Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige.
Kapitel 1.
Almindelige betingelser§ 1. Enhver, der opholder sig i Grønland, har krav på hjælp fra det offentlige, såfremt den pågældende ikke er i stand til at skaffe sig og sin familie det nødvendige til livets opretholdelse eller til kur og pleje under sygdom, eller som iøvrigt opfylder betingelserne i denne forordning for at få hjælp.
§ 2. Ret til vedvarende hjælp til forsørgelse er betinget af dansk indfødsret. En person, der er eller senest har været gift med en dansk statsborger, ligestilles med danske statsborgere.
Stk. 2. Der kan ved aftale med andre lande eller internationale organisationer gives personer, der ikke har dansk indfødsret, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold i Grønland.§ 3. Enhver mand og kvinde er overfor det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Stk. 2. Forsørgelsespligten overfor et barn ophører
1) Hvis barnet selv får forsørgelsesplLgt overfor en ægtefælle eller et barn.
2) Hvis der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab.§ 4. Er der efter ægteskabslovgivningen eller lov om børns retsstilling pålagt en person en bidragspligt overfor en anden person, der modtager hjælp, indtræder det offentlige i kravet mod den bidragsskyldige op til et til hjælpen svarende beløb uanset om forsørgelsespligten efter reglerne i § 3 er ophørt.
Stk. 2. Det offentlige indtræder i retten til at kræve bidrag fastsat eller forhøjet.§ 5. Underholdshjælp efter denne forordning ydes i form af kontanthjælp. Undtagelsesvis kan hjælpen dog ydes som naturalhjælp, når særlige forhold taler derfor
§ 6. Såfremt hjælp efter denne forordning er ydet med tilbagebetalingspligt eller som lån, inddrives beløbet efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland.
Kapitel 2
Kontrolundersøgelser m.v.§ 7. Den myndighed, der behandler en sag efter denne forordning, kan pålægge den, der søger hjælp, at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen
§ 8. Den, der modtager hjælp efter denne forordning, har pligt til at underrette det sociale udvalg om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at hjælpen indskrænkes eller ophører.
Kapitel 3.
Tilbagebetaling§ 9. Det sociale udvalg træffer beslutning om tilbagebetaling, når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 8 eller iøvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne forordning.
§ 10. Det sociale udvalg kan endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling:
1) Overfor en person, der har unddraget sig sin forsørgelsespligt overfor ægtefælle og børn,
2) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, som vedrører samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp,
3) hvor der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomiske eller arbejdsmæssige handlinger,
4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kort tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2. Hvor forholdene er åbenbare ved hjælpens ydelse, skal vedkommende gøres bekendt med tilbagebetalingspligten.
Stk. 3. Det sociale udvalg kan under særlige omstændigheder efter forløbet af et år efter hjælpens ydelse beslutte, at tilbagebetalingspligten bortfalder.
Kapitel 4.
Råd og vejledning§ 11. Enhver har særskilt eller i forbindelse med anden hjælp krav på rådgivning og vejledning fra det sociale udvalg med det formål at stabilisere den pågældendes situation.
Kapitel 5.
Trangsvurderet hjælp§ 12. En person har fra det offentlige krav på hjælp til sit eget og familiens underhold med henblik på at sikre de pågældende det fornødne til livets opretholdelse eller til kur og pleje i tilfælde af sygdom eller fødsel, når
1) de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindsket,
2) eller ydelse af hjælp vil kunne fjerne eller væsentligt vil kunne nedsætte en alvorlig risiko for, at økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer vil opstå.
Stk. 2. Hjælpen udmåles efter et skøn med det nødvendigste til underhold samt til husleje og forbrugsafgifter. Ved hjælpens udmåling skal der tages hensyn til fordele ved fælles husførelse og til fordele ved bofællesskab, samt til familiens hidtidige leveniveau.
Stk. 3. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender kan fastsætte nærmere regler for hjælpens udmåling.§ 13. Hjælpen er betinget af:
1) at såvel den der søger hjælp, som ægtefællen kan dokumentere, at der ikke i tilstrækkeligt omfang kan anvises arbejde, som de pågældende under hensyn til helbredsmæssige eller øvrige forhold kan påtage sig,
2) at de pågældende i hjælpeperioden er villige til at underkaste sig de undersøgelser m.v., der er nødvendige for at konstatere, om forudsætningerne for ydelse af hjælp er til stede,
3) at de pågældende ikke har rådighed over en formue, der kan afhjælpe trangssituationen. Der kan dog ses bort fra en mindre formue, såfremt denne bør bevares til bestemt angivne formål, der under hensyn til pågældendes forhold og til lokal sædvane skønnes rimelige,
4) at den pågældende ikke er berettiget til aldersrente eller fuld erhvervsudygtighedsrente.§ 14. Senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse skal pågældendes og familiens forhold tages om af det sociale udvalg til bedømmelse af,
1) om hjælpen kan ophøre,
2) om der bør ydes anden form for hjælp, f.eks. erhvervsudygtighedsrente eller hjælp efter bestemmelserne i kapitel 6.
3) om hjælpen kan fortsætte efter bestemmelserne i § 12.
Stk. 2. Såfremt det sociale udvalg træffer afgørelse om, at der fortsat skal ydes hjælp efter § 12, skal sagen senest genbehandles efter retningslinierne i stk. 1 efter yderligere 3 måneders forløb.
Kapitel 6.
Udvidet behovsvurderet hjælp§ 15. Til personer, der opfylder betingelserne i kapitel 5, kan der ydes hjælp efter stk. 2, såfremt det må anses for påkrævet af hensyn til den pågældendes og familiens mulighed for fremtidigt at klare sig selv og sørge for sin familie.
Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 udmåles efter et skøn med et beløb til underhold og med hjælp til rimelige faste udgifter. Ved hjælpens udmåling skal der tages hensyn til fordele ved fælles husførelse, fordele ved bofællesskab, den pågældendes og familiens hidtidige leveniveau eller forventede fremtidige leveniveau samt til de lokale forhold.
Stk. 3. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender kan fastsætte nærmere regler for hjælpens udmåling.
Kapitel 7.
Hjælp til særlige formål§ 16. Under de forhold, der er nævnt i kapitel 5 og 6, kan der særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes eengangshjælp til hel eller delvis dækning af rimeligt begrundede udgifter, når egen afholdelse af disse udgifter vil være en alvorlig belastning for pågældende i den aktuelle økonomiske situation, og når afholdelse af disse udgifter vil være af væsentlig betydning for pågældendes mulighed for fremover at klare sig selv.
Stk. 2. Såfremt hjælpen efter stk. 1 ydes til anskaffelse af erhvervsredskaber og lignende, kan hjælpen ydes som lån, når det findes rimeligt under hensyn til pågældendes fremtidige erhvervssituation eller til udgiftens karakter.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 til betaling af restancer kan kun bevilges i ganske særlige tilfælde.§ 17. Der kan ydes en person, som ikke selv har midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige og erhvervsmæssige forhold.
Stk. 2. Såfremt flytning sker til en anden kommune, skal der indhentes samtykke fra tilflytningskommunen, inden hjælpen ydes. I modsat fald betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, som betalingskommune i en periode på 2 år.§ 18. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i og udrejst fra Grønland, ønsker at rejse tilbage til Grønland, kan den grønlandske kommune, hvortil pågældende ønsker at rejse, yde hjælp til betaling af udgifterne ved rejsen, i det omfang pågældende ikke selv kan betale disse, eller de ikke kan afholdes af pågældendes nuværende opholdskommune.
Stk. 2. Til en person, der ikke er hjemmehørende i Grønland, kan den grønlandske opholdskommune i tilfælde af trang yde hjælp til hjemrejse.§ 19. Der kan ydes hjælp til dækning af rimelige udgifter til begravelse i det omfang, der foreligger trang.
Kapitel 8.
Hjemmehjælp§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der i kommunen findes en hjemmehjælpsordning, således at der kan ydes praktisk bistand i hjemmene af hjemmehjælpere, der kan anses for egnede til at varetage dette hverv.
Stk. 2. Hjemmehjælp kan ydes til ældre, svagelige og handicappede samt i tilfælde af sygdom eller sociale vanskeligheder.
Stk. 3. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender fastsætter nærmere regler for en hjemmehjælpsordning, herunder om betaling for ydet hjemmehjælp.
Kapitel 9.
Administration§ 21. Hjælp efter denne forordning ydes af de sociale udvalg, der er nedsat efter reglerne i landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.
§ 22. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender kan udarbejde almindelige regler om behandling af sager efter denne forordning.
Kapitel 10.
Finansiering§ 23. Udgifter efter denne forordning afholdes af kommunerne.
Kapitel 11.
Klageadgang§ 24. Afgørelser truffet efter denne forordning kan ankes efter bestemmelserne herom i landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.
Kapitel 12.
Straffebestemmelser§ 25. Enhver, der deltager i administrationen af denne forordning, er ansvarlig efter kriminallovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv, selvom hvervet hviler på offentligt valg.
Kapitel 13.
Ikrafttræden§ 26. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1984.
Stk. 2. Fra samme dato ophæves landsrådsvedtægt af 19. februar 1975 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer.
Grønlands Hjemmestyre, den 1. november 1982
Jonathan Motzfeldt/
Moses Olsen
Bemærkninger til forlag (pdf-format)