger rådet sin formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af det i stk. 1 nævnte medlem og har gyldighed for rådets funktionsperiode.

§ 44. Bygderådet afholder møde, så ofte formanden eller 2 medlemmer finder det fornødent.
Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for mødernes afholdelse. Møderne bekendtgøres så vidt muligt forud på den i bygden sædvanligt anvendte måde.
Stk. 3. Bygderådets møder er offentlige. Dog skal sager, der i følge lovgivningen skal behandles fortroligt, behandles for lukkede døre, ligesom bygderådet kan vedtage at behandle enkelte andre sager for lukkede døre. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af bygderådet eller formanden.
Stk. 4. Videregivelse af oplysninger om sager behandlet for lukkede døre, og om andre sager af fortrolig art, er begrænset af lovgivningens regler om tavshedspligt.
Stk. 5. Bygderådet fastsætter selv sin forretningsorden, hvori det blandt andet kan bestemmes, at der efter reglerne i § 6, stk. 2, kan vælges en næstformand til at fungere i formandens forfald.

§ 45. Bygderådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

§ 46. Bygderådets beslutninger indføres i en protokol, der efter hvert møde underskrives af de tilstedeværende medlemmer. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført protokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

§ 47. Bygderådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i bygderådets forhandling og afstemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og afstemning om sagen forlade lokalet, men er ikke afskåret fra at deltage i bygderådets forhandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet.
Stk. 2. Et medlem skal underrette bygderådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

§ 48. Formanden forbereder bygderådets møder og indkalder medlemmerne til disse. Han giver inden møderne i videst muligt omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.
Stk. 2. Formanden leder bygderådets forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i protokollen.
Stk. 3. Formanden besørger bygderådets brevveksling, drager omsorg for udførelsen af rådets beslutninger og for, at dets arkivalier opbevares på betryggende måde.

§ 49. For varetagelsen af hvervet som bygderådsmedlem kan kommunalbestyrelsen yde diæter, rejse- og opholdsgodtgørelse samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter retningslinier fastsat af tilsynsrådet.
Stk. 2. Udgifterne i forbindelse med bygderådets virksomhed, herunder de i stk. 1 nævnte ydelser, udredes af vedkommende kommunekasse. Ingen udgift må afholdes af bygderådet uden bevilling fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De nærmere regler om affattelse af bygderådets årlige budget og regnskab m.v. fastsættes af kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten og i kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

 

Kapitel 7
Tilsynsmyndigheden

§ 50. Tilsynsrådet fører det almindelige tilsyn med, at kommunalbestyrelserne i deres forvaltning overholder gældende bestemmelser og forskrifter. Landsstyret kan fastsætte forskrifter for udøvelsen af tilsynet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne skal tilvejebringe og meddele tilsynsrådet alle oplysninger, som rådet finder nødvendige for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 51. Tilsynsrådet består af et landsstyremedlem, der er rådets formand, samt fire andre medlemmer, hvoraf tre vælges af landstinget blandt dets medlemmer og 1 medlem udpeges af De grønlandske kommuners Landsforening.
Stk. 2. Landstingets valg af medlemmer til tilsynsrådet foretages i første samling efter nyvalg. De grønlandske kommuners Landsforenings repræsentant udpeges ved førstgivne lejlighed efter nyvalg til kommunalbestyrelserne. For landstingsmedlemmerne har valget gyldighed for landstingets funktionsperiode, og for den kommunale repræsentant for kommunalbestyrelsernes funktionsperiode. For hvert medlem vælges en stedfortræder, der kan indkaldes til at give møde i det pågældende medlems forfald.

§ 52. Tilsynsrådet afholder møde, så ofte formanden eller tre medlemmer finder det fornødent.
Stk. 2. Formanden bestemmer tid og sted for møderne og indkalder medlemmerne.
Stk. 3. Formanden giver inden møderne i videst muligt omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.
Stk. 4. Formanden leder rådets forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at beslutninger indføres i en protokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af de tilstedeværende medlemmer. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført protokollen.

