Landstingslov nr 7 af 16. november 1984 om restauration- og hotelvirksomhed m.v. i Grønland

 

Kapitel I

§ 1. Denne lov omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed i Grønland ved:
1) Servering af spise- og drikkevarer
2) Modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering.
3) Udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for servering.
Stk. 2. For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven i det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres stærke drikke for medlemmerne mod betaling.
Stk. 3. Offentlige institutioners virksomhed omfattes ikke af lovens kapitel 2 og 3.

 

Kapitel II
Almindelige bestemmelser

§ 2. Enhver, der driver erhverv som nævnt i §1, skal have næringsbrev, jfr. dog kap. 4 om marketenderier, pensionater m.v.
Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle personligt ansvarlige deltagere have næringsbrev.
Stk. 3. Næringsbrev udstedes af kommunalbestyrelsen på den næringsdrivendes bopæl (hjemsted). Forretningssted anføres på næringsbrevet, jfr. § 6, stk. 1, af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrev er udstedt og påtegnet om forretningsstedet, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til formålet. Er lokalerne eller serveringsstedet godkendt, kan et aktie- eller anpartsselskab under stiftelse dog drive virksomhed, indtil næringsbrevet kan udstedes efter registreringen, når selskabet er anmeldt til aktieselskabsregisteret, og kommunalbestyrelsen har udstedt erklæring om, at de udpegede direktører og bestyrelsesmedlemmer opfylder kravene i § 3.

§ 3. Personer har ret til næringsbrev, når de
1) har dansk indfødsret
2) har fast bopæl i Grønland og har haft det i de sidste 2 år,
3) er myndige.
Stk. 2. Personer, der ikke har dansk indfødsret, men ellers opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet efter næringslovens § 3, Stk. 2.
Stk. 3. Landsstyret kan tillade, at der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl i Grønland eller er umyndig, uden at have fået tilladelse efter myndighedsloven til at drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer. Denne skal opfylde betingelserne i stk. 1, jfr. stk. 2 og 4, medmindre landsstyret under ganske særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.
Stk. 4. Reglerne i kriminallovens § 110, 2. pkt. finder anvendelse.

§ 4. Her i riget registrerede aktie- og anpartsselskaber samt andre her i riget hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner har ret til at få næringsbrev, når direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3.
Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 nævnte art har ret til at få næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af landsstyret. Herudover kan der af landsstyret udstedes næringsbrev til sådanne filialer samt til filialer af her i Grønland hjemmehørende selskaber af den i stk. 1 nævnte art, hvis direktør og bestyrelse ikke opfylder betingelserne i §3. Filialbestyrerne skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, jfr. stk. 2 og 4_, medmindre landsstyret under ganske særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.

§ 5. Næringsbrev efter denne lov lyder på "restauratør og hotelvært".
Stk. 2. For næringsbrev som restauratør og hotelvært og for duplikateksemplar heraf betales gebyr efter bestemmelser fastsat af landsstyret. Gebyret tilfalder landskassen.
Stk. 3. Næringsbrev eller et af vedkommende myndighed udstedt duplikateksemplar skal være ophængt på et sted, der er iøjnefaldende for gæsterne.Automater skal være forsynet med indehaverens navn (firma) og forretningsadresse.

§ 6. Den, der har næringsbrev i henhold til denne lov, har ret til at drive restaurations- og hotelvirksomhed fra faste forretningssteder i Grønland.
Stk. 2. Fra forretningsstederne må der ud af huset kun sælges tillavet mad, brød og kager samt drikkevarer.

§ 7. Retten til at drive næring bortfalder, når indehaveren af næringsbrevet dør, jfr. dog §8. Det samme gælder, hvis næringsbrevsindehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få næringsbrev.
Stk. 2. Landsstyret kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Hvis retten efter næringsbrevet er bortfaldet eller frakendt efter reglerne i kriminallovens §110, 3. pkt. skal næringsbrevet og eventuelle duplikateksemplarer straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.

§ 8. Efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden næringsbrev fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil ét år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller  umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen forlænge fristen.

