Landstingslov nr. l af 30. marts 1982 om valg til landstinget
Kapitel l
Valgret og valgbarhed§ 1. Valgret til landstinget har enhver, der har dansk indfødsret, opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse, medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland.
Stk. 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.§ 2. Valgbar til Landstinget er enhver, som i henhold til § l, stk. l har valgret til dette, samt de i Grønland valgte medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet, medmindre vedkommende ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Landstinget.
§ 3. Landstinget består af mindst 23, højst 26 medlemmer. 23 medlemmer vælges som kredsmandater i de landstingskredse, der er angivet i bilaget. Herudover vælges indtil 3 tillægsmandater efter reglerne i § 26.
§ 4. Landstingets medlemmer vælges for 4 år, og samtlige medlemmer afgår samtidig.
Stk. 2. Valgperioden regnes fra den 1. maj og valget foregår i april måned på den dag, der fastsættes af valgnævnet, jfr. § 42.
Kapitel 2
Valglister§ 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder inden den 1. februar i valgåret en valgliste over de i kommunen bosatte personer, som har valgret på den dag, da valget skal finde sted.
Stk. 2. Personer, som opholder sig på områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling, og som har valgret på den dag, da valget skal finde sted, skal, såfremt de ikke har bevaret fast bopæl andetsteds i Grønland, optages på et særligt afsnit af valglisten i Nuuk kommune.
Stk. 3. Valglisten affattes på grundlag af kommunens folkeregister samt på grundlag af det særlige folkeregister, der føres for områderne uden for den kommunale inddeling.§ 6. Personer, som efter 1. februar i valgåret flytter fra et sted til et andet i Grønland, afgiver brevstemme til det sted, hvor de hidtil har været optaget på valglisten.
§ 7. Personer, der efter at være optaget på valglisten, opgiver deres faste bopæl i Grønland, skal af kommunalbestyrelsen slettes af valglisten.
§ 8. De i § 3 nævnte landstingsvalgkredse er for hver kommune opdelt i valgkredse, således som det fremgår af landstingslov om valg til kommunalbestyrelser og bygderåd. Valgkredsene kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse inddeles i afstemningsdistrikter.
Stk. 2. Områderne uden for den kommunale inddeling henføres til valgkredsen for Nuuk by. Disse områder kan med valgnævnets godkendelse inddeles i afstemningsdistrikter.
Stk. 3. Valglisten udarbejdes for hver valgkreds for sig. Er valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, ud- arbejdes listen med særskilte afsnit for hvert afstemningsdistrikt.
Stk. 4. Valglisten skal indeholde vælgernes navne og vælgernes fødselsdag og fødselsår samt en rubrik til afkrydsning af vælgernes navne.§ 9. Valglisten fremlægges i 2 uger i februar måned på et for alle tilgængeligt sted i valgkredsen.
Stk. 2. Såfremt valglisten er udarbejdet med særskilte afsnit for de enkelte afstemningsdistrikter inden for valgkredsen, fremlægges samtlige afsnit på et for alle tilgængeligt sted i det distrikt, hvor valgkredsens valgsted er beliggende, medens der i hvert af valgkredsens øvrige distrikter så vidt muligt fremlægges en afskrift af den for distriktet gældende del af valglisten.
Stk. 3. For områder uden for den kommunale inddeling fremlægges så vidt muligt en afskrift af den for området gældende del af valglisten.
Stk. 4. Almindelig bekendtgørelse om tid og sted for fremlæggelse af valglisten foretages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.§ 10. Enhver, som mener, at han eller en anden er udeladt af eller optaget på listen uden føje, kan senest 2 søgnedage efter udløbet af den tid, hvori valglisten har været fremlagt, skriftligt over for kommunalbestyrelsen fremsætte klage, ledsaget af en kort angivelse af de grunde, hvorpå klagen er bygget.
Stk. 2. De over valglisten fremkomne klager påkendes af kommunalbestyrelsen i et møde, som afholdes i løbet af den påfølgende uge. De herefter berigtigede valglister underskrives af kommunalbestyrelsens formand.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give enhver, der ved det i stk. 2 nævnte møde slettes af valglisten, eller hvis klage over egen eller en andens udeladelse ikke tages til følge, skriftlig meddelelse herom.
