Landstingsforordning nr. 15 af 25. oktober 1979 om kirken i Grønland.

 

Kapitel 1
Kirkenævnet og vicebiskoppen

§ 1. Til varetagelse af den centrale styrelse og administration af kirken i Grønland nedsætter landstinget et kirkenævn. Herfra er undtaget områder, der er henlagt direkte under vicebiskoppen, jfr. § 3.
Stk. 2. Kirkenævnet består af det landsstyremedlem, der har kirken som sit sagsområde, en repræsentant for menighederne, jfr. § 7, stk. 2, og vicebiskoppen.
Stk. 3. Vicebiskoppen er forretningsfører for kirkenævnet.

§ 2. Kirkenævnet udarbejder budget for kirkens virksomhed til landstingets årlige bevillingslove samt har ansvaret for, at de til kirken givne bevillinger overholdes.

§ 3. Til varetagelse af den stedlige gejtslige ledelse i den del af Københavns stift, som Grønland udgør, oprettes en stilling som vicebiskop for Grønland. Samtidig nedlægges stillingen som landsprovst i Grønland.
Stk. 2. Vicebiskoppen vælges blandt præster, der er eller tidligere har været ansat som præster i Grønland, jfr. dog stk. 4.
Stk. 3. Kirkenævnet fastsætter regler for valg af vicebiskop for Grønland.
Stk. 4. Stillingen som vicebiskop besættes med landsprovsten. Valg af vicebiskop finder første gang sted ved indtrædende ledighed i stillingen.

§ 4. Hjemmestyret ansætter og afskediger det til enhver tid normerede antal provster, præster og overkateketer, og kirkenævnet medvirker ved deres placering og administrerer kirkens personaleforhold i øvrigt.
Stk. 2. Til præst kan normalt kun udnævnes personer der:
1) har bestået teologisk embedseksamen eller
2) har været præst eller opfylder betingelserne for at blive præst i den danske folkekirke eller
3) har en uddannelse, der med hensyn til kundskaber kan sidestilles med læreruddannelse fra Grønlands seminarium og herudover har fået en videregående uddannelse i kristendomskundskab efter regler fastsat af kirkenævnet og
4) har kendskab til det grønlandske sprog i overensstemmelse med regler fastsat af kirkenævnet.
Stk. 3. Tjenstgørende præster er undergivet de samme særlige pligter med hensyn til vandel og personlige forhold, som i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning påhviler folkekirkens præster i øvrigt. De til enhver tid gældende regler angående suspension, disciplinære undersøgelser og påkendelse af tjenstlige sager gælder også for præsterne i Grønland, således at dommeren ved Grønlands landsret indtræder i provsteretten ved siden af en af vicebiskoppen udpeget provst. Sager, der påkendes ved provsteretten, påankes direkte til højesteret.
Stk. 4. Præsterne bistås i deres kirkelige virksomhed foruden af overkateketerne af kateketer og organister, der beskikkes af vicebiskoppen. Placering af kateketer og organister, der tillige er ansat under folkeskolen, finder sted efter forhandling mellem kirkenævnet og kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 5. Kirkenævnet fastsætter regler for uddannelse af overkateketer, kateketer og organister.

§ 5. Kirkenævnet er overtilsyn for kirkebygninger, ligkapeller, kirkegårde og præsteboliger i samtlige præstegæld.
Stk. 2. Tilsynet med lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller), sker i samarbejde med kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 3. Kirkenævnet fører tilsyn med overholdelse af gældende bestemmelser for kirkens virksomhed, for så vidt disse ikke er henlagt til vicebiskoppen.

§ 6. Kirkenævnet afgiver en årlig beretning om kirkens forhold og virksomhed til landstinget.

