Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 9 af 21. oktober 1983 om afgifter ved indførsel til og fremstilling i Grønland af visse varer.

I henhold til § 3, stk. 2, §4, §5, §7, §8-12 samt § 13 i landstingslov nr. 7 af 23. oktober 1979 om indførselsafgifter m.v., som ændret ved landstingslov nr. 2 af 2. april 1980, landstingslov nr. 8 af 23. oktober 1980 og landstingslov nr. 7 af 26. oktober 1981, landstingslov nr. 3 af 31. marts 1982, landstingslov nr. 3 af 17. oktober 1983, fastsættes herved følgende:

 

§ 1. Ved indførsel til afgiftsområdet af nedennævnte varer, svares følgende afgifter til Grønlands Landskasse:

 

Nr. 1.
Sukker af enhver art, herunder sirup og glykose

 

pr. kg. 1 kr. 31 øre

 

Nr. 2
Chokolade og chokoladevarer af enhver art (ikke cacao), lakrids og lakridsvarer af enhver art, marcipan og marcipanvarer af enhver art, karameller, bonbons, bolsjer o. lign. såvel sukkerholdig som sukkerfrit.
pr. kg. 20 kr. 00 øre
 

Nr. 3 Øl
a) der indeholder 1 vægtprocent alkohol og derunder 

pr.enhed á 35 cl.0 kr. 29 øre
b) der indeholder over 1 og højst 1 3/4 vægtprocent alkohol . pr. enhed á 35 cl 0 kr. 58 øre
c) der indeholder over 1 3/4 vægtprocent
alkohol og under 4 vægtprocent alkohol
pr.enhed á 35 cl. 1 kr. 87 øre
d) der indeholder 4 vægtprocent alkoholog derover pr.enhed á 35 cl. 2 kr. 60 øre
 

Nr. 4
Spirituosa og sprit undtagen fuldstændig denatureret sprit og sprit, der indføres til brug for sundhedsvæsenet i Grønland:
a) med et alkoholindhold af ikke over 60 rumprocent

pr.liter 139 kr. 45 øre
b) andet pr.liter 215 kr. 65 øre
 

Nr. 5
Alkoholholdig vin, herunder såvel druevin som rosinvin, cider og anden frugtvin samt mjød:
a) med et alkoholindhold af ikke over 14 rumprocent

pr.liter 7 kr. 93 øre
b) andet pr.liter 28 kr. 75 øre
 

Nr. 6 Cigarer, cerutter og cigarillos:
a) 3 gr. pr. stk. og derunder 

pr. stk. 0 kr. 53,1 øre
b) over 3 gr. pr. stk. pr. stk. 0 kr. 63,5 øre
 

Nr. 7 Cigaretter

pr. stk. 0 kr. 70,7 øre
 

Nr. 8 Røgtobak:
a) pladetobak, såkaldt cut plug, granuleret og lignende tobak samt anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1,5 mm.

pr. kg. 110 kr. 40 øre
b) andet  pr. kg. 138 kr. 00 øre
 

Nr. 9 Cigaretpapir, ind. hylstre

pr.stk. 0 kr. 10 øre
 

Nr. 10 Kaffe, pulverkaffe og kaffekoncentrater

pr. kg. 3 kr. 86 øre
 

Nr. 11 The, pulverte og tekoncentrater

pr. kg. 4 kr. 60 øre
 

Nr. 12 Mineralvand, sodavand, limonader, også kulsyreholdige og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer undtagen drikkevarer fremstillet på basis af mælk og
cacao samt frugt og grøntsagssafter uden tilsætning af kulsyre

pr. liter 2 kr. 00 øre
 

Nr. 13 Knallerter, bortset fra invalideknal-
lerter rekvireret gennem socialvæsenet
i Grønland

pr.stk. 2.300 kr. 00 øre

Stk. 2. Glykose samt de i stk. 1, nr. 2, nr. 3 c og d, og nr. 4-9, nævnte varer må kun indføres af Den kongelige grønlandske Handel, jf. Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse om adgang til indførsel af visse varer til Grønland.

§ 2. Ved erhvervsmæssig fremstilling i Grønland af de i § 1, stk. 1 nævnte varer svares samme afgift som for varer, der indføres. Afgifterne beregnes på grundlag af det dokumenterede salg.