Stk. 4. Den, som er utilfreds med, at valgret er ham nægtet, kan inden 7 dage efter valglisternes berigtigelse efter stk. 2 skriftligt indbringe spørgsmålet for valgnævnet, hvis afgørelse er endelig. Valgnævnet underretter klageren og vedkommende kommunalbestyrelse om sin afgørelse, og de herefter fornødne rettelser i valglisten foretages af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. I øvrigt kan der ikke ske nogen forandring ved valglisten, når denne er berigtiget af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2 og 4.
Kapitel 3
Forberedelserne til valget§ 11. Valget ledes af valgnævnet.
Stk. 2. Valgnævnet fører en valgbog, hvori anføres det væsentligste af, hvad der vedrører valget, herunder oplysning om de indleverede kandidatanmeldelser samt om opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgnævnet bekendtgør snarest muligt, eventuelt telegrafisk, for kommunalbestyrelserne, på hvilken dag valget skal finde sted, samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser.
Stk. 4. I hver kommune forberedes og ledes valget af de i henhold til § 12 udpegede valgbestyrelser og afstemningsledere.§ 12. Valget forberedes og ledes i hver kommune af en valgbestyrelse.
Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand samt mindst 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt af kommunalbestyrelsen selv. Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.
Stk. 3. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en valgberettiget person som leder af afstemningen inden for vedkommende valgkreds.
Stk. 4. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter, jfr. § 8, udpeges tillige en valgberettiget person som leder af afstemningen i de distrikter, hvor valgkredsens valgsted ikke er beliggende, idet valgkredsens leder tillige fungerer som leder i det afstemningsdistrikt, hvor valgstedet er beliggende. Ved inddeling af områder uden for den kommunale inddeling i afstemningsdistrikter udpeges lederen af pågældende afstemningsdistrikt dog efter godkendelse i valgnævnet.
Stk. 5. En i medfør af stk. 3 og 4 udpeget person har pligt til at udføre det ham pålagte hverv.§ 13. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt tiden for afstemningen i overensstemmelse med den fra valgnævnet modtagne meddelelse, jfr. § 11. Ligeledes bekendtgøres navnene på de personer, som er udpeget til ledere af afstemningen i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter, og det antal medlemmer, der ifølge bilaget skal vælges til landstinget i den pågældende landstingskreds samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser. Nogle eksemplarer af bekendtgørelsen sendes til de nævnte afstemningsledere, der straks derefter bekendtgør afstemningsstederne samt tid og sted for indlevering af kandidatanmeldelser.
Stk. 2. Valgbestyrelserne og afstemningslederne fører en af valgnævnet autoriseret valgbog, hvori anføres det væsentligste af, hvad der vedrører valget, herunder oplysning om de indleverede kandidatanmeldelser, antallet af afgivne gyldige stemmesedler, antallet af afgivne ugyldige stemmesedler med angivelse af de grunde, der har medført ugyldigheden, samt oplysning om valgets endelige opgørelse, alt for hver enkelt valgkreds for sig.
Stk. 3. Afstemningslederne drager omsorg for, at alt er i orden til afstemningen, særligt at valglisten og stemmesedlerne haves rede, og at der i hvert stemmelokale findes fornødne stemmerum og stemmekasse.
Stk. 4. Bekendtgørelser sker ved opslag og i øvrigt efter kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.§ 14. Anmeldelse af kandidater og stedfortrædere for disse skal være indgivet til en valgbestyrelse eller valgbestyrelsen i landstingskredsen, senest den første søgnedag i marts kl. 18.
Stk. 2. En kandidatanmeldelse skal være underskrevet af mindst 40, højst 50 af landstingskredsens vælgere som stillere. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. En af stillerne skal være angivet som bemyndiget til at modtage henvendelser om anmeldelsen på samtlige stilleres vegne. Oplysning om stillernes navne skal på begæring meddeles enhver anden vælger i landstingskredsen af den valgbestyrelse, der har modtaget kandidatanmeldelsen.
Stk. 3. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater .
Stk. 4. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte én kandidat. For hver kandidat skal opstilles to stedfortrædere, og det skal i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Kandidaten og stedfortræderen skal ved deres underskrift have erklæret sig indforstået med, at de opstilles ved valget. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
Stk. 5. En person kan kun opstille som kandidat i én landstingskreds. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.
Stk. 6. En kandidat kan opstille for et grønlandsk parti. To eller flere kandidater kan aftale at ville støtte hinanden (kandidatforbund). En kandidat kan ikke være deltager i mere end ét kandidatforbund. En kandidat, der opstiller for et parti, kan ikke indgå kandidatforbund med andre kandidater.
Stk. 7. Såfremt kandidaten opstiller for et parti, skal oplysning herom være anført i kandidatanmeldelsen. Den i stk. 8 nævnte partibestyrelse skal ved påtegning have godkendt hans kandidatur. Har kandidaten indgået kandidatforbund med en eller flere andre kandidater, skal anmeldelsen indeholde oplysning herom. De pågældende kandidater skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Bestyrelsens og kandidaternes godkendelse kan meddeles enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
Stk. 8. Et parti, som opstiller ved landstingsvalget, fremsender senest den 1. februar i valgåret en liste til valgnævnet over hvilken partibestyrelse eller hvilke partibestyrelser i landstingsvalgkredsen, der kan godkende kandidater for hver enkelt landstingsvalgkreds, og hvem der tegner vedkommende bestyrelse. Valgnævnet underretter valgbestyrelsen herom.§ 15. Valgbestyrelsen underretter straks efter udløbet af fristen for kandidatanmeldelser telegrafisk eller på anden måde skriftligt valgnævnet om de modtagne kandidatanmeldelser med angivelse af, hvorvidt anmeldelserne efter valgbestyrelsens opfattelse må anses for gyldige. I modsat fald anføres årsagen til, at en eller flere anmeldelser bør kasseres.
Stk. 2. Når valgnævnet har modtaget den i stk. l nævnte indberetning fra valgbestyrelserne, træffer nævnet endelig beslutning om, hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Valgnævnet kan ikke slette en kandidat af listen, fordi den pågældende er pålagt en kriminalretlig foranstaltning, jfr. § 2. Såfremt der foreligger fejl ved anmeldelsen af en kandidat, skal valgnævnet give de pågældende stillere en frist på 2 dage til at få fejlen rettet.
Stk. 3. Valgnævnet bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere. Opstiller en kandidat for et parti, eller har flere kandidater indgået kandidatforbund, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom. Meddelelse om de i de enkelte landstingskredse opstillede kandidater og disses stedfortrædere m.v. sendes til valgbestyrelserne i landstingskredsene, der straks underretter afstemningslederne.
Stk. 4. Kandidaternes og stedfortrædernes navne m.v. bekendtgøres af afstemningslederne ved opslag.§ 16. Er der ved udløbet af fristen for kandidatanmeldelser i en landstingskreds anmeldt et mindre antal kandidater end det antal medlemmer, der skal vælges til landstinget i landstingskredsen, opfordrer valgnævnet landstingskredsens vælgere til inden en nærmere angivet frist at indgive yderligere kandidatanmeldelser.
Kapitel 4
Afstemningen§ 17. Landsstyret træffer nærmere bestemmelser om tilvejebringelse, udformning og fordeling af de fornødne stemmesedler. Stemmesedlerne skal være påtrykt betegnelsen "landstingsvalg" på grønlandsk og dansk.
§ 18. Lederen af afstemningen erklærer ved afstemningens påbegyndelse denne for åbnet, og åbner i de tilstedeværendes påsyn stemmekasserne og viser, at de er tomme, hvorpå kasserne aflåses.
Stk. 2. I valglokalet skal der på et iøjnefaldende sted findes opslag, der indeholder oplysning om navnene på de i valgkredsen opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Opstiller en kandidat for et parti, eller har flere kandidater indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning herom, og kandidaterne og disses stedfortrædere ordnes gruppevis efter parti eller kandidatforbund. Tilsvarende opslag skal findes i stemmerummet umiddelbart over det opslåede skriveunderlag.
