Landstingslov nr 8 af 16. november 1984 om næringsvirksomhed i Grønland.

 

Kapitel I
Lovens område

§ 1. Denne lov gælder for selvstændig næringsvirksomhed i Grønland som:
1) handlende, håndværker og industridrivende
2) speditør
3) vognmand
4) auktionsholder
5) vekselerer
6) ejendomshandler
Stk. 2. Loven gælder for andelsforeninger i det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som næringsvirksomhed.
Stk. 3. Offentlige institutioners næringsvirksomhed berøres ikke af loven.
Stk. 4. Fremstilling af husflid omfattes ikke af loven.

 

Kapitel II
Almindelige bestemmelser

§ 2. Enhver, der driver næring eller udfører et arbejde som nævnt i § 1, stk. 1. skal have næringsbrev, jfr. dog § 12, stk. 1 og 2, § 13, § 14, stk. 1, § 21, stk. 4 og § 22, stk. 2.
Stk. 2. Landsstyret kan gøre undtagelse fra stk. 1.
Stk. 3. I ansvarlige interessentskaber og kommanditselskaber skal alle personligt ansvarlige deltagere have næringsbrev.
Stk. 4. Næringsbrev udstedes af kommunalbestyrelsen på det sted, hvor eller hvorfra næringsvirksomheden agtes drevet. Næringsbrev giver ret til at drive næring i Grønland.
Stk. 5. Virksomheden må ikke begyndes, før næringsbrevet er udstedt. Dog kan et aktie- eller anpartsselskab under stiftelse, når det er anmeldt til aktieselskabsregisteret, drive virksomhed indtil næringsbrevet efter registreringen kan udstedes.

§ 3. Personer har ret til at få næringsbrev, når de
1) har dansk indfødsret
2) har fast bopæl i Grønland og har haft det i de sidste 2 år.
3) er myndige eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive den næring, hvortil næringsbrevet kræves, og
4) for næringerne, nævnt i §1, stk. 1, nr. 4-6, ikke er under konkurs.
Stk. 2. Personer, der ikke har dansk indfødsret, men ellers opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til at få næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af landsstyret.
Stk. 3. Landsstyret kan tillade, at der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-3. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl i Grønland, skal virksomheden ledes af en bestyrer. Denne skal opfylde betingelserne i stk. 1 jfr. stk. 2 og 4, medmindre landsstyret under ganske særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.
Stk. 4. For næringer, nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, gælder kriminallovens § 110, 2. pkt.

§ 4. Her i riget registrerede aktie- og anpartsselskaber samt andre her i riget hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner har ret til at få næringsbrev, når direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3. Landsstyret kan dog tillade, at der udstedes næringsbrev, uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.
Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 nævnte art har ret til at få næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af landsstyret. Herudover kan der af landsstyret udstedes næringsbrev til sådanne filialer samt til filialer af her i riget hjemmehørende selskaber af den i stk. 1 nævnte art, hvis direktør og bestyrelse ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, jfr.stk. 2 og 4, såfremt landsstyret under ganske særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.

§ 5. I næringsbrevet angives indehaveren og det område, for hvilket det gælder. Næringens art angives på en af følgende måder:
1) Handlende, håndværker og industridrivende
2) Speditør
3) Vognmand
4) Auktionsholder
5) Vekselerer
6) Ejendomshandler
Stk. 2. For udstedelse af næringsbreve og duplikateksemplarer af disse betales et gebyr, der fastsættes af landsstyret. Gebyret tilfalder landskassen.

§ 6. Næringsdrivende, der har fast forretningssted, skal have deres næringsbrev eller et af vedkommende myndighed udstedt duplikateksemplar ophængt på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne.
Stk. 2. Automater skal være forsynet med indehaverens navn (firma) og forretningsadresse.

§ 7. Retten til at drive næring efter et næringsbrev bortfalder ved indehaverens død, jfr. dog § 8, og hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få næringsbrev.
Stk. 2. Landsstyret kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 3. Hvis retten efter næringsbrev for en næring, nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4-6, er bortfaldet eller frakendt efter reglerne i kriminallovens § 110, 3. pkt., skal næringsbrevet straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.

