Landstingsforordning nr. 16 af 23. oktober 1979 om uddannelse af lærere til folkeskolen.

 

Kapitel 1.
Alm. bestemmelser

§ 1. Uddannelsen efter denne landstingsforordning har til formål at uddanne lærere til den grønlandske folkeskole og tillige give et grundlag for undervisning i fritidsundervisningen for børn, unge og voksne.
Stk. 2. Uddannelsen skal give den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig til varetagelse af lærergerningen, og skal tilstræbe at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varetages af Grønlands Seminarium.

§ 3. Landstinget varetager gennem kultur- og undervisningsdirektionen seminariets styrelse. Direktionen fastsætter de nødvendige bestemmelser.

§ 4. Der nedsættes et læreruddannelsesråd, som er rådgivende for kultur- og undervisningsdirektionen i sager om læreruddannelsen.
Stk. 2. Læreruddannelsesrådet består af kultur- og undervisningsdirektøren, som er formand, samt rektor for Grønlands Seminarium, 1 repræsentant udpeget af seminariets lærerråd, 1 repræsentant udpeget af de studerendes råd, 1 repræsentant udpeget af undervisningsministeriet og 1 repræsentant udpeget af Danmarks/Grønlands Lærerforening.
Stk. 3. Læreruddannelsesrådet skal udtale sig om alle spørgsmål vedrørende læreruddannelsen og de dertil knyttede videreuddannelser, som forelægges af kultur- og undervisningsdirektionen, og er berettiget til at indgive forslag til kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 4. Læreruddannelsesrådets erklæring skal indhentes om følgende:
a) regler om fagenes indhold og omfang
b) formen for og fordringerne ved prøver og standpunktsbedømmelser
c) prøvernes afholdelse
d) karaktergivning, censur samt
e) forsøgsplaner
Stk. 5. Læreruddannelsesrådet holder møde mindst en gang om året.

 

Kapitel  II.
Optagelse på seminariet

§ 5. Optagelse på seminariet er betinget af, at ansøgeren har bestået højere forberedelseseksamen med faget grønlandsk eller har bestået fællesfagene i højere forberedelseseksamen med grønlandsk og med begrænset tilvalg, mindst svarende til 8 point.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen kan bestemme, at ansøgere med anden tilsvarende uddannelse kan optages, og fastsætter i den anledning nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang konkrete ansøgninger skal forelægges direktionen.
Stk. 3. Hvis der er flere ansøgere til seminariet, end der kan optages, bestemmer seminariets rektor efter forhandling med seminariets lærerråd, hvem der skal optages.
Stk. 4. Optagelse sker ved uddannelsens begyndelse. Kultur- og undervisningsdirektionen kan dog under særlige forhold tillade fravigelse af denne bestemmelse.
Stk. 5. Klager over afgørelser i henhold til bestemmelsen i stk. 3 indbringes for kultur- og undervisningsdirektionen.

 

Kapitel  III.
Læreruddannelsen

§ 6. Uddannelsen skal for alle studerende omfatte:
a) fællesfag:
1. Det pædagogiske fagområde:  pædagogik, psykologi, undervisningslære og praktisk skolegerning.
2. Fagene grønlandsk/med skrivning, dansk, regning/magematik, kristendomskundskab/religion, naturorientering og samfundsorientering med eskimologi.

b) valgfag:
Efter den studerendes eget valg tre af følgende fag: sang/musik, legemsøvelser, håndarbejde, formning, sløjd, husgerning.

c) liniefag:
Efter den studerendes eget valg videregående uddannelse i et af følgende fag: grønlandsk, dansk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion, fysik/kemi, engelsk. Herudover kan der ved kultur- og undervisningsdirektionens bestemmelser indføres andre liniefag.

d) Supplerende kurser.
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte uddannelse kan den studerende vælge undervisning i form af kursus eller studiekreds i emner, der peger mod folkeskolen eller fritidsundervisningen.

§ 7. Kultur- og undervisningsdirektionen kan, hvor ganske særlige forhold taler for det, fritage en studerende for et eller flere af de i § 6, stk. 1 b) nævnte valgfag.
Stk. 2. Oplysning om fritagelse skal gives i afgangsbeviset.

§ 8. Uddannelsen efter § 6 afsluttes med eksamen i følgende fag: grønlandsk, dansk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion og liniefagene. I det pædagogiske fagområde afsluttes uddannelsen med en eksamen kombineret med en eller flere af den studerende udarbejdede afløsningsopgaver.
Stk. 2. I naturorientering og samfundsorientering med eskimologi afsluttes uddannelsen i hvert af fagene med en eller flere af den studerende udarbejdede afløsningsopgaver.
Stk. 3. I valgfagene afsluttes uddannelsen med en standpunktskarakter.
Stk. 4. I praktiks skolegerning afsluttes uddannelsen med bedømmelsen "godkendt" eller "ikke godkendt"
Stk. 5. Der holdes ikke prøver i
a) supplerende kurser,
b) kursusemner efter § 6, stk. 2.
Stk. 6. De studerende skal indstille sig til uddannelsens afsluttende prøver efter 4. år. Indstilling senere end efter 4 år kan i særlige tilfælde finde sted efter godkendelse af seminariets rektor.

§ 9. De i § 8 omhandlede prøver er skriftlige og mundtlige. Kultur- og undervisningsdirektionen bestemmer prøvens form i de forskellige fag.
Stk. 2. Opgaverne ved de skriftlige prøver stilles af kultur- og undervisningsdirektionen efter forhandling med læreruddannelsesrådet.
Stk. 3. De mundtlige prøver er offentlige. Ved disse eksamineres der af vedkommende lærere, og eksamensspørgsmålene stilles af disse efter censors godkendelse.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsdirektionen beskikker censorerne efter forhandling med læreruddannelsesrådet.
Stk. 5. Der udstedes bevis for den gennemførte uddannelse. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter regler om bevisets indhold og form.

§ 10. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter efter indstilling fra læreruddannelsesrådet de nærmere regler om:
a) de enkelte fags og kursers formål, indhold og omfang
b) formen for og fordringerne ved prøver og standspunktsbedømmelser
c) prøvernes afholdelse
d) karaktergivning og censur

§ 11. Kultur- og undervisningsdirektionen kan godkende sådanne afvigelser fra denne forordnings bestemmelser om uddannelse, som muliggør forsøgsarbejde. Forsøgsplaner skal forelægges læreruddannelsesrådet, før de kan godkendes.

 

Kapitel  IV.
Grønlands seminarium

§ 12. Kultur- og undervisningsdirektionen ansætter en seminarierektor, der leder seminariet.
Stk. 2. Seminariets rektor deltager i undervisningen i et af kultur- og undervisningsdirektionen nærmere fastsat omfang.

§ 13. Kultur- og undervisningsdirektionen ansætter efter indstilling fra seminariets rektor det fornødne lærerpersonale ved seminariet.

§ 14. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere bestemmelser om seminariets indre styrelse.

§ 15. Undervisningen på seminariet er vederlagsfri.

§ 16. Afgørelse af eventuel bortvisning af studerende træffes af seminariets rektor efter indstilling fra seminariets lærerråd.
Stk. 2. Afgørelsen efter stk. 1 kan indankes for kultur- og undervisningsdirektionen.

 

Kapitel  V.
Praktisk skolegerning

§ 17. Praktisk skolegerning gennemføres ved folkeskolen og kan i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt endvidere finde sted ved ikke-kommunale skoler.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter de i denne forbindelse nærmere regler, herunder regler om ydelse af tilskud til kommunerne til dækning af merudgifter i forbindelse med afvikling af praktik for lærerstuderende.

 

Kapitel  VI.
Videre uddannelse

§ 18. Videre uddannelse af folkeskolens lærere søges efter kultur- og undervisningsdirektionens nærmere bestemmelser samlet ved Grønlands Seminarium.
Stk. 2. Videre uddannelse kan endvidere foregå på Danmarks Lærerhøjskole eller andre lignende institutioner.

§ 19. Efter nærmere af kultur- og undervisningsdirektionen fastsatte regler kan der til kommunerne ydes dækning af vikarudgifter, der er forbundet med læreres, herunder timelæreres deltagelse i videre uddannelser.

§ 20. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere regler for, i hvilket omfang videre uddannelse efter de kommunale skolemyndigheders bestemmelse kan indgå i en lærers pligtige timetal, således at såvel udgiften til løn som udgiften til vikar ydes efter de sædvanlige tilskudsregler for tilskud til kommunernes drift af skolevæsenet.

 

Kapitel  VII.
Ikrafttræden m.v.

§ 21. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 1980.
Stk. 2. De studerende, der pr. 1. januar 1980 er optaget i 1., 2. eller 3. seminarieklasse færdiggør studierne efter regler, der er gældende i henhold til lov om læreruddannelse i Grønland af 13. maj 1964 med senere ændringer.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen kan dog godkende sådanne afvigelser fra den nuværende studieordning, som tager sigte på en hensigtsmæssig tilpasning mellem de to studieordninger i overgangsperioden.




Jonathan Motzfeldt

/

Thue Christiansen