Landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland.
Kapitel 1.
Formål§ 1. Ved denne landstingslov tilstræbes at værne og pleje Grønlands natur og landskabelige værdier og i videst muligt omfang at give befolkningen mulighed for at nyde godt af disse.
Stk. 2. De beføjelser, som loven hjemler, skal særlig anvendes til:
1) at bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed har væsentlig betydning for almenheden,
2) at bevare og pleje områder, planter og dyr samt geologiske dannelser, hvis bevarelsen af naturvidenskabelige og dermed forbundne undervisningsmæssige hensyn er af væsentlig interesse,
3) at åbne adgang til at færdes og opholde sig i naturen på steder, hvor dette er af betydning for befolkningens friluftsliv.
Kapitel II.
Fredning§ 2. Grønlands Hjemmestyre kan foretage fredning af plante- og dyrearter i hele Grønland eller i bestemte områder.
Stk. 2. Grønlands Hjemmestyre kan endvidere foretage fredning af ubeboede områder og lokaliteter, hvor nyplantninger eller udsættelse af dyreyngel påtænkes eller er sket.
Stk. 3. Grønlands Hjemmestyre fastsætter de nærmere regler om fredningens indhold og omfang.§ 3. Der kan efter reglerne i §§ 4 - 9 foretages fredning af:
1) områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed i nærheden af bosteder har væsentlig betydning for almenheden til rekreative formål,
2) områder og lokaliteter, hvor bevaringsmæssige eller videnskabelige og dermed forbundne undervisningsmæssige hensyn er af væsentlig betydning.§ 4. I forbindelse med fredning efter § 3 træffes bestemmelse om fredningens indhold og omfang. Der kan endvidere træffes bestemmelse om, hvilke foranstaltninger ejeren eller brugeren eller vedkommende kommune skal træffe til fredningens gennemførelse.
§ 5. Fredningssag kan rejses overfor landsstyreformanden af landstinget, staten, en kommunalbestyrelse eller en forening eller institution, der er anerkendt af landsstyreformanden hertil.
Stk. 2. Landsstyreformanden kan afvise sagen såfremt han finder, at fredning ikke, eller ikke for tiden, bør gennemføres.§ 6. Såfremt landsstyreformanden finder, at fredning kan komme på tale, indhenter han, i fornødent omfang, en udtalelse fra personer eller institutioner, der må anses for sagkyndige med hensyn til de formål, den påtænkte fredning skal tjene.
Stk. 2. Forinden landsstyreformanden træffer beslutning om fredning, underrettes offentligheden gennem optagelse i Statstidende og regelmæssigt udgivne aviser i Grønland, ligesom ejeren, brugeren og kommunen underrettes om fredningens genstand og omfang.
Stk. 3. I underretningen fastsættes en frist på mindst 3 måneder for fremsættelse af eventuelle protester og erstatningskrav.
Stk. 4. Fra det tidspunkt, den i stk. 2 nævnte underretning er meddelt, må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre gennemførelse af den påtænkte fredning.§ 7. Fremkommer der ikke erstatningskrav i anledning af den planlagte fredning, træffer landsstyreformanden den endelige beslutning om fredning.
Stk. 2. Fremsættes der erstatningskrav, forelægges sagen for landsstyret. Kan landsstyret ikke godkende erstatningskravet anlægger landsstyreformanden sag mod den pågældende til afklaring af spørgsmålet, medmindre fredningen opgives§ 8. Offentliggørelse af fredning eller beslutning om afvisning eller opgivelse af fredning foretages inden 14 dage efter afgørelsen, ligesom de i sagen inddragne parter underrrettes på den i § 6 nævnte måde.
Stk. 2. Landsstyreformanden drager omsorg for gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige til sikring af fredningen, og lader denne registrere, hvor fredningen angår privat ejendom.§ 9. Ophævelse eller ændring af fredning sker efter samme fremgangsmåde som for gennemførelse af fredning.
Stk. 2. Landsstyreformanden kan,eventuelt efter indhentet udtalelse hos de i § 6 omtalte sagkyndige, tillade, at fredningsbestemmelser fraviges, hvis det kan ske uden skade for fredningens formål.
Kapitel III.
Fredede forekomster og fund af videnskabelig interesse§ 10. Jordlag eller islag med indlejret drivtømmer, knoglemateriale, samt meteoritter af en sådan størrelse, at de ikke kan fjernes ved håndkraft, må ikke beskadiges på nogen måde, ændres eller flyttes helt eller delvist.
§ 11. Findes under jordarbejde et sådant jordlag eller en sådan meteoritforekomst, skal arbejdet standses! det omfang, det berører forekomsten. Fundet anmeldes til Grønlands Landsmuseum, som snarest meddeler den, der udfører arbejdet, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse, eller der er taget stilling til, om fredningssag skal rejses. Landsmuseets afgørelse kan indbringes for landsstyreformanden.