§ 8. Efter anmeldelse til kommunen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden næringsbrev fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomheden. Adgangen hertil gælder kun indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan kommunen forlænge fristen.

§ 9. Næringsbrev og tilladelse, der udstedes efter en af landsstyret i medfør af loven givet dispensation, kan efter landsstyrets bestemmelse begrænses og betinges.
Stk. 2. Afgørelsen efter denne lov, der træffes af kommunalbestyrelsen, kan indbringes for landsstyret.

 

Kapitel III
Handlende, håndværkere og industridrivende

§ 10. Den, der har næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende, kan drive handel, håndværk og industri af enhver art i Grønland.Varer må kun afsættes fra fast forretningssted, jfr. dog § 12 stk. 1 og 2, §§ 13 og 14, stk. 1.
Stk. 2. Fast forretningssted er varige udsalgssteder, fabriks- og værkstedslokaler samt automater. Automater, der er opstillet i tilknytning til andet fast forretningssted, anses dog som en del af dette.

§ 11. Personlig henvendelse om bestilling af varer til senere udbringning fra fast forretningssted eller på udførelse af håndværksmæssigt eller industrielt arbejde, må kun finde sted efter forudgående anmodning fra kunden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke henvendelser om bestilling på de i § 12, stk. 1 og 2 nævnte varer. På bøger og på håndværksmæssige arbejdsydelser, der kun kan udføres på stedet, eller henvendelse til erhvervsdrivende og offentlige institutioner om bestilling på varer og ydelser, der anvendes i vedkommende virksomhed.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter tillige enhver optagelse på bestillinger for udenlandsk regning.

§ 12. Næringsbrev kræves ikke for personer, der har bopæl i Grønland til ved omførsel at forhandle:
a) naturalprodukter af jordbrug, husdyrhold, fangst, jagt og fiskeri, sådanne naturalprodukter, der er konserveret ved frysning, røgning eller saltning, samt brød, mælk, fløde, konsum-is, ost, smør og margarine.
b) aviser, ugeblade og tidsskrifter, dog kun på gader og pladser.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 alene omfører fiskevarer, kan i forbindelse hermed omføre tilbehør hertil samt fiskehermetik.
Stk. 3. Den, der har næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende, kan endvidere til erhvervsdrivende omføre til salg varer, der er anvendelse for i vedkommende virksomhed.
Stk. 4. I øvrigt må salg ved omførsel ikke finde sted.
Stk. 5. På køretøj, skib eller telt, der benyttes til salg i henhold til stk. 1, skal sælgerens navn og adresse tydeligt anføres.

§ 13. I særlige tilfælde kan landsstyret give personer og selskaber m.v. tilladelse til for et begrænset tidsrum ad gangen at omføre nærmere angivne varer til salg

§ 14. Ved torvehandel, på markeder og ved dyrskuer kræves ikke næringsbrev til forhandling af husdyr, næringsmidler, der hidrører fra jordbrug, husdyrhold, fangst, jagt og fiskeri, samt husflidsprodukter.
Stk. 2. Torvehandel må kun finde sted på de tider og steder samt på de vilkår, som kommunalbestyrelsen fastsætter i samråd med politimesteren.

§ 15. Landsstyret kan undtage næringsvirksomhed på købestævner og udstillinger fra bestemelserne i denne lov.
Stk. 2. De, der har næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende, samt repræsentanter, der i medfør af § 11, stk. 2, søger at opnå bestillinger, kan holde udstilling og i udstillingslokalet optage bestillinger uden næringsbrev hertil. Udstillingslokalet må kun holdes åbent for, og bestillinger kan modtages fra næringsdrivende, som anvender de pågældende varer i deres virksomhed.

§ 16. De, der har næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende, har ret til i Grønland at sælge deres varer ved auktion.