Stk. 3. Valgret udøves ved personligt fremmøde i valglokalet, og vælgerne henvender sig i den orden, hvori de møder frem, til afstemningslederen. Denne sætter kryds ved vælgerens navn på valglisten og udleverer derefter vælgeren en blank stemmeseddel.
Stk. 4. Vælgeren begiver sig straks ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede. Vælgeren udfylder stemmesedlen ved at anføre navnet på den af landstingskredsens kandidater, som han ønsker indvalgt i landstinget. Vælgeren folder derpå stemmesedlen sammen, således at det ikke af andre kan ses, hvorledes han har stemt, hvorefter han straks går ud af stemmerummet og nedlægger den sammenfoldede stemmeseddel i stemmekassen. Efter stemmeafgivningen forlader vælgeren valglokalet uden ugrundet ophold.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler, hvorefter stemmeafgivningen i stedet sker ved afkrydsning.
Stk. 6. Afstemningslederen stemmer selv umiddelbart efter den almindelige stemmeafgivnings ophør.
Stk. 7. Såfremt en stemmeseddel efter udleveringen til vælgeren, men inden dens nedlægning i stemmekassen ved uagtsomhed bliver gjort ubrugelig, kan den pågældende vælger mod aflevering af stemmesedlen få den ombyttet med en anden. Den ubrugeliggjorte stemmeseddel opbevares særskilt af afstemningslederen.
Stk. 8. Såfremt en vælger ikke selv er i stand til at udfylde stemmesedlen på behørig måde, er afstemningslederen pligtig til på forlangende at yde ham fornøden bistand. Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, vil i afstemningslederens påsyn kunne afgive stemme umiddelbart uden for lokalet. Er den pågældende vælger blind eller svagtsynet, kan han forlange, at der ved stemmeafgivningen alene ydes ham bistand af en af ham selv udpeget i tilstedeværende person.§ 19. Stemmeafgivningen sker i et af kommunalbestyrelsen i hvert afstemningsdistrikt anvist lokale.
Stk. 2. I det nævnte lokale tilvejebringes af afstemningslederen, jfr. § 13, stk. 3, et stemmerum af en sådan beskaffenhed, at en mand kan stå oprejst deri uden at kunne ses af nogen person uden for rummet. Stemmerummet skal være tilstrækkeligt lyst til, at skrift tydeligt kan læses derinde, og det skal være forsynet med en almindelig sort blyant og en fast plade til underlag ved skrivning.
Stk. 3. Uden for Stemmerummet skal forefindes en stemmekasse, der skal være aflåset og således indrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages af den, uden at stemmekassen åbnes.§ 20. Valghandlingen åbnes kl. 9 og sluttes kl. 20, dog således at den kan sluttes tidligere, såfremt samtlige vælgere allerede inden det sidstnævnte tidspunkt har afgivet deres stemme.
Kapitel 5
Valgets opgørelse m.v.§ 21. Så snart stemmeafgivningen er sluttet, sammenbinder afstemningslederen i særskilte pakker:
1) de ikke udleverede stemmesedler og
2) de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler.
Stk. 2. Umiddelbart derefter åbner han stemmekassen i de tilstedeværendes påsyn og optæller, hvor mange stemmer, der er afgivet på hver kandidat.
Stk. 3. Såfremt ikke mindst to valgberettigede personer har indfundet sig for at overvære stemmeoptællingen, der er offentlig, tilkalder afstemningslederen to vidner blandt de valgberettigede.§ 22. En stemmeseddel er ugyldig:
1) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme,
2) når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er lovligt fremstillet,
3) når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde af vælgeren anbragt noget udover navnet på den person, han ønsker valgt, eller såfremt der indføres stemmeafgivning ved afkrydsning andet end ét kryds.
Stk. 2. Såfremt en stemmeseddel erklæres for ugyldig, bemærkes dette i den af afstemningslederen førte valgbog tillige med en kort angivelse af grunden til kassationen.
Stk. 3. I valgbogen anføres en liste over de i valgkredsen opstillede kandidater, og ved hvert navn angives, hvor mange stemmer den pågældende kandidat har opnået ved valget.§ 23. I valgkredse, som er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler afstemningslederen snarest muligt og senest dagen efter valget resultatet af stemmeoptællingen til lederen af afstemningen i valgkredsen.
§ 24. Lederen af afstemningen i valgkredsen samler resultaterne fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt, og opgør på grundlag heraf hver kandidats samlede stemmetal i valgkredsen.
Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, opgøres kandidaternes stemmetal af afstemningslederen umiddelbart på valgdagen.
Stk. 3. Valgkredsens resultat meddeles straks af valgkredsens leder telefonisk eller telegrafisk videre til valgbestyrelsen og valgnævnet.
Stk. 4. Når valgbestyrelsen har modtaget den i stk. 3 nævnte meddelelse fra alle kommunens valgkredse, opgør den hver kandidats samlede stemmetal i kommunen. Resultatet meddeles straks telegrafisk eller telefonisk til valgnævnet. Meddelelsen ledsages af oplysning om antallet af valgberettigede i kommunen samt om, hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.§ 25. Når valgnævnet har modtaget resultaterne fra valgbestyrelserne eller valgbestyrelsen i en landstingskreds, opgør nævnet landstingskredsens samlede valgresultat. Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra valgbestyrelserne, kan valgnævnet dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på valgets resultat.
Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af stemmetallene for hvert parti og hvert kandidatforbund samt stemmetallene for hver enkeltkandidat. Det af hvert parti og hvert kandidatforbund opnåede stemmetal divideres med 1, 2, 3 o.s.v. Første kredsmandat tilfalder herefter det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat, der har den højeste kvotient, andet kredsmandat det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat, der har den næsthøjeste kvotient o.s.v.
Stk. 3. De kredsmandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første kredsmandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer, andet kredsmandat den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal stemmer o.s.v.
Stk. 4. Har flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandiater opnået samme kvotient, jfr. stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, der foretages af valgnævnet, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jfr. stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater.§ 26. Når valget er opgjort i samtlige landstingskredse, foretager valgnævnet en opgørelse af, hvorvidt et eller flere af de 3 tillægsmandater skal besættes og i bekræftende fald hvorledes.
Stk. 2. Til grund for opgørelsen foretages en beregning af det antal stemmer på landsplan, der er medgået til opnåelse af et kredsmandat for hvert deltagende parti eller kandidatforbund, dog at der ved denne beregning ses bort fra partier eller kandidatforbund, der ikke ialt har opnået 1/23 af de afgivne, gyldige stemmer. Det herefter fremkomne laveste stemmetal pr. kredsmandat divideres op i hvert af de øvrige partiers eller kandidatforbunds samlede stemmetal, således at det konstateres, hvor mange kredsmandater de ville have opnået, såfremt de havde opnået deres kredsmandat/kredsmandater med samme stemmetal pr. mandat.
Stk. 3. Forskellen mellem det faktisk opnåede antal kredsmandater og det antal kredsmandater, de enkelte partier og kandidatforbund,efter den i stk. 2 foretagne beregning burde have haft, fordeles til disse partier og kandidatforbund med højst 3 tillægsmandater således, at første tillægsmandat tilfalder det parti eller kandidatforbund, hvor forskellen er størst, hvorefter dette partis eller kandidatforbunds forskel reduceres med 1. Andet tillægsmandat tilfalder det parti eller kandidatforbund, der herefter har den største forskel, hvorefter dette partis eller kandidatforbunds forskel reduceres med l osv., indtil intet parti eller kandidatforbund har en restforskel på l eller derover, eller indtil alle tillægsmandater er fordelt.
Stk. 4. De tillægsmandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første tillægsmandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer, andet tillægsmandat den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal stemmer osv.
Stk. 5. Har flere partier eller kandidatforbund opnået samme forskel, jfr. stk. 3, afgøres det ved lodtrækning, foretaget af valgnævnet, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordelingen mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jfr. stk. 4, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater.§ 27. Valgnævnet anfører i valgbogen, hvem nævnet anser for valgt som kredsmandater i de enkelte landstingskredse og som tillægsmandater, og underretter skriftligt de valgte om valget.
§ 28. Stemmesedler, valglister og valgbøger indsendes som nævnt i § 29 til valgbestyrelsen.
Stk. 2. Når valgbestyrelsen har modtaget det i stk. l nævnte materiale fra alle kommunens valgkredse, indsender den materialet tillige med udskrift af den af valgbestyrelsen førte valgbog til valgnævnet, der herefter endeligt afgør gyldigheden af valget, jfr. dog § 31, stk. 2. Valgnævnet kan forlange indsendelse af det foreliggende materiale, selv om materialet fra enkelte valgkredse eller afstemningsdistrikter mangler. Valgnævnet træffer bestemmelse om, på hvilken måde indsendelsen skal ske.
Stk. 3. Indsigelse mod gyldigheden af valget i en landstingskreds kan fremsættes af kandidaterne ved valget, hvad enten disse har opnået valg eller ej, og i øvrigt af enhver vælger i den pågældende kreds, samt af landstingets enkelte medlemmer uden hensyn til bopæl. Indsigelsen skal fremsættes skriftligt, ledsaget af en kort motivering, og indleveres senest 7 dage efter valgets afholdelse til valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen videresender snarest muligt klagen til valgnævnet ledsaget af de bemærkninger, den finder anledning til at fremkomme med.
Stk. 4. Såfremt der ved et valg er begået betydelige fejl, er valgnævnet berettiget til ved en begrundet afgørelse at erklære valget for ugyldigt og foranstalte afholdelse af omvalg helt eller delvis.
Stk. 5. Om omvalg til landstinget gælder reglerne i § 30.
Stk. 6. Valgnævnet fremsender den af nævnet førte valgbog, der skal indeholde en angivelse af, hvem der er valgt, samt en fyldig fremstilling af det i forbindelse med valget passerede, til landstingets orientering.
Stk. 7. Valgnævnets afgørelser er endelige.§ 29. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen de afgivne stemmesedler i særskilte pakker indeholdende:
1) de gyldige stemmesedler
2) de blanke og øvrige ugyldige stemmesedler.
Stk. 2. De i stk. l og i § 21, stk. l, nævnte pakker indsendes derefter snarest muligt til valgbestyrelsen tillige med de benyttede valglister og den udfyldte og af afstemningslederen underskrevne valgbog.
Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det i stk. 2 omhandlede materiale til afstemningslederen i valgkredsen, der straks foranlediger i det videresendt til valgbestyrelsen.§ 30. Omvalg skal afholdes snarest muligt.
Stk. 2. Såfremt valget er omstødt på grund af væsentlige mangler ved den benyttede valgliste, kan der samtidig med valgets omstødelse træffes bestemmelse om, at valglisten inden det nye valgs afholdelse skal berigtiges ved udskydelse af de personer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne medtages på den ved det omstødte valg benyttede valgliste, og ved optagelse af de personer, der skulle have været medtaget på listen. Træffes sådan bestemmelse, giver valgbestyrelsen nærmere regler for almindeligt eftersyn m.v. af den således udarbejdede valgliste.§ 31. Det nyvalgte landsting tiltræder den 1. maj.
Stk. 2. Det nyvalgte landsting afgør, hvorvidt en kandidat på grund af en kriminalretlig foranstaltning ikke er valgbar, jfr. § 2.§ 32. Dersom et medlem i løbet af valgperioden begærer at udtræde af landstinget, afgør landstinget, hvorvidt en sådan begæring kan tages til følge. Er begæringen begrundet i helbredstilstand, forretning eller lignende væsentlig årsag, der vanskeliggør den pågældendes medlemskab, skal begæringen normalt tages til følge.
Stk. 2. Mister et medlem sin valgbarhed, bortfalder hans mandat. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af landstinget. Når et medlem midlertidigt opgiver sin bopæl i Grønland, kan landstinget bestemme, at han kun skal udtræde af landstinget, indtil han påny tager fast bopæl i Grønland.§ 33. Hvis et medlem i løbet af valgperioden udtræder af landstinget eller afgår ved døden, indtræder vedkommendes stedfortræder i det pågældende medlems sted.
Stk. 2. Hvis der for en enkeltkandidat i de i stk. l nævnte tilfælde ikke længere er stedfortrædere, bortfalder mandatet.
Stk. 3. Hvis det ledige mandat er et kredsmandat eller et tillægsmandat, der er opnået af en kandidat, der er opstillet for et parti, eller som har indgået kandidatforbund, og der ikke længere er stedfortræder for ham, tilfalder mandatet den af partiets eller forbundets kandidater, der uden at være valgt har opnået det højeste antal stemmer. Hvis mandatet var et kredsmandat, tilfalder mandatet den kandidat, der havde størst stemmetal i kredsen. Hvis mandatet var et tillægsmandat, den kandidat, der havde størst stemmetal i Grønland som helhed. Er der ikke i partiet eller kandidatforbundet flere kandidater eller stedfortrædere, bortfalder mandatet.
Kapitel 6
Stemmeafgivning ved indsendelse af stemmeseddel
§ 34. Vælgere, der ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan afgive stemme ved indsendelse af stemmeseddel efter reglerne i §§ 35 - 41.§ 35. Vælgere, der opholder sig i Grønland, kan afgive stemme på et folkeregister, herunder også folkeregisteret i den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten.
Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner, kan afgive stemme på sygehuset eller institutionen efter regler, der fastsættes af landsstyret.
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner under kriminalforsorgen i Grønland, kan afgive stemme på institutionen efter regler, der fastsættes af landsstyret.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan afgive stemme hos en af vedkommende kommunalbestyrelse udpeget valgberettiget person.
Stk. 5. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. uden for den kommunale inddeling kan afgive stemme hos en af landsstyret bemyndiget person.
Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan afgivet stemme på et folkeregister eller hos en af landsstyret bemyndiget.
Stk. 7. Stemmeafgivningen kan tidligst finde sted 6 uger før valgets afholdelse.§ 36. De til denne form for stemmeafgivning i Grønland nødvendige stemmesedler med dertil hørende særskilte konvolutter, blanketter til følgebreve samt omslag, hvori konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet skal sendes til kommunalbestyrelsen, tilvejebringes af landsstyret.
Stk. 2. Ved stemmeafgivning uden for Grønland anvendes det stemmemateriale, der er nævnt i § 57 i lov om kommunale valg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 596 af 1. december 1977.§ 37. Vælgeren får ved henvendelse til stemmemodtageren på et af de i § 35 nævnte afstemningssteder udleveret en stemmeseddel med dertil hørende konvolut, følgebrev og omslag. Uden overværelse af andre udfylder vælgeren straks stemmesedlen ved at anføre navnet på én af de kandidater, der er opstillet i den landstingsvalgkreds, inden for hvis område, han er opført på valglisten. Umiddelbart derefter indlægger vælgeren stemmesedlen i den dertil bestemte konvolut og tilklæber denne.
Stk. 2. Så snart vælgeren har stemt, udfyldes følgebrevet. Det skal indeholde:
1) en erklæring om, at vælgeren selv frivilligt og uden overværelse af andre har udfyldt stemmesedlen, lagt den i konvolutten og tilklæbet denne. Vælgeren skal tillige afgive en erklæring på tro og love om, at han på valgdagen ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister. Vælgerens underskrift på følgebrevet skal finde sted i overværelse af stemmemodtageren, og følgebrevet skal angive datoen for underskriften samt vælgerens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl i den kommune, hvor han er opført på valglisten.
2) En attest udstedt af stemmemodtageren med bevidnelse af, at vælgerens underskrift er ægte og skrevet på den tid og det sted, som vælgeren har angivet, samt med bevidnelse af, at stemmeafgivningen har fundet sted uden overværelse af andre. Attesten skal være underskrevet af den pågældende egenhændigt og med angivelse af navn, stilling og bopæl.§ 38. Konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet indlægges i det dertil bestemte omslag, som tilklæbes og adresseres til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten. På omslagets bagside anføres tydeligt vælgerens navn og bopæl i den nævnte kommune. Stemmemodtageren foranlediger uden unødigt ophold omslaget indsendt til vedkommende kommunalbestyrelse.
§ 39. Kommunalbestyrelsen videresender straks de indsendte omslag uåbnede til afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor den pågældende vælger er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på omslaget. Omslagene skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens påbegyndelse.
