Landstingsforordning nr. 2 af 30. marts 1982 om kirken i Grønland.

I henhold til folketingslov nr. 587 af 29. november 1978 §§ 2 og 3, jfr. kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 21. februar 1979 fastsættes:

 

Kapitel l
Kirkenævnet og vicebiskoppen

§ 1. Til varetagelse af den centrale styrelse og administration af kirken i Grønland nedsætter landstinget et kirkenævn. Herfra er undtaget områder, der er henlagt direkte under vicebiskoppen, jfr. § 3.
Stk. 2. Kirkenævnet består af det landsstyremedlem, der har kirken som sit sagsområde, en repræsentant for menighederne, jfr. § 7, stk. 2, og vicebiskoppen.
Stk. 3. Vicebiskoppen er forretningsfører for kirkenævnet.

§ 2. Kirkenævnet udarbejder budget for kirkens virksomhed til landstingets årlige bevillingslove samt har ansvaret for, at de til kirken givne bevillinger overholdes.

§ 3. Til varetagelse af den stedlige gejstlige ledelse i den del af Københavns stift, som Grønland udgør, oprettes en stilling som vicebiskop for Grønland. Samtidig nedlægges stillingen som landsprovst i Grønland. 
Stk. 2. Vicebiskoppen vælges blandt præster, der er ieller tidligere har været ansat som præster i Grønland, jfr. dog stk. 4.
Stk. 3. Kirkenævnet fastsætter regler for valg af vicebiskop for Grønland.
Stk. 4. Stillingen som vicebiskop besættes med landsprovsten. Valg af vicebiskop finder første gang sted ved indtrædende ledighed i stillingen.

§ 4. Hjemmestyret ansætter og afskediger det til enhver tid normerede antal provster, præster og overkateketer, og kirkenævnet medvirker ved deres placering og administrerer kirkens personaleforhold i øvrigt.
Stk. 2. Til præst kan normalt kun udnævnes personer, der:
1) har bestået teologisk embedseksamen eller
2) har været præst eller opfylder betingelserne for at blive præst i den danske folkekirke eller
3) har en uddannelse, der med hensyn til kundskaber kan sidestilles med læreruddannelse fra Grønlands seminarium og herudover har fået en videregående uddannelse i kristendomskundskab efter regler fastsat af kirkenævnet og
4) har kendskab til det grønlandske sprog i overensstemmelse med regler fastsat af kirkenævnet.
Stk. 3. Tjenstgørende præster er undergivet de samme særlige pligter med hensyn til vandel og personlige forhold, som i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning påhviler folkekirkens præster i øvrigt. De til enhver tid gældende regler angående suspension, disciplinære undersøgelser og påkendelse af tjenstlige sager gælder også for præsterne i Grønland, således at dommeren ved Grønlands landsret indtræder i provsteretten ved siden af en af vicebiskoppen udpeget provst. Sager, der påkendes ved provsteretten, påankes direkte til højesteret.
Stk. 4. Præsterne bistås i deres kirkelige virksomhed foruden af overkateketerne af kateketer og organister, der beskikkes af vicebiskoppen. Placering af kateketer og organister, der tillige er ansat under folkeskolen, finder sted efter forhandling mellem kirkenævnet og kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 5. Kirkenævnet fastsætter regler for uddannelse af overkateketer, kateketer og organister.

§ 5. Kirkenævnet er overtilsyn for kirkebygninger, ligkapeller, kirkegårde og præsteboliger i samtlige præstegæld.
Stk. 2. Tilsynet med lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller), sker i samarbejde med kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 3. Kirkenævnet fører tilsyn med overholdelse af gældende bestemmelser for kirkens virksomhed, for så vidt disse ikke er henlagt til vicebiskoppen.

§ 6. Kirkenævnet afgiver en årlig beretning om kirkens forhold og virksomhed til landstinget.

§ 7. Hvert andet år sammenkalder vicebiskoppen samtlige tjenstgørende præster til et konvent med henblik på faglig kursusvirksomhed og rådslagning om kirkens forhold i øvrigt. Konventet har ingen besluttende myndighed.
Stk. 2. Snarest efter, at valg til menighedsrepræsentationerne har fundet sted, sammenkalder formanden for kirkenævnet til et landsmøde for en repræsentant for hvert præstegældsråd samt præstegældenes institutionsledere. På mødet vælges den i § l, stk. 2, omtalte repræsentant for menighederne til kirkenævnet. Landsmødet har derudover ingen besluttende myndighed, men kan forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse.