§ 17. Personer, der har bestået svendeprøve i et håndværksfag i henhold til lovgivning om lærlingeforhold eller anden godkendt prøve i faget, har ret til af kommunalbestyrelsen at få deres næringsbrev påtegnet betegnelsen "mester" i forbindelse med angivelse af det håndværksfag, hvori prøven er bestået. Landsstyret kan give personer, som har godtgjort på anden måde at have tilsvarende håndværksfaglig færdighed, ret til at få deres næringsbrev påtegnet på samme måde.
Stk. 2. Betegnelsen "mester" i forbindelse med angivelse af et håndværksfag må kun benyttes af personer, hvis næringsbrev er påtegnet efter stk. 1.

 

Kapitel IV
Speditør og vognmænd

§ 18. Ved spedition forstås i denne lov foretagelse af forsendelser af gods i eget navn for fremmed regning.
Stk. 2. Speditører skal have fast forretningssted.

§ 19. Ved vognmandsvirksomhed forstås i denne lov befordring af personer eller gods med motorkøretøjer.

 

Kapitel V
Auktionsholdere, vekselerere og ejendomshandlere

§ 20. Ved auktionsholdervirksomhed forstås i denne lov modtagelse af varer til salg ved auktion på dertil bestemte steder og forberedelse af auktionen.
Stk. 2. Auktionsholdere må ikke drive handel, håndværk eller industri. Hvis fortsættelse af en bestående auktionsholdervirksomhed af særlige grunde er ønskelig, kan landsstyret undtage fra denne bestemmelse. Auktionsholderes forretningslokaler må kun med landsstyrets tilladelse bruges til anden næringsvirksomhed.

§ 21. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov køb eller salg af værdipapirer for fremmed regning, arbitrageforretninger og veksling af penge.
Stk. 2. Betegnelsen "vekselerer" må kun benyttes af næringsdrivende, der har næringsbrev som vekselerer.
Stk. 3. Landsstyret giver nærmere regler for udøvelse af vekselerervirksomhed, derunder regler om revision og om adgang til at bruge agenter. Vekselerere skal have fast forretningssted.
Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske banker og sparekasser at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske uden næringsbrev.

§ 22. Ved ejendomshandlernæring forstås i denne lov virksomhed som mellemmand ved køb og salg af fast ejendom samt fra fast forretningssted dreven erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Ejendomsmæglere og advokater kan uden næringsbrev drive ejendomshandlernæring.
Stk. 3. Næringsbrev som ejendomshandler kan kun udstedes til personer. Landsstyret kan fastsætte, at visse erhverv og stillinger ikke kan forenes med ejendomshandlernæring.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for ejendomshandleres virksomhed. Ejendomshandlere skal have fast forretningssted.
Stk. 5. Ejendomshandlere og disses medarbejdere må ikke udfærdige dokumenter om registrering af rettigheder og pant ved overdragelse af fast ejendom.

 

Kapitel VI
Overgangsbestemmelser

§ 23. Næringsadkomster, udstedt før denne lovs ikrafttræden, er fortsat gyldige.

 

Kapitel VII
Sanktionsbestemmelser

§ 24. Overtrædelse af § 2, stk.1.2 og 4, 1. punktum, § 6, § 7, stk. 3, § 10 stk. 1, 2. punktum, § 11 stk. 1, § 12
stk. 4 og 5, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, 2. punktum og stk. 3, § 17 stk. 2, § 18 stk. 2, § 20, stk. 2, 1. og 3. punktum, § 21, stk. 2 og 3, 2. punktum, § 22, stk. 4, 2.punktum og stk. 5. idømmes bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der gives af landsstyret i medfør af loven, kan der indføres bestemmelse om bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lign., kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

 

Kapitel VIII
Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 25. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 1985.
Stk. 2. Næringsloven, således som den er sat i kraft for Grønland jfr. lovbekendtgørelse nr. 397 af 2. december 1966, ophæves.

Grønlands Hjemmestyre, den 16. november 1984

Jonathan Motzfeldt

/

Josef Motzfeldt