§ 53. Tilsynsrådet er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst to af de øvrige medlemmer er til stede.
Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan dog på mødet ved erklæring til protokollen begære sagen indbragt til afgørelse af landsstyret.
Stk. 3. Et medlem er udelukket fra at deltage i rådets forhandlinger og afstemninger i sager, der vedrører en kommune, i hvilken den pågældende er medlem af kommunalbestyrelsen. I sådanne tilfælde kan vedkommendes stedfortræder indkaldes.

§ 54. Formanden drager omsorg for udførelsen af rådets beslutninger. Han kan på rådets vegne afgøre sager, der ikke tåler udsættelse, samt almindelige løbende sager, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 2. Formandens afgørelse forelægges til efterretning i næste møde.

§ 55. For deltagelse i tilsynsrådets møder ydes der diæter m.v. efter de af Grønlands landsting fastsatte regler.
Stk. 2. Udgifterne i forbindelse med tilsynsrådets virksomhed afholdes af landskassen.

§ 56. Tilsynsrådet kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft, når beslutningen findes stridende mod lovgivningen.
Stk. 2. Dersom en kommunalbestyrelse har handlet i strid med lovgivningen, herunder undladt at udføre en foranstaltning, hvortil den er forpligtet, træffer tilsynsrådet de nødvendige foranstaltninger, herunder eventuelt bestemmelse om tvangsbøder. I fornødent omfang kan tilsynsrådet rejse sag ved domstolene om personligt ansvar for medlemmer af kommunalbestyrelsen for den pågældende beslutning eller undladelse.
Stk. 3. Over for tilsynsrådets ulovlige beslutninger eller undladelser kan landsstyret bringe de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger til anvendelse.

§ 57. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommuners beføjelser efter denne lov, kræver tilsynsrådets godkendelse.
Stk. 2. Aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter kan ophæves, hvis deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når tilsynsrådet finder rimelig grund dertil.

 

Kapitel 8
Særlige bestemmelser

§ 58. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde.
Stk. 2. Kassation af arkivalier kan kun finde sted i overensstemmelse med landstingslov om Kalaallit Nunaata Toqqorsivia (Grønlands landsarkiv).

§ 59. Kommunalbestyrelserne skal tilvejebringe og meddele landsstyret de oplysninger, som dette måtte forlange om forhold i kommunen.

§ 60. Bestemmelser om generelle løn-, ansættelses- og pensionsvilkår for kommunernes personale udfærdiges af Grønlands Hjemmestyre efter forhandling med De grønlandske kommuners Landsforening, jfr. dog stk. 3.
Stk. 2. De nærmere regler for forhandlingerne fastsættes i en aftale mellem Grønlands hjemmestyre og De grønlandske kommuners Landsforening.
Stk. 3. Regler om kommunale tjenestemænd fastsættes i en vedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen og stadfæstes af Grønlands hjemmestyre. I vedtægterne bestemmes, at tjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale med tjenestemandsorganisationerne i det omfang, som der træffes aftale herom efter afholdt samråd mellem de offentlige arbejdsgivere i Grønland.

 

Kapitel 9
Overgangsbestemmelser

§ 61. Hermed ophæves landstingslov nr. 2 af 14. maj 1979 om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v. i Grønland som ændret ved landstingslov nr. 10 af 28. oktober 1982, idet dog aftaler og cirkulærer m.v. med hjemmel i § 53 i lov nr. 441 af 22. december 1966 om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser med senere ændringer, forbliver i kraft indtil de ændres i henhold til § 60 i nærværende lov.
Stk. 2. § 18, stk. 1 ophæves dog først når ændringerne vedrørende denne træder i kraft, jfr. § 62.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i landstingslov nr. 2 af 14. maj 1979 forbliver i kraft indtil de ændres i henhold til nærværende lov.

§ 62. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 1986. § 4, 2.pkt., § 17, stk. 1, 2.pkt., § 18, stk. 1 og § 24, stk. 3 træder dog først i kraft den 1. maj 1989.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. november 1985

Jonathan Motzfeldt

/

John E.Jensen