§ 7. Hvert andet år sammenkalder vicebiskoppen samtlige tjenestgørende præster til en konvent med henblik på faglig kursusvirksomhed og rådslagning om kirkens forhold i øvrigt. Konventet har ingen besluttende myndighed.
Stk. 2. Snarest efter, at valg til menighedsrepræsentationerne har fundet sted, sammenkalder formanden for kirkenævnet til et landsmøde for en repræsentant for hvert præstegældsråd samt præstegældenes institutionsledere. På mødet vælges den i § 1, stk. 2 omtalte repræsentant for menighederne til kirkenævnet. Landsmødet har derudover ingen besluttende myndighed, men kan forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse.

§ 8. Vicebiskoppen bistås i sin gejstlige virksomhed af tre provster, en for det nordlige og en for det sydlige Grønland samt en provst i Godthåb, der fungerer som vicebiskoppens stedfortræder.
Stk. 2. Vicebiskoppen fastsætter de nærmere regler for provsternes embedsvirksomhed.

§ 9. Grønland inddeles i præstegæld, hvis antal og område fastsættes af kirkenævnet.
Stk. 2. Kirkenævnet fastsætter nærmere regler for præstegældenes medvirken til opfyldelse af bestemmelserne i §§ 2, 4, 5 og 6.

 

Kapitel II
Menighedsrepræsentationerne

Afsnit 1: Om valg af menighedsrepræsentater

§ 10. På enhver plads, som har mindst 30 indbyggere, og hvor der er stillet lokale (kirke eller skolekapel) til rådighed til afholdelse af gudstjenester, kan der vælges menighedsrepræsentanter.

§ 11. På pladser med mindre end 30 indbyggere deltager disse i valget på den nærmest beliggende plads i præstegældet med kirke eller skolekapel.
Stk. 2. For de pladsers vedkommende, hvor der er over 30 indbyggere, men hvor der ikke er stillet lokale (kirke eller skolekapel) til rådighed til afholdelse af gudstjenester, træffer kirkenævnet bestemmelse om, hvor de derboende vælgere, jvf. § 12, kan deltage i valget af menighedsrepræsentanter.
Stk. 3. På pladser med 30-500 indbyggere vælges 3 repræsentanter.
På pladser med 501-1000 indbyggere vælges 4 repræsentanter.
På pladser med 1001-1500 indbyggere vælges 5 repræsentanter.
På pladser med 1501-2500 indbyggere vælges 6 repræsentanter.
På pladser med 2501-3500 indbyggere vælges 7 repræsentanter.
På pladser med 3501-4500 indbyggere vælges 8 repræsentanter.
På pladser med over 4500 indbyggere vælges 9 repræsentanter.
Stk. 4. Hver menighedsrepræsentant kan have op til 2 stedfortrædere.

§ 12. Valgret til valg af menighedsrepræsentanter har enhver, som har valgret til kommunalbestyrelserne, og som ikke har sluttet sig til et trossamfund uden for den danske folkekirkes orden eller på anden måde - såsom ved at lade sig gendøbe, ved åbenlyst at fornægte kristentroen eller ved at melde sig ud af den danske folkekirke - stiller sig i modsætning til denne.

§ 13. Valgbar til menighedsrepræsentation er enhver, som i henhold til bestemmelserne i § 12 har valgret til denne, medmindre vedkommende ved dom er fundet skyldig i et kriminelt forhold, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af menighedsrepræsentationen.
Stk. 2. Den nyvalgte menighedsrepræsentation afgør selv, hvorvidt en opstillet kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af en ham overgået dom, jvf. stk. 1. Menighedsrepræsentationens afgørelse kan dog indankes for vicebiskoppen.

§ 14. Menighedsrepræsentanterne og disses stedfortrædere vælges for 4 år i forbindelse med valg til kommunalbestyrelserne, og samtlige medlemmer afgår samtidig. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Valgperioden for menighedsrepræsentanterne følger valgperioden for kommunalbestyrelsen.

