Landstingslov nr. 6 af 5. december 1983 om dyrtidsregulering af lønninger m.v.
§ 1. Det grønlandske reguleringspristal beregnes fra januar 1984 med denne måneds pristal som basis (=100).
§ 2. I kollektive overenskomster og aftaler m.v., hvorefter lønnen reguleres på grundlag af det grønlandske reguleringspristal, sker dyrtidsreguleringen for hver fulde 3 points udsving ud over 100 med 90 øre i timen for personer over 18 år og med 45 øre pr. time for personer under 18 år. Eventuelle overskydende point henstår til næste regulering.
Stk. 2. Dyrtidsregulering af de ved lovens ikrafttræden dyrtidsregulerede tillæg og særlige ydelser sker for hver fulde 3 points udsving i det grønlandske reguleringspristal udover 100 med 9/5 af det hidtidige reguleringsbeløb.§ 3. Denne lov finder ikke anvendelse for så vidt angår lønninger, vederlag m.v., der er optjent i et ansættelsesforhold til staten eller ydes af staten.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2 er ikke til hinder for aftaler om suspension eller bortfald af dyrtidsregulering.§ 4. Loven træder i kraft den 31. december 1983.
Stk. 2. Yderligere dyrtidsportioner efter det hidtidige grønlandske reguleringspristal (januar 1975 = 100) udløses ikke efter den 1. oktober 1983, idet prisforhøjelser i sidste halvår af 1983 indgår i basis for det ved denne lov fastsatte ny grønlandske reguleringspristal, jfr. § 1.
Grønlands Hjemmestyre, den 5. december 1983
Jonathan Motzfeldt/
Moses Olsen