§ 3. Afgifterne skal betales til Den kongelige grønlandske Handel.
Stk. 2. Inden udgangen af februar måned aflægger Den kongelige grønlandske Handel regnskab til Grønlands Landskasse over indgåede afgifter, der vedrører det forudgående kalenderår. Indgåede afgifter afregnes månedsvis a conto med fradrag af et administrationsgebyr. Endelig afregning foretages inden udgangen af februar.

§ 4. Fritaget for afgift er:
a) Varer, der leveres til områder, der i henhold til traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland er forsvarsområder. De i § 1, stk. 1, nr. 3 c og d samt nr. 4-9 nævnte varer må dog kun indføres af Den kongelige grønlandske Handel og Amerikas Forenede Staters styrker samt i øvrigt efter særlig tilladelse fra ministeren for Grønland, jf. Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse om adgang til indførsel af visse varer til Grønland.
b) Varer, der leveres til og forbruges af fremmede magters diplomatiske og konsulære repræsentationer og det dertil knyttede personale, for så vidt de er udenlandske statsborgere.
c) Varer, der leveres til og forbruges i danske orlogsskibe, som opholder sig i Grønland mindre end 8 måneder årligt.
d) Varer, der forbliver ombord i udenlandske statsskibe.
e) Varer, der forbliver uoplosset i skibe eller luftfartøjer eller forbruges om bord under skibes/luftfartøjers rejser til første grønlandske anløbshavn/ankomstlufthavn eller fra sidste afgangshavn/afgangslufthavn.
f) Varer, der anvendes til kostforplejning for besætninger på skibe, som ikke er hjemmehørende i Grønland, under rejser i grønlandske farvande.
g) Vareprøver, når afsenderen har indhentet skriftlig tilladelse til forsendelse hos Den kongelige grønlandske Handel.
h) Varer, som i henhold til særlige regler kan medtages afgiftsfrit ved indrejse til afgiftsområdet.
i) Varer, der forgår ved ulykkelig hændelse, medens de er i Den kongelige grønlandske Handels eller en privat næringsdrivendes varetægt, eller inden de har forladt en af nærværende bekendtgørelse omfattet produktionsvirksomhed i Grønland, når det er attesteret af Den kongelige grønlandske Handel, at varerne er gået til grunde.
j) Varer, der er indført med henblik på videresalg, men som føres tilbage fra afgiftsområdet. Når betalt afgift begæres tilbagebetalt, tilbageholder Den kongelige grønlandske Handel 10 procent af afgiftsbeløbet til dækning af administrationsomkostninger.

§ 5. Den kongelige grønlandske Handel kan foretage afgiftsfrit salg af varer til proviantering af skibe eller luftfartøjer, som ikke er hjemmehørende i Grønland, eller til skibe, der forlader det grønlandske søterritorium for at anløbe udenlandsk, færøsk eller dansk havn. Ved provianteringen skal følges de for afgiftsfri tildeling til fartøjer i udenrigsfart gældende regler.

§ 6. Ved fastsættelse af vægt, mål og værdi m.v. finder de af det danske toldvæsen fulgte regler tilsvarende anvendelse.

§ 7. Den kongelige grønlandske Handel kan forsyne afgiftspligtige varer med banderole eller andet kendetegn, der godtgør, at skyldig afgift er betalt.

§ 8. Kontrol med afgiftsbestemmelsernes overholdelse udøves af politiet i Grønland og Den kongelige grønlandske Handel. Disse myndigheder har de pligter og beføjelser, som fremgår af lovens kapitel II.

§ 9. For overtrædelse af §§ 1 og 2, j f. § 4, kan idømmes bøde, ligesom varen eller et beløb, der svarer til dens værdi, kan konfiskeres.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. november 1983.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 137 af 27. april 1967 om opkrævning af afgifter ved indførsel til og fremstilling i Grønland af visse varer m.v. bortset fra § 4 og § 7, jf. § 8, for så vidt angår eneretsordningen.




Grønlands Hjemmestyre, den 21. oktober 1983




Lars Emil Johansen

/

Fl. Bolø


Rettelsesblad