§ 9. Den daglige drift af virksomheden skal ledes af næringsbrevsindehaveren selv eller af en bestyrer. Drives virksomheden fra flere forretningssteder, må kun ét af disse ledes af næringsbrevsindehaveren. Hvert af de øvrige forretningssteder skal ledes af en bestyrer.
Stk. 2. Er næringsbrevsindehaveren et af de i §4 nævnte selskaber eller lignende, skal hvert af virksomhedens forretningssteder ledes af en bestyrer. Det samme gælder de i §8 nævnte boer.
Stk. 3. Bestyrere skal anmeldes til kommunalbestyrelsen på forretningsstedet. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 3. Kommunalbestyrelsen på forretningsstedet kan tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere en ét forretningssted.
Stk. 4. Bestyreren har samme kriminalretlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af næringsbrevet.

§ 10. Næringsbrev og tilladelse, der udstedes efter en af landsstyret i medfør af loven givet dispensation, kan efter landsstyrets bestemmelse begrænses og betinges.
Stk. 2. Afgørelser efter denne lov, der træffes af kommunalbestyrelsen, kan indbringes for landsstyret.

 

Kapitel III
Marketenderier, pensionater m.v

§ 11. Næringsbrev kræves ikke til marketenderivirksomhed (kantinevirksomhed). Herved forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude og lign. med ærinde i virksomheden. Landsstyret kan for særlige kategorier af virksomheder fastsætte nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds.
Stk. 2. Det kriminalretlige ansvar for den i stk. 1 nævnte virksomhed påhviler den, for hvis regning marketenderiet drives. Det er forbudt at tilbageholde arbejdsløn til dækning af skyld i marketenderier. Der må ikke finde handel sted i marketenderilokalerne. Dog kan landsstyret fastsætte bestemmelser, hvorefter der i marketenderier uden næringsbrev kan forhandles nærmere angivne føde- og drikkevarer, personlige fornødenheder og lignende.
Stk. 3. Landsstyret kan i særlige tilfælde tillade, at der i marketenderilokaler - også efter marketenderiets lukketid - finder servering sted af den i §12 omhandle- de karakter.

§ 12. Næringsbrev kræves ikke for personer med bopæl i Grønland til
1) modtagelse i mindst 6 nætter for overnattende gæster med mulighed for servering,
2) regelmæssig servering for gæster efter forudgående aftale.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indtil 1 år ad gangen tillade, at virksomhed i henhold til stk. 1 omfatter modtagelse af gæster for mindst 2 nætter ad gangen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, såfremt forholdene giver anledning dertil.

§ 13. Ved fester, møder, markeder, valg, midlertidige udstillinger og lignende særlige lejligheder kan politiet tillade, at en dertil udpeget person fortrinsvis en restauratør, udøver en af loven omfattet virksomhed uden anden adkomst.
Stk. 2. Højskolers og lignende institutioners servering ved fælles måltider for deltagere ved institutionens sammenkomster og møder kan ske uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

 

Kapitel IV.
Sanktionsbestemmelser

§ 14. Overtrædelse af § 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., §5, stk. 3, §6, stk. 2, §7, stk. 3, §9, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt. og §11, stk. 2, 2. og 3. pkt. anses med bøde.
Stk. 2. Den, der nyder, køber eller på anden måde forskaffer sig spise- eller drikkevarer i strid med loven, anses med bøde.
Stk. 3. I forskrifter eller pålæg, der gives i medfør af loven, kan der fastsættes foranstaltninger af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og af pålæg givet i medfør af forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktie-, anparts-, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

§ 15. Der vil ikke kunne nægtes politiet adgang til lokaler eller rum, der hører til virksomheder, der omfattes af denne lov.Dette gælder dog ikke værelser, der er udlejet til overnatning.

 

Kapitel V
Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 16. Landstingsloven træder i kraft 1. januar 1985
Stk. 2. Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., således som der er sat i kraft for Grønland, jfr. lovbekendtgørelse nr. 262 af 10. maj 1973, ophæves.
Stk. 3. Næringsadkomster udstedt før denne lovs ikrafttræden forbliver gyldige.

Grønlands Hjemmestyre, den 16. november 1984

Jonathan Motzfeldt

/

Josef Motzfeldt