§ 8. Vicebiskoppen bistås i sin gejstlige virksomhed af tre provster, en for det nordlige og en for det sydlige Grønland samt en provst i Godthåb, der fungerer som vicebiskoppens stedfortræder.
Stk. 2. Vicebiskoppen fastsætter de nærmere regler for provsternes embedsvirksomhed.

§ 9. Grønland inddeles i præstegæld, hvis antal og område fastsættes af kirkenævnet.
Stk. 2. Kirkenævnet fastsætter nærmere regler for præstegældenes medvirken til opfyldelse af bestemmelserne i §§ 2, 4, 5 og 6.

 

Kapitel 2
Menighedsrepræsentationerne

Afsnit 1: Om valg af menighedsrepræsentanter

§ 10. På ethvert sted, der ifølge folkeregisteropgørelsen den 1. januar i valgåret havde mindst 30 indbyggere, og hvor der er stillet kirke eller skolekapel til rådighed til afholdelse af gudstjenester, kan der vælges en menighedsrepræsentation.

§ 11. På steder med mindre end 30 indbyggere deltager disse i valget på det nærmeste beliggende sted i præstegældet med kirke eller skolekapel.
Stk. 2. For de steders vedkommende, hvor der er over 30 indbyggere, men hvor der ikke er stillet kirke eller skolekapel til rådighed til afholdelse af gudstjenester, træffer kirkenævnet bestemmelse om, hvor de derboende i vælgere, jfr. § 12, kan deltage i valget af menighedsrepræsentation.
Stk. 3. På steder med 30-500 indbyggere vælges 3 repræsentanter.
På steder med 501-1000 indbyggere vælges 4 repræsentanter. 
På steder med 1001-1500 indbyggere vælges 5 repræsentanter.
På steder med 1501-2500 indbyggere vælges 6 repræsentanter.
På steder med 2501-3500 indbyggere vælges 7 repræsentanter.
På steder med 3501-4500 indbyggere vælges 8 repræsentanter.
På steder med over 4500 indbyggere vælges 9 repræsentanter.
Stk. 4. Hver menighedsrepræsentant kan have op til 2 stedfortrædere.

§ 12. Valgret til valg af menighedsrepræsentanter har enhver, som har valgret til kommunalbestyrelsen, og som er medlem af den danske folkekirke uden at have sluttet sig til et andet trossamfund uden for den danske folkekirkes orden eller på anden måde - såsom ved at lade sig gendøbe eller ved åbenlyst at fornægte kristentroen - stiller sig i modsætning til denne.

§ 13. Valgbar til menighedsrepræsentationen er enhver, som i henhold til § 12 har valgret til denne, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af en menighedsrepræsentation. Fristerne regnes fra valgdagen.
Stk. 2. Den nyvalgte menighedsrepræsentation afgør selv, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed på grund af en ham overgået kriminalretlig foranstaltning, jfr. stk. 1.
Stk. 3. Bliver et medlem i valgperioden pålagt en kriminalretlig foranstaltning, skal menighedsrepræsentationen afgøre,om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 4. Menighedsrepræsentationens afgørelse efter stk. 2 og 3 kan indbringes for vicebiskoppen.

§ 14. Menighedsrepræsentanterne og disses stedfortrædere vælges for 4 år i forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen, og samtlige medlemmer afgår samtidig. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Valgperioden for menighedsrepræsentationen følger valgperioden for kommunalbestyrelsen.

§ 15. Den til kommunalbestyrelsesvalget udarbejdede valgliste, der indeholder oplysning om, hvorvidt de på listen optagne personer er medlemmer af den danske folkekirke, forelægges menighedsrepræsentationen til gennemsyn.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen anfører på denne liste de personer, som i medfør af de særlige regler i § 12 ikke har valgret til menighedsrepræsentationsvalget.
Stk. 3. Den således udfærdigede fælles valgliste fremlægges af kommunalbestyrelsen på et for alle tilgængeligt sted i valgkredsen i overensstemmelse med de for valg til kommunalbestyrelsen fastsatte regler.
Stk. 4. Enhver som mener, at han eller en anden er udeladt af eller optaget på listen uden føje, kan senest 2 søgnedage efter udløbet af den tid, hvori valglisten har været fremlagt, skriftligt over for kommunalbestyrelsen fremsætte klage, ledsaget af en kort angivelse af de grunde, hvorpå klagen er bygget.
Stk.5. Kommunalbestyrelsen påkender inden udløbet af den påfølgende uge klager i medfør af stk. 4, idet dog klager, der vedrører de særlige kirkelige betingelser, jfr. § 12, forelægges for vicebiskoppen til endelig afgørelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 5 kan indbringes for valgnævnet i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 4, i landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser og bygderåd.

§ 16. Senest 2 måneder før valg til kommunalbestyrelsen og menighedsrepræsentationen, indkaldes på foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, til et menighedsmøde, ved hvilket institutionslederen eller ved hans forfald en anden af præstegældets præster eller vedkommende overkateket eller kateket redegør for menighedsrepræsentanternes opgaver og søger klarlagt, om der kan opnås enighed om at foreslå valg af det nødvendige antal menighedsrepræsentanter og af stedfortrædere for disse. I givet fald udarbejdes på eller i forbindelse med mødet en fortegnelse over de repræsentanter og stedfortrædere, der ønskes valgt. Der skal være mindst 5 og højst 10 stillere for hver af de i forslag bragte personer.
Stk. 2. Ingen kan være stiller for flere personer, end der skal vælges til menighedsrepræsentationen.
Stk. 3. Som stillere kan kun fungere personer, der har valgret til menighedsrepræsentationen.
Stk. 4. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.
Stk. 5. Det i stk. l nævnte møde indkaldes ved bekendtgørelse under gudstjenesterne på de tre senest forud for mødet faldende søndage, hvor tid og sted for mødet oplyses, og ved opslag eller ved meddelelse i lokalblade.
Stk. 6. Til deltagelse i det pågældende møde har kun personer adgang, som har valgret til menighedsrepræsentationen.

§ 17. Uanset om der på det i § 16, stk. l, nævnte møde bliver enighed om det fornødne antal kandidater og stedfortrædere, kan andre forslag til repræsentanter med stedfortrædere - underskrevet af mindst 5, højst 10 stillere - senest den første søgnedag i marts kl. 18 indleveres til lederen af valget i vedkommende valgkreds.
Stk. 2. Foreligger der ved fristens udløb ikke flere kandidater, end der skal vælges til menighedsrepræsentationen, anses de pågældende kandidater for valgt.
Stk. 3. Såfremt der ved fristens udløb er opstillet flere kandidater, end der skal vælges til menighedsrepræsentationen, afholdes valg til denne.

§ 18. Valget sker samtidig med valget til kommunalbestyrelsen i et af kommunalbestyrelsen i hvert afstemningsdistrikt anvist lokale.
Stk. 2. Stemmeafgivningen sker efter samme regler som for valg til kommunalbestyrelsen på en særlig stemmeseddel i en anden farve end til øvrige valg. Stemmesedlerne skal være påtrykt betegnelsen "menighedsrepræsentationsvalget" på grønlandsk og dansk, og det fornødne antal stemmesedler tilvejebringes af landsstyret og udsendes til valgbestyrelsen i de enkelte kommuner i god tid inden valget.

§ 19. Vælgeren udfylder stemmesedlen ved at anføre navnet på den kandidat, som han ønsker indvalgt i menighedsrepræsentationen. Der kan kun stemmes på én person.
Stk. 2. Lederen af afstemningen drager omsorg for, at navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere er bekendtgjort ved særligt opslag i stemmerummet.
Stk. 3. Lederen af afstemningen tilvejebringer en særtlig stemmekasse til menighedsrepræsentationsvalget.

§ 20. Ved opgørelse af valget tilfalder 1. mandat den person, der har fået flest stemmer, andet mandat den person, der har fået næstflest stemmer osv.
Stk. 2. Hvis flere kandidater har fået lige mange stemmer, afgøres det ved lodtrækning foretaget af lederen af afstemningen, hvem af de pågældende, der er valgt.

§ 21. De i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser og bygderåd indeholdte bestemmelser om brevstemmeafgivelse, valgs opgørelse, førelse af valgbog, afholdelse af møde efter valget til valgs prøvelse, afgørelse af klager, herunder indbringelse af valgbestyrelsens kendelser for valgnævnet finder, med de ændringer forholdene tilsiger, anvendelse på valg til menighedsrepræsentationer.

§ 22. Udgifterne ved valget, herunder udgifter ved det i § 16, stk. l, nævnte møde, afholdes af kommunalbestyrelsen.

§ 23. Hvis et valgt medlem dør eller udtræder af menighedsrepræsentationen i løbet af valgperioden, indtræder vedkommendes stedfortræder i det pågældende medlems sted.
Stk. 2. Har et medlem midlertidigt forfald i over l måned, indtræder stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i menighedsrepræsentationen.
Stk. 3. Såfremt der i de i stk. l nævnte situationer ingen stedfortræder findes til at indtræde i medlemmets plads, vælger de øvrige medlemmer en ny repræsentant for resten af valgperioden og underretter derefter vedkommende menighed, den præst, der er institutionsleder i præstegældet, samt vicebiskoppen om valget.