Stk. 2. Hvis nogen privat lider et væsentligt tab i anledning af arbejdets standsning, har han krav på erstatning. Kravet fremsættes overfor Grønlands Landsmuseum, der forelægger spørgsmålet om erstatning for landsstyreformanden.§ 12. Grønlands Landsmuseum indhenter ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 11 sagkyndig, botanisk, zoologisk og mineralogisk bistand og er forpligtet til at modtage og opbevare afleverede fundne genstande, indtil der er truffet bestemmelse om deres anbringelse.
§ 13. Landsstyreformanden kan fastsætte bestemmelser om dusør for anmeldelse og aflevering af fundne genstande.
Kapitel IV.
Friluftsreklamer§ 14. Uden for bymæssig bebyggelse må reklamer og propagandaskilte ikke anbringes i fri luft, medmindre de er anbragt i umiddelbar tilknytning til en næringsdrift eller virksomhed, som de vedrører.
Stk. 2. Landsstyreformanden kan gøre undtagelse fra denne bestemmelse.
Kapitel V.
Nationalpark§ 15. Et område af landsdelen Nord- og Østgrønland er fredet som nationalpark med det formål at bevare områdets naturtilstand. Nationalparkens sydgrænse er fastsat som en linie fra Kap Biot (pynten nord for Flemmings Fjord ca. 10 km syd for 72° nordlig bredde) vestpå gennem bjergryggen og derefter langs østsiden af Staunings Alper til og med langs med nordsiden af søerne Holger Danskes Briller vestpå til Stormpynt på nordkysten af Nordvestfjord, herfra følgende nordkysten af Nordvestfjord til øen Mågetuen, videre tværs over fjorden og tværs gennem Renland til bræen nord for Rypefjord og derfra syd om Nunatakkerne til indlandsisen på 71 nordlig bredde. Herfra forsætter grænselinien tværs over indlandsisen til Petermanns Gletcher. Endvidere henregnes den ud for det således afgrænsede område beliggende del af søterritoriet til nationalparken.
§ 16. I nationalparken er ethvert indgreb, som medfører forandringer i naturen, herunder enhver form for jagt, fiskeri samt forstyrrelse af reder eller plantevækst, forbudt.
Stk. 2. Landsstyreformanden kan fastsætte nærmere regler til opfyldelse af de i § 15 nævnte formål, herunder færdsel og ophold i naturparken. Han kan endvidere gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1.
Kapitel VI.
Fredningens virkninger§ 17. Landsstyreformanden kan fastsætte regler om tilsyn med og pleje af det fredede.
Stk. 2. Landsstyreformanden kan give ejeren eller brugeren pålæg om at berigtige retsstridige forhold. Efterkommes pålægget ikke inden for den fastsatte frist, kan arbejdet udføres på ejerens eller brugerens bekostning.§ 18. Advarsel eller bøde kan idømmes den, der
1) overtræder § 6, stk. 4, § 10, § 11, stk. l, l og 2 pkt., § 14, stk. l, og § 16, stk. 1.
2) tilsidesætter vilkår eller påbud, der er fastsat i en afgørelse truffet i medfør af § 4, § 9, stk. 2, § 11, stk. l, 2. pkt., § 14, stk. 2, § 16, stk. 2, og § 17, stk. 2.§ 19. I forskrifter, der udstedes i henhold til landstingsloven, kan der fastsættes regler om idømmelse af advarsel eller bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Kapitel VII.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 20. Den i medfør af lov nr. 266 af 22.maj 1974 om Fredning for Grønland udstedte bekendtgørelse nr. 374 af 25. juni 1976 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland opretholdes med de ændringer, der følger af denne landstingslov, indtil den ændres i medfør af § 16, stk. 2.
Stk. 2. Tidligere fredninger, der ikke erstattes af fredninger i henhold til denne landstingslov, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Stk. 3. De regler som tidligere er gennemført til opfyldelse af internationale overenskomster i medfør af § 60 b i lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. oktober 1975 om naturfredning som ændret ved lov nr. 219 af 24. maj 1978 forbliver ligeledes i kraft.§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 1981 og samtidig ophæves Fredningslov for Grønland nr. 266 af 22. maj 1974 i det omfang, bestemmelserne erstattes af nærværende landstingslov samt § 60 b. stk. 2 i lovbekendtgørelse nr, 520 af 1. oktober 1975 om naturfredning for så vidt angår ministeren for Grønlands beføjelse til fastsættelse af regler til gennemførelse af internationale overenskomster om naturfredning i Grønland.
Grønlands Hjemmestyre, den 12. november 1980
Jonathan Motzfeldt
/
Alibak Steenholdt