§ 40. Inden afstemningens påbegyndelse åbnes de modtagne omslag af afstemningslederen, idet denne samtidig sætter kryds ved den pågældende vælgers navn på valglisten. Konvolutten med stemmesedlen opbevares sammen med det dertil hørende følgebrev og omslag, indtil afstemningen er afsluttet, hvorefter konvolutten med stemmesedlen uåbnet nedlægges i stemmekassen.
Stk. 2. Viser det sig, at omslaget hidrører fra en person, som ikke er opført på valglisten, eller som er afgået ved døden inden valgdagen, kommer det ikke videre i betragtning. Det samme gælder, såfremt omslaget indeholder andet eller mere en ét følgebrev og én konvolut, eller der efter beskaffenheden af omslaget, følgebrevet eller konvolutten er grund til at antage, at de ikke er lovligt fremstillet, eller at der ved deres udfyldning, attestation eller underskrift ikke er gået frem som foreskrevet.
Stk. 3. Omslag, der først modtages af afstemningslederen efter afstemningens påbegyndelse, kommer ikke i betragtning.
Stk. 4. Samtlige omslag, følgebreve, konvolutter og stemmesedler indsendes sammen med det i § 29 nævnte materiale til valgbestyrelsen og valgnævnet.§ 41. De omhandlede stemmesedler er ugyldige:
1) når det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme.
2) når en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel.
3) når der efter beskaffenheden af en stemmeseddel er grund til at antage, at den ikke er lovligt fremstillet, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som foreskrevet.
Kapitel 7
Valgnævn§ 42. Der nedsættes et valgnævn, der varetager de opgaver, der i henhold til denne landstingslov, landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser og bygderåd, samt i bestemmelserne om valg af menighedsrepræsentanter er henlagt til valgnævnet.
Stk. 2. Valgnævnet består af sekretariatschefen for hjemmestyrets sekretariat, sekretariatschefen for De grønlandske kommuners Landsforening samt vicebiskoppen, eller disses administrative stedfortrædere.
Stk. 3. Stedfortræderen indtræder i valgnævnet ved et medlems forfald/eller såfremt medlemmet opstiller som kandidat eller som stedfortræder for en kandidat til et valg.
Stk. 4. Sekretariatschefen for hjemmestyrets sekretariat er valgnævnets formand.
Stk. 5. Valgnævnet fører en protokol over sin virksomhed.
Stk. 6. Hjemmestyrets sekretariat fungerer som sekretariat for valgnævnet.
Kapitel 8
Fællesbestemmelser§ 43. Valgnævnet er ved valgets forberedelse og gennemførelse bemyndiget til at foretage sådanne afvigelser fra landstingslovens regler, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Valgnævnet skal i den af dette førte valgbog redegøre for de i medfør af nærværende bestemmelse foretagne afvigelser.
§ 44. Udgifter til tryksager, bekendtgørelser og stemmesedler samt særlige udgifter vedrørende områder uden for kommunalinddelingen afholdes af landskassen. De øvrige udgifter i forbindelse med gennemførelsen af valget afholdes af vedkommende kommunes kasse.
§ 45. En vælger, som har afgivet stemme, har ikke pligt til i nogen sag over for retten at oplyse, på hvilken kandidat han har stemt.
§ 46. Forsømmer nogen udførelsen af forretninger, som denne landstingslov medfører, kan han idømmes bøde, medmindre der i henhold til anden lovgivning findes at burde anvendes mere indgribende foranstaltninger.
§ 47. Medlemmer af valgbestyrelsen eller andre, som efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse har ret til at være til stede i de lokaler, i hvilke stemmesedler modtages, må ikke
1) under afstemningen give en vælger råd, anvisning eller opfordring med hensyn til, på hvilken kandidat han skal stemme,
2) give andre underretning om, hvorvidt en vælger har været til stede, forlangt eller afleveret stemmeseddel, eller
3) meddele andre, hvad de på stemmestedet har erfaret med hensyn til, hvilken kandidat vælgeren har givet sin stemme.
Stk. 2. Det er forbudt at føre anden kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, end den i landstingsloven foreskrevne.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. l og 2 kan medføre bøde, medmindre der i henhold til anden lovgivning findes at burde anvendes mere indgribende foranstaltninger.§ 48. Landstingsloven træder i kraft straks.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. marts 1982
Jonathan Motzfeldt/
Gunnar Martens