Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 28. december 1983 om hjælp til personer med vidtgående fysisk/psykisk handicap.

I henhold til § 5, stk. 3, i landstingsforordning nr. 3 af 20. oktober 1983 om hjælp til personer med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicap fastsættes:

 

§ 1. Socialdirektoratet træffer afgørelse om, hvorvidt en person anses for omfattet af forordningen i henhold til dennes § 1.
Stk. 2. Hvis en person anses for omfattet af forordningen, træffer Socialdirektoratet afgørelse om hjælpens art og omfang.

§ 2. Ved afgørelsen af, om en person kan anses omfattet af forordningens § 1, stk. 3, skal der lægges vægt på det traditionelle særforsorgsbegreb. Dette skal forstås således, at kun handicaps, der traditionelt har været henført til særforsorgen for henholdsvis åndssvage, hørehæmmede, epileptikere, vanføre, blinde og svagtsynede, talelidende og døve, giver mulighed for hjælp efter forordningen.
Stk. 2. Hertil kommer i særlige tilfælde alvorlige psykiatriske lidelser.

§ 3. Ved afgørelsen af, om handicappet skal anses for at være vidtgående eller ej, vil det traditionelle særforsorgsbegreb også være vejledende. Endvidere vil arten og omfanget, herunder det økonomiske omfang, af de nødvendige hjælpeforanstaltninger være vejledende.
Stk. 2. Vurdering af, hvor langvarig en hjælpeindsats der bliver behov for, tillægges ikke betydning.

§ 4. Ved afgørelse om hjælpens art og omfang er det et grundprincip, at væsentlige merudgifter som følge af et vidtgående handicap skal dækkes uden hensyn til den handicappedes indtægts- eller formueforhold.
Stk. 2. Ved ydelse af hjælp til vidtgående handicappede under 18 år skal det iagttages, at forældrene fastholdes ved deres forsørgelsespligt i et omfang, der svarer til, hvad forældre til ikke-handicappede normalt afholder.
Stk. 3. I det omfang, der kan ydes tilstrækkelig hjælp efter reglerne om hjælp fra det offentlige, om hjælp til børn og unge, eller om erhvervsudygtigheds- eller aldersrente, skal hjælpen ydes efter disse regler. Hjælp efter forordningen om vidtgående handicappede kan ydes samtidig med og ud over hjælp efter de andre nævnte regler.
Stk. 4. Foranstaltninger, der hidtil har været ydet af sunhedsvæsenet, ydes fortsat af dette.
Stk. 5. Udgifter til undervisning afholdes i samme omfang som hidtil af undervisningsmyndighederne i henhold til de derom gældende regler.

§ 5. For handicappede, der er anbragt på institution uden for deres hjemsted, kan der ydes een årlig frirejse til hjemstedet. Såfremt forholdene taler imod at bevilge frirejsen til den handicappede, kan der i stedet bevilges frirejse til een af forældrene eller en anden person, der står den handicappede nær.

§ 6. I henhold til forordningens § 6 rådfører Socialdirektoratet sig i fornødent omfang med Landslægeembedet og Kultur- og Undervisningsdirektoratet. Endvidere kan Socialdirektoratet foranledige sagerne drøftet i Den centrale Kontaktgruppe, hvori samtlige sager vedrørende institutionsanbringelse uden for Grønland samt ophør af sådan anbringelse skal drøftes.

§ 7. Socialdirektoratets afgørelser skal meddeles skriftligt og skal nøje angive den bevilgede hjælps art og omfang, ligesom det ved ydelse af løbende hjælp skal angives, hvilke eventuelle tidsmæssige begrænsninger bevillingen indeholder.
Stk. 2. Afgørelserne skal endvidere nærmere angive, hvorledes bevilgede beløb kommer til udbetaling.
Stk. 3. Afslag på ansøgninger skal indeholde en begrundelse for afslaget.

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1984.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. december 1983

Agnethe Davidsen

/

Jørgen Munk