Landstingslov nr. 4 af 20. oktober 1983 om ændring af landstingslov nr. 5 af 21. oktober 1980 om fredning af jordfaste fortidsminder og bygninger.
§1.
I landstingslov nr. 5 af 21. oktober 1980 om jordfaste fortidsminder og bygninger indsættes følgende bestemmelse:
1. Ny § 17 a: Bestemmelserne om fredning af bygninger registreres på begæring af landsstyremedlemmet for kultur og undervisning. Landsdommeren skal give Kultur- og undervisningsdirektoratet meddelelse om ejerskifte.
§ 2.
Landstingsloven træder i kraft straks.
Grønlands Hjemmestyre, den 20. oktober 1983
Jonathan Motzfeldt/
Stephen Heilmann