Landstingsforordning nr. 14 af 22. oktober 1979 om de social-pædagogiske uddannelser.
I medfør af lov nr. 581 for Grønland af 29. november 1978 om lov for Grønland om uddannelsen af lærere til folkeskolen og om de social-pædagogiske uddannelser, fastsættes følgende bestemmelser om social-pædagogiske uddannelser i Grønland.
Kapitel I.
Almindelige bestemmelser§ 1. Uddannelserne har til formål at uddanne medarbejdere og ledere til alle kategorier af grønlandske dag- og døgninstitutioner og til kommunernes sociale serviceapparat.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som kortere og længere uddannelser, der begge giver erhvervskompentence i Grønland, og endvidere således, at de længere uddannelser giver uddannelseskompetence i Danmark.§ 2. Uddannelserne gennemføres på Social-pædagogisk Skole med praktikophold på institutioner m.v. Social-pædagogisk Skole opbygges med en hovedafdeling i Godthåb og lokale afdelinger andre steder i Grønland, idet uddannelserne så vidt muligt søges placeret på eller i nærheden af de studerendes hjemsted. Alle uddannelser afsluttes i Social-pædagogisk Skoles hovedafdeling.
§ 3. Social-pædagogisk Skole ledes af en forstander, der sammen med skolens faste lærere udgør skolens lærerråd.
Stk. 2. Til at forestå de studerendes praktikophold og undervisning under praktikopholdene ansættes ved skolen en praktikleder.
Stk. 3. Kultur- og Undervisningsdirektionen nedsætter et fagudvalg for de social-pædagogiske uddannelser bestående af indtil 5 personer med pædagogisk indsigt og erfaring samt kendskab til de socialpædagogiske institutioners daglige virkemåde. Fagudvalget bistår skolens forstander og lærere med de social-pædagogiske fags udvikling og står endvidere til rådighed for Kultur- og Undervisningsdirektionen i faglige spørgsmål.§ 4. Undervisningssporget er grønlandsk, men i det omfang, hvor hensynet til lærebøger, lærerkræfter m.v. kræver det, kan undervisningen gives på dansk, eventuelt med tolkning til grønlandsk.
Kapitel II.
De social-pædagogiske uddannelsers opbygning§ 5. Uddannelserne tilrettelægges med vekslende teori og praksis, idet samspillet mellem den teoretiske undervisning på Social-pædagogisk Skole og praktikophold på for uddannelsen relevante institutioner skal sigte mod at give den studerende faglig indsigt og færdigheder samt udvikle personligheden. I hele uddannelsesforløbet skal der endvidere sigtes mod at give den studerende et bredt kendskab til alle social-pædagogiske hjælpeforanstaltninger og udvikling af den studerendes evne for samarbejde med andre faggrupper i samfundet.
Stk. 2. Den teoretiske undervisning på Social-pædagogiske Skole tilrettelægges som uddannelsesblokke af 12-14 ugers varighed, idet hver uddannelsesblok samtidig med at indgå i et samlet uddannelsesforløb danner en helhed. Såfremt en uddannelsesblok eller praktikperiode er fulgt tilfredsstillende, giver den adgang til at følge næste trin i udannelsesforløbet. Endvidere vil gennemgang af et vist antal blokke og praktikophold give erhvervskompetence, jfr. det neden for under kap. III nævnte.
Stk. 3. Uddannelserne indledes med en 12-ugers basisudannelse (blok I), der omfatter en grundlæggende orientering om og indføring i det social-pædagogiske erhvervsområde.
Stk. 4. Efter gennemført basisuddannelse gennemgår den studerende en mere uddybende uddannelse af kortere eller længere varighed inden for de social-pædagogiske fagområder (blokkene 11-VI) og eventuelt en efteruddannelse (blokkene VII-IX). Praktikophold tilrettelægges i tilknytning til blokkene.
Kapitel III.
De social-pædagogiske uddannelser.§ 6. De social-pædagogiske uddannelser tilrettelægges således:
1) Uddannelsen til barnehjælper.
Uddannelsen har en varighed af 1 ½ år og sigter mod en beskæftigelse i vuggestuer, børnehaver, børnehjem og spædbørnshjem samt som tilsynsførende ved den kommunale dagplejeordning og som medhjælper i børnehaveklasser. Uddannelsen består af basisuddannelsen blok I, års relevant praktik og blok II af 14 ugers varighed, idet uddannelsen i blok II tilrettelægges under hensyn til den studerendes senere beskæftigelse.
2) Uddannelsen til klubhjælper.
Uddannelsen har en varighed af 1½ år og sigter mod en beskæftigelse i fritidshjem, ungdomsklubber, klubber for ældre og lærlingehjem og på byggelegepladser og kollegier for skoleelever og andre uddannelsessøgende.
Uddannelsen består af basisuddannelsen blok I, 1 års relevant praktik og blok II af 14 ugers varighed, idet uddannelsen i blok II tilrettelægges under hensyn til den studerendes senere beskæftigelse.
3) Uddannelsen til socialhjælper.
Uddannelsen har en varighed af 3 år og sigter mod at uddanne medarbejdere til det sociale serviceapparat, hvor de med henblik på erhvervsmæssig og social stabilisering skal bistå familier og enkeltpersoner ved personlig rådgivning og rådgivning om støttemuligheder i henhold til reglerne herom. Uddannelsen består af basisuddannelsen blok I, 1 års relevant praktik, blok II, 1 års relevant praktik og blok III, idet uddannelsen i blok II og III, der hver har en varighed af 14 uger, tilrettelægges under hensyn til den studerende senere beskæftigelse.
4) Uddannelsen til socialpædagog.
Uddannelsen har en varighed af 3 år og sigter mod beskæftigelse i de samme social-pædagogiske fagområder som nævnt oven for under 1) - 3), men med en mere vidtgående erhvervskompetence herunder større ansvarsområde. Uddannelsen vil endvidere kunne danne grundlag for virksomhed som børnehaveklasseleder, indskolingspædagog og ved fritidsforanstalninger for skolebørn. Uddannelsen består af basisuddannelsen ,blok I, II, III, 1 års relevant praktik, blok IV, blok V og blok VI, idet uddannelsen i blok II, III, IV, V og VI tilrettelægges under hensyn til den studerendes senere beskæftigelse. Blok IV har en varighed af 12 uger, blokkene II, III, V, og VI af 14 uger. Uddannelsen i blok V foregår i Danmark. Danmarksopholdet, der har til formål at udvide den uddannelsessøgendes almindelige og faglige viden, forberedes i blok IV og efterbehandles i blok VI.
5) Efteruddannelse af socialpædagoger.
Efteruddannelsen af socialpædagoger har en varighed af 1 år og sigter mod at befæste og uddybe det under uddannelsen til social-pædagog indlærte samt at uddanne ledere til de social-pædagogiske institutioner i Grønland.
Uddannelsen,der normalt først kan påbegyndes 2 år efter afsluttet eksamen som socialpædagog, består af blok VII af 12 ugers varighed og blok VIII og IX af hver 14 ugers varighed.
Kapitel IV
Indholdet af de enkelte uddannelsesblokke.§ 7. De enkelte uddannelsesblokke har følgende fagfordeling og normal timeplan:
1) Uddannelsen til barnehjælper, klubhjælper og socialhjælper samt uddannelsen til socialpædagog:
Fag Blok 1 II III IV V VI Timetal pr. fag
Almen psykologi 24 28 28 24 28 132 Udviklingspsykologi 48 56 56 36 56 252 Pædagogik/metodik 36 56 56 48 56 252 Sociale fag 60 42 56 48 56 262 Socialmedicin 24 28 28
28 108 Grønlandsk/ orientering 40 56 56 24 56 232 Dansk/ orientering
60 28 88 Gruppedynamik 20 14
12
46 Samtaleteknik 12 14
28 54 Studieteknik 24
24 Sang/musik 24 28 28 24 28 132 Rytmik/ gymnastik 24 28 28 24 14 118 Dramatik 24 28 28 24 14 118 Værkstedsarbejde 60
60 Liniefag med speciale
112 126 96 98 432 Timetal pr. blok 420 490 490 420 DK 490 2310 2) Efteruddannelse af socialpædagoger:
Fag Blok VII VIII IX Timetal pr. fag
Almen psykologi 48 56 56 160 Socialpsykologi 96 112 56 264 Psykiatri
56 56 Pædagogik/metodik 48 56 56 160 Gruppedynamik 24
24 Samtaleteknik
28
28 Regnskab/administration 24 28 28 80 Orientering
28 28 56 Liniefag 72 84 84 240 Speciale 48 56 84 188
360 448 448 1256 Stk. 2. Forstanderen kan med tilslutning af fagudvalget foretage mindre afvigelser fra ovennævnte fagfordeling og timetal.
Kapitel V.
Indholdet af de enkelte fag i uddannelsesblokkeneIndholdet af de enkelte fag i basisuddannelsen blok I er beskrevet detaljeret nedenfor, medens indholdet af fagene i senere uddannelsesblokke kun er beskrevet i oversigtsform. Den nærmere afgrænsning af fagene i senere uddannelsesblokke herunder opdelingen af disse i deldiscipliner og disses fordeling på uddannelsesblokke sker ved undervisningsvejledning, der udarbejdes af Social-pædagogisk Skoles forstander og lærerråd i forening med det social-pædagogiske fagudvalg.
Almen psykologi
§ 8. Målet er, at de studerende erhverver sig kendskab til de psykologiske begreber og arbejdsområder samt til den psykologiske fagterminologi og får grundlag for at forstå såvel egne som andres reaktioner, adfærd og oplevelser.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være forholdet moderbarn, miljøets positive og negative betydning under barnets opvækst, modning, prægning og tidlig indlæring af færdigheder, primære behov, behovstilfredsstillelse og stimulering af behov.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke gennemgås bl.a. almene forhold, metoder og begreber vedrørende indlæring, behov, motivation og emotioner, perception og tænkning. Norm og afvigerproblematikken gennemgås samt psykologisk iagttagelse og beskrivelse.
Udviklingspsykologi
§ 9. Målet er, at de studerende erhverver sig kendskab til forløbet af børns udvikling.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være miljøet under svangerskabet, udvikling af grov- og finmotorik, den følelsesmæssige udvikling, sprog- og begrebsudviklingen og den sociale udvikling.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke uddybes[udviklingspsykologiens mange aspekter, bl.a. pubertetsproblemer og alderdomsproblemer. Darwins udviklingslære gennemgås, samt forsøg og resultater fra dyrepsykologien.
Pædagogik/metodik
§ 10. Målet er, at de studerende erhverver sig indsigt i forhold, der bestemmer opdragelsesnormer og klargør sig personlige synspunkter på aktuelle pædagogiske problemstillinger og overvejer konsekvenserne af disse synspunkter for det praktiske arbejde.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I er en oversigt over opdragelsespraksis i hjem og på institutioner, dels gennem tiderne og dels i andre lande. Der lægges særlig vægt på grønlandske forhold før og nu. Endvidere kan gennemgås leg, legemuligheder og legeform samt sprog- og begrebsudviklende aktiviteter.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke klarlægges ændringer i de under stk. 2 nævnte forhold gennem eksempler, og disse ændringer analyseres med henblik på drøftelse og forklaring af nutidige opdragelsesproblemer og særlig problemerne i Grønland.
Sociale fag
§ 11. Målet er, at de studerende erhverver sig indsigt i samfundets struktur og normer og i samspillet mellem den enkelte, familien og samfundet. Afvigeradfærd beskrives og forklares, og der erhverves kendskab til sociale hjælpeforanstaltninger.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være orientering om de sociale hjælpeforanstaltninger og orientering om disses anvendelse i praksis gennem institutionsbesøg.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke gennemgås bl.a. familiens funktioner og problemstillinger, herunder enkeltpersoners retslige og sociale stilling, sociologiske hovedsynspunkter som baggrund for en behandling af samfundets struktur, funktioner og normer, pædagogens rolle som normgiver i et samfund i udvikling og samfundets bistands- og sikringstilbud samt socialpolitik.
Socialmedicin
§ 12. Målet er, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af det menneskelige legemes struktur og funktioner, indsigt i sammenhængen mellem levevilkår og sundhedstilstand som baggrund for en bevidst holdning til socialmedicinske problemer og kendskab til opbygningen af sygdomsforebyggende foranstaltninger.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være orientering om hygiejne, ernæringslære, pædagogens samarbejde med sundhedsvæsenet, behandling af snitsår, forfrysninger, fjernelse af fremmedlegemer i øje, øre, næse og luftveje.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke gennemgås bl.a. sundheds- og sygdomsbegrebet, herunder menneskets anatomi og fysiologi, almen hygiejne og special hygiejne, orientering om handicapbegrebet og om sundhedsproblemer for forskellige aldersgrupper, socialmedicinske hovedsynspunkter og foranstaltninger med særligt henblik på socialpædagogens rolle og opgaver, fysioterapi og arbejdsstillinger samt ergoterapi.
Grønlandsk/orientering
§ 13. Målet er, at de studerende bibringes forståelse af grønlandske samfundsforhold og af grønlandsk sprog og kultur med særlig henblik på et udviklingssamfunds problemer.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være børnebogslitteratur, øvelse i valg af bøger for førskolebarnet, øvelse i fortællekunst og oplæsning samt orientering om bibliotek og filmcentral.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke gennemgås bl.a. det grønlandske sprog i såvel mundtlig som skriftlig sprogbrug og anvendelsen heraf i poesi og folklore, børne- og ungdomslitteratur, almen litteratur, musik- og kunstforståelse samt filmkundskab.
Dansk/orientering
§ 14. Målet er at forberede de studerende på Danmarks-opholdet i blok V samt efterfølgende at vurdere dette ophold.
Stk. 2. I faget, der ligger i blok IV og VI, gives information om danske samfundsforhold, danske levevaner og dansk uddannelse og forsorg.
Gruppedynamik
§ 15. Målet er, at de studerende gennem øvelser skal opleve nogle af de følelser og love, der gælder i samspillet mellem mennesker.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være gruppens strukturering, den normative regulering, gruppekontrol under opgaveløsning og gruppens rollefordeling. I de senere uddannelsesblokke gennemgås gruppedynamik i et omfang, som svarer til Arne Sjølunds system med stigende vægt lagt på samarbejdsproblemer.
Samtaleteknik
§ 16. Målet er, at de studerende erhverver sig kendskab til principper og metoder i professionelt prægede samtaler, således at de kan anvende denne viden i deres pædagogiske arbejde.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være principper og metode i den professionelle samtale, forelæggelse af synspunkter for en gruppe og i personalemøder.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke gennemgås professionelle samtalers særkende, grundlag og forløb. Endvidere forskellige samtaleformer med særlig vægt på forældresamtaler, personalemøder og konferencer med andre faggrupper.
Studieteknik
§ 17. Målet er, at de studerende erhverver sig kendskab til studiemetodiske forhold og forståelse af egne fremgangsmåder i studiesituationen, således at de studerende kan nyttiggøre egne studiemuligheder.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være forskellig læseteknik, notatteknik, brug af håndbibliotek og fremmedordbøger, fremmende og hæmmende forhold i studiesituationen og sammenhæng mellem arbejdsopgaver og metoder. Det indlærte anvendes under studiet i efterfølgende blokke.
Sang/musik
§ 18. Målet er, at de studerende som ved de øvrige aktivitetsfag, jfr. §§ 19,20, 21, kan opleve den kreative proces og de manuelle og musiske udtrykformers betