Landstingsforordning nr. 2 af 20. oktober 1983 om ændring af landstingsforordning nr. 11 af 1. november 1982 om takstmæssig hjælp fra det offentlige.
§ 1.
I landstingsforordning nr. 11 af 1. november 1982 om takstmæssig hjælp fra det offentlige foretages følgende ændringer:
a) § 2 udformes således:
Det sociale udvalg udbetaler takstmæssig hjælp til lønmodtagere, når
1) pågældende er fyldt 18 år eller forsørger, og
2) pågældende har fast bopæl i og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, og
3) pågældende er medlem af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).
Stk. 2. Retten til takstmæssig hjælp efter stk. 1 indtræder, efter at man i de seneste 13 uger både har været medlem af SIK og har haft beskæftigelse som lønmodtager i mindst 260 timer.b) I § 14 indsættes som nyt stk 4:
Undtagelsesvis kan det sociale udvalg nægte at udbetale takstmæssig hjælp, såfremt det er åbenbart, at den hjælpsøgendes økonomiske forhold klart overflødiggør ydelse af hjælp.c) Den hidtidige § 14, stk. 4, bliver herefter § 14, stk. 5.
d) § 15, stk. 2, udformes således:
Hjælp efter stk. 1 kan ydes i ialt 5 uger. Denne 5 ugers periode indgår i de nævnte perioder i §§ 8, stk. 2, 9, stk. 1, og 14, stk. 3.e) § 20 udformes således:
Denne forordning, der er udfærdiget med hjemmel i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet, træder i kraft den 1. januar 1984.
Stk. 2. Forordningen optages til revision på landstingets efterårssamling 1985 eller tidligere,
§ 2.
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1984.
Grønlands Hjemmestyre, den 20. oktober 1983
Jonathan Motzfeldt/
Agnethe Davidsen