§ 24. Menighedsrepræsentationen består af de valgte menighedsrepræsentanter samt stedets kateket (kateketer) og den eller de tjenstgørende præster, der bor på vedkommende sted. De valgte medlemmers tal skal dog altid være større end antallet af præster og kateketer, og i givet fald udgår den i alder yngste kateket. Denne har dog ret til at deltage i menighedsrepræsentationens møder, men uden stemmeret.
Stk. 2. De tjenstgørende præster har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrepræsentationens møder på steder i præstegældet, hvor de ikke selv bor. Vicebiskoppen har på samme måde ret til at deltage i møder i alle menighedsrepræsentationer.

§ 25. Valgnævnet er ved valgets forberedelse og gennemførelse bemyndiget til at foretage sådanne afvigelser fra reglerne i §§ 10-24, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgets gennemførelse i det hele fortsat er sikret.

 

Afsnit 2: Om menighedsrepræsentationens forretningsgang

§ 26. På foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, eller overkateketen eller kateketen træder menighedsrepræsentationen sammen umiddelbart efter afholdelse af valg og vælger for et år ad gangen selv formand, næstformand og sekretær, hvorom meddelelse tillige med fortegnelse over samtlige medlemmer samt de valgte medlemmers stedfortrædere sendes til vicebiskoppen gennem den præst, der er præstegældets institutionsleder. Genvalg kan finde sted. Menighedsrepræsentationen holder møder mindst 2 gange årligt og skal i øvrigt træde sammen til møde, når et medlem begærer det. Menighedsrepræsentationen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
Stk. 2. Der føres en protokol over menighedsrepræsentationens møder. Der skal heri angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede i mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger, der blev truffet. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde.
Stk. 3. Menighedsrepræsentationen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

Afsnit 3: Om menighedsrepræsentationens opgaver

§ 27. Menighedsrepræsentanterne skal søge at fremme menighedens aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

§ 28. Menighedsrepræsentationen kan i sine møder forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse, herunder forslag vedrørende møder og andet menighedsarbejde.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen kan for den præst, der er institutionsleder i præstegældet, og derefter for vicebiskoppen forelægge ethvert spørgsmål af kirkelig interesse eller med tilknytning til menighedsarbejdet, som det skønnes ønskeligt at optage til nærmere undersøgelse og overvejelse.
Stk. 3. Enhver menighedsrepræsentant kan til behandling i menighedsrepræsentationen forelægge spørgsmål vedrørende ovennævnte emner.

§ 29. Menighedsrepræsentationens samtykke kræves til indførelse af anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end de hidtil i menigheden anvendte samt til anvendelse af andre autoriserede prædiketekster end dem, der hidtil har været brugt i menigheden. Før ovennævnte ændringer træder i kraft, skal vicebiskoppens tilladelse være indhentet.

§ 30. Ændring af højmessetidspunktet på søndage forelægges af menighedsrepræsentationen via præstegældets institutionsleder med dennes bemærkninger for vicebiskoppen.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen fastsætter efter aftale med præstegældets institutionsleder tidspunkterne for andre gudstjenester.

§ 31. Menighedsrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, at der i forbindelse med gudstjenester afholdes kollekter til fordel for lokale kirkelige formål, herunder f.eks. til optagelse af opgaver til fremme af menighedsarbejdet.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvilke andre kollekter der bør afholdes i vedkommende kirke, forelægges for menighedsrepræsentationen af præsten eller kateketen til udtalelse.

§ 32. Menighedsrepræsentationen fremsætter over for præstegældsrådet, jfr. kap. 3, forslag vedrørende opførelse, indretning, vedligeholdelse og udsmykning af kirker, skolekapeller og ligkapeller samt vedrørende oprettelse og vedligeholdelse af kirkegårde. Menighedsrepræsentationen kan ligeledes fremsætte forslag om anvendelse af den gamle kirkebygning på steder, hvor nye kirker opføres. De af menighedsrepræsentationen fremsatte forslag skal på menighedsrepræsentationens begæring af præstegældsrådet forelægges kirkenævnet.
Stk. 2. Forslag, indstillinger m.v. vedrørende kirkebygninger, skolekapeller m.v. og kirkegårde, der udgår fra andre end vedkommende menighedsrepræsentation, skal,  forinden de fremsendes til kirkenævnet, forelægges menighedsrepræsentationen til udtalelse.

 

Kapitel 3
Præstegældsrådene

Afsnit 1: Om valg til præstegældsrådene

§ 33. Hver menighedsrepræsentation i et præstegæld vælger blandt alle sine medlemmer for hele valgperioden et antal medlemmer til det pågældende præstegældsråd samt udpeger 1 eller 2 suppleanter.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationer med 3 valgte medlemmer vælger 1 medlem.
Menighedsrepræsentationer med 4-6 valgte medlemmer vælger 2 medlemmer.
Menighedsrepræsentationer med 7-8 valgte medlemmer vælger 3 medlemmer.
Menighedsrepræsentationer med 9 valgte medlemmer vælger 4 medlemmer.
Stk. 3. Valget finder sted på det i § 26 nævnte møde, og resultatet meddeles umiddelbart efter mødet den præst, der er præstegældets institutionsleder. Denne meddeler præstegældsrådets sammensætning samt de enkelte medlemmers suppleanter til kirkenævnet.
Stk. 4. Den præst, der er præstegældets institutionsleder, er født medlem af præstegældsrådet og dettes forretningsfører.

 

Afsnit 2: Om præstegældsrådets forretningsgang

§ 34. På foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, træder præstegældsrådet sammen snarest muligt efter det i § 33, stk. 3, omtalte valg og vælger selv formand, næstformand og sekretær, hvorom meddelelse tillige med fortegnelse over alle medlemmer samt de enkelte medlemmers suppleanter tilsendes præstegældets menighedsrepræsentationer og kirkenævnet.
Stk. 2. Præstegældsrådets formand sammenkalder rådet til møde, når han finder anledning dertil, eller når det begæres af forretningsføreren eller mindst en tredjedel af rådets medlemmer.
Stk. 3. Præstegældsrådet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
Stk. 4. Præstegældsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Der føres en protokol over præstegældsrådets  møder. Der skal angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede i mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger, der blev truffet. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde.

 

Afsnit 3: Om præstegældsrådets opgaver

§ 35. Præstegældsrådets medlemmer skal søge at fremme menighedernes aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

§ 36. Præstegældsrådet udarbejder det årlige budget for præstegældets virksomhed og har ansvaret for de økonomiske midler, som stilles til rådighed, efter retningslinjer udarbejdet af kirkenævnet.

§ 37. Præstegældsrådet fører efter retningslinjer udarbejdet af kirkenævnet tilsyn med præstegældets kirkebygninger, ligkapeller, kirkegårde og præsteboliger og drager omsorg for, at de er i forsvarlig stand.
Stk. 2. Tilsynet med lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller) sker i samarbejde med det lokale kultur- og undervisningsudvalg.

§ 38. Præstegældsrådet har efter retningslinjer udarbejdet af kirkenævnet ansvaret for, at den nødvendige medhjælp ved kirkerne i form af kirkekarle og rengøringspersonale er til stede.

§ 39. Fastsættelse af datoer og tidspunkter for afholdelse af konfirmationer i præstegældet fastsættes af præstegældsrådet. Præstegældsrådets afgørelse kan indankes for vicebiskoppen.

§ 40. Når et præsteembede bliver ledigt i et præstegæld, og flere præster, efter meddelelse fra kirkenævnet om embedets ledighed, har fremsat ønske over for kirkenævnet om forflyttelse dertil, skal kirkenævnet indhente en indstilling fra præstegældsrådet. Indstillingen skal ske på et møde. Er præstegældsrådets indstilling enstemmig, skal kirkenævnet følge denne.
Stk. 2. Kirkenævnet fastsætter regler for forretningsgangen for det i stk. 1 nævnte instillingsmøde samt for ændring af præsters placering.

§ 41. Præster, overkateketer, kateketer og læserkateketer er i deres embedsvirksomhed, herunder den private
sjælesorg, uafhængige af præstegældsrådet og menighedsrepræsentationerne.

 

Kapitel 4
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 42. Kirkenævnet kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de i forordningen nævnte foranstaltninger, herunder eventuelle overgangsbestemmelser.

§ 43. Landstingsforordningen træder i kraft straks.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 15 af 25. oktober 1979 om kirken i Grønland.
Stk. 3. Ved valget til menighedsrepræsentationer i 1983 vælges medlemmerne for 6 år.

Grønlands Hjemmestyre, den 30. marts 1982

Jonathan Motzfeldt

/

Thue Christiansen