§ 15. Menighedsrepræsentationen udarbejder på grundlag af den til brug ved valg til kommunalbestyrelsen tilsendte udfærdigede valgliste en særlig valgliste omfattende personer, som har valgret til menighedsrepræsentationen den dag, da valget skal finde sted. Denne valgliste kan udfærdiges som et duplikat til valglisten til kommunalbestyrelsesvalget, således at navnene på de personer, der ikke har valgret til menighedsrepræsentationen, udelades på duplikatet. Kommunalbestyrelsen skal være menighedsrepræsentationen behjælpelig med de nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Denne valgliste skal fremlægges på et for alle tilgængeligt sted i valgkredsen i overensstemmelse med de for valglisten til valg til kommunalbestyrelsen fastsatte regler.
Stk. 3. Senest 2 måneder før valg til kommunalbestyrelsen og menighedsrepræsentationen indkaldes på  foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, til et menighedsmøde, ved hvilket institutitonslederen eller ved hans forfald en anden af præstegældets præster eller vedkommende kateket (overkateket) redegør for menighedsrepræsentanternes opgaver og søger klarlagt, om der kan opnås enighed om at foreslå valg af det nødvendige antal menighedsrepræsentanter og af stedfortrædere for disse. I givet fald udarbejdes på eller i forbindelse med mødet en fortegnelse over de repræsentanter og stedfortrædere, der ønskes valgt. Der skal være mindst 5 og højst 10 stillere for hver af de i forslag bragte personer.
Stk. 4. Ingen kan være stiller for flere personer, end der skal vælges til menighedsrepræsentationen.
Stk. 5. Som stillere kan kun fungere personer, der har valgret til menighedsrepræsentationen.
Stk. 6. Sammen person kan være stedfortræder for flere kandidater. En kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.
Stk. 7. Det i stk. 3 nævnte møde indkaldes ved bekendtgørelse under gudstjenesterne på de tre senest forud for mødet faldende søndage, hvor tid og sted for mødet oplyses, og ved opslag eller ved meddelelse i lokalblade.
Stk. 8. Til deltagelse i det pågældende møde har kun personer adgang, som har valgret til menighedsrepræsentationen.

§ 16. Uanset om der på det i § 15, stk. 3 nævnte møde bliver enighed om det fornødne antal kandidater og stedfortrædere, kan andre forslag til repræsentanter med stedfortrædere - underskrevet af mindst 5 og højst 10 stillere - senest 30 dage før valgets afholdelse indleveres til den i hver kommune til forberedelse og ledelse af valg til kommunalbestyrelsen nedsatte valgbestyrelse.
Stk. 2. Foreligger ved fristens udløb kun én liste, der omfatter det nødvendige antal repræsentanter og stedfortrædere, anses disse for valgt.

§ 17. Når et valgt medlem dør, flytte bort, ophører med at opfylde valgbarhedsbetingelserne eller på anden måde udtræder af repræsentationen, indtræder stedfortræderen i menighedsrepræsentationen.
Stk. 2. Er et medlem midlertidigt bortrejst i over 1 måned, indtræder stedfortræderen i repræsentationen.
Stk. 3. Såfremt der i de i stk. 1 nævnte situationer ingen stedfortræder findes til at indtræde i medlemmets plads, vælger de øvrige medlemmer en ny repræsentant for resten af valgperioden og underretter derefter vedkommende menighed, den præst, der er institutionsleder i præstegældet, samt vicebiskoppen om valget.

§ 18. Udgifterne ved valget, herunder udgifter ved det i § 15 nævnte møde, afholdes af kommunalbestyrelsen.

§ 19. Menighedsrepræsentationen består af de valgte menighedsrepræsentanter samt stedets kateket (kateketer) og den eller de tjenstgørende præster, der bor ved vedkommende plads. De valgte medlemmers tal skal dog altid være større end antallet af præster og kateketer, og i givet fald udgår den i alder yngste kateket. Denne har dog ret til at deltage i menighedsrepræsentationens møder, dog uden stemmeret.
Stk. 2. De tjenstgørende præster har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrepræsentationens møder på pladser i præstegældet, hvor de ikke selv bor. Vicebiskoppen har på samme måde ret til at deltage i møder i hver menighedsrepræsentation.

 

Afsnit 2: Om menighedsrepræsentationens forretningsgang

§ 20. På foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, eller kateketen (overkateketen) træder menighedsrepræsentationen sammen umiddelbart efter afholdelse af valg og vælger for et år ad gangen selv formand, næstformand og sekretær, hvorom meddelelse tillige med fortegnelse over samtlige medlemmer samt de valgte medlemmers stedfortrædere sendes til vicebiskoppen gennem den præst, der er præstegældets institutionsleder. Genvalg kan finde sted. Menighedsrepræsentationen holder møder mindst 2 gange årligt og skal i øvrigt træde sammen til møde, når ét medlem begærer det. Menighedsrepræsentationen er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 2. Der føres en protokol over menighedsrepræsentationens møder. Der skal heri angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede i mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger, der blev truffet. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde.
Stk. 3. Menighedsrepræsentationen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

Afsnit 3: Om menighedsrepræsentationens opgaver

§ 21. Menighedsrepræsentanterne skal søge at fremme menighedens aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

§ 22. Menighedsrepræsentationen kan i sine møder forhåndle ethvert spørgsmål af kirkelige interesse, herunder forslag vedrørende møder og andet menighedsarbejde.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen kan for den præst, der er institutionsleder i præstegældet, og derefter for vicebiskoppen forelægge ethvert spørgsmål af kirkelige interesse eller med tilknytning til menighedsarbejdet, som det skønnes ønskeligt at optage til nærmere undersøgelse og overvejelse.
Stk. 3. Enhver menighedsrepræsentant kan til behandling i menighedsrepræsentationen forelægge spørgsmål vedrørende ovennævnte emner.

§ 23. Menighedsrepræsentationens samtykke kræves til indførelse af anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end de hidtil i menigheden anvendte samt til anvendelse af andre autoriserede prædiketekster end dem, der hidtil har været brugt i menigheden. Før ovennævnte ændringer træder i kraft, skal vicebiskoppens tilladelse være indhentet.

§ 24. Ændring af højmessetidspunktet på søndage forelægges af menighedsrepræsentationen via præstegældets institutionsleder med dennes bemærkninger for vicebiskoppen.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen fastsætter efter aftale med præstegældets institutionsleder tidspunkterne for andre gudstjenester.

§ 25. Menighedsrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, at der i forbindelse med gudstjenester afholdes kollekter til fordel for lokale kirkelige formål, herunder f.eks. til optagelse af opgaver til fremme af menighedsarbejdet.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvilke andre kollekter der bør afholdes i vekommende kirke, forelægges for menighedsrepræsentationen af præsten eller kateketen til udtalelse.

§ 26. Menighedsrepræsentationen fremsætter overfor præstegældsrådet, jfr. kap. IV, forslag vedrørende opførelse, indretning, vedligeholdelse og udsmykning af kirker, skolekapeller og ligkapeller samt vedrørende oprettelse og vedligeholdelse af kirkegårde. Menighedsrepræsentationen kan ligeledes fremsætte forslag om anvendelse af den gamle kirkebygning på steder, hvor nye kirker opføres.De af menighedsrepræsentationen fremsatte forslag skal på menighedsrepræsentationens begæring af præstegældsrådet forelægges kirkenævnet.
Stk. 2. Forslag, indstillinger m.v. vedrørende kirkebygninger, skolekapeller m.v. og kirkegårde, der udgår fra andre end vedkommende menighedsrepræsentation, skal, forinden de fremsendes til kirkenævnet, forelægges menighedsrepræsentationen til udtalelse.

 

Kapitel III
Præstegældsrådene

Afsnit 1: Om valg til præstegældsrådet

§ 27. Hver menighedsrepræsentation i et præstegæld vælger blandt alle sine medlemmer for hele valgperioden et antal medlemmer til det pågældende præstegældsråd samt udpeger 1 højst 2 suppleanter.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationer med 3 valgte medlemmer vælger til præstegældsrådet 1 medlem. Menighedsrepræsentationer med 4-6 valgte medlemmer vælger til præstegældsrådet 2 medlemmer.
Menighedsrepræsentationer med 7-8 valgte medlemmer vælger til præstegældsrådet 3 medlemmer.
Menighedsrepræsentationer med 9 valgte medlemmer vælger til præstegældsrådet 4 medlemmer.
Stk. 3. Valget finder sted på det i § 20 omtalte møde, og resultatet meddeles umiddelbart efter mødet den præst, der er præstegældets institutionsleder. Denne meddeler præstegældsrådets sammensætning samt de enkelte medlemmers suppleanter til kirkenævnet.
Stk. 4. Den præst, der er præstegældets institutionsleder, er født medlem af præstegældsrådet og dettes forretningsfører.

 

Afsnit 2: Om præstegældsrådets forretningsgang

§ 28. På foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, træder præstegældsrådet sammen snarest muligt efter det i § 27, stk. 3, omtalte valg og vælger selv formand, næstformand og sekretær, hvorom meddelelse tillige med fortegnelse over alle medlemmer samt de enkelte medlemmers suppleanter tilsendes præstegældets menighedsrepræsentationer og kirkenævnet.
Stk. 2. Præstegældsrådets formand sammenkalder rådet til møde, når han finder anledning dertil, eller når det begæres af forretningsføreren eller mindst en tredjedel af rådets medlemmer.
Stk. 3. Præstegældsrådet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 4. Præstegældsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Der føres en protokol over præstegældsrådets møder. Der skal angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede i mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger, der blev truffet. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde.

 

Afsnit 3: Om præstegældsrådets opgaver

§ 29. Præstegældsrådets medlemmer skal søge at fremme menighedernes aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

§ 30. Præstegældsrådet udarbejder det årlige budget for præstegældets virksomhed og har ansvaret for de økonomiske midler, som stilles til rådighed,efter retningslinjer udarbejdet af kirkenævnet.

§ 31. Præstegældsrådet fører efter retningslinjer udarbejdet af kirkenævnet tilsyn med præstegældets kirkebygninger, ligkapeller, kirkegårde og præsteboliger og drager omsorg for, at de er i forsvarlig stand.
Stk. 2. Tilsynet med lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller) sker i samarbejde med det lokale kultur- og undervisningsudvalg.

§ 32. Præstegældsrådet har efter retningslinjer udarbejdet af kirkenævnet ansvaret for, at den nødvendige medhjælp ved kirkerne i form af kirkekarle og rengøringspersonale er til stede.

§ 33. Fastsættelse af datoer og tidspunkter for afholdelse af konfirmationer i præstegældet fastsættes af præstegældsrådet. Præstegældsrådets afgørelse kan indankes for vicebiskoppen.

§ 34. Når et præsteembede bliver ledigt i et præstegæld, og flere præster, efter meddelelse fra kirkenævnet om embedets ledighed, har fremsat ønske overfor kirkenævnet om forflyttelse dertil, skal kirkenævnet indhente en indstilling fra præstegældsrådet. Indstillingen skal ske på et møde. Er præstegældsrådets indstilling enstemmig, skal kirkenævnet følge denne.
Stk. 2. Kirkenævnet fastsætter regler for forreningsgangen for det i stk. 1 nævnte indstillingsmøde samt for ændring af præsters placering.

§ 35. Præster, overkateketer, kateketer og læserkateketer er i deres embedsvirksomhed, herunder den private sjælesorg,uafhængige af præstegældsrådet og menighedsrepræsentationerne.

 

Kapitel IV
Forordningens ikrafttræden m.v.

§ 36. Nærværende landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 1980.
Stk. 2. Herved ophæves kgl. anordning af 9. marts 1962 om menighedsrepræsentation i Grønland samt ændring af anordning ved kirkeministeriets bekendtgørelse af 16. februar 1979.
Stk. 3. Kirkenævnet kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de i forordningen nævnte foranstaltninger, herunder eventuelle overgangsbestemmelser.

Jonathan Motzfeldt

/

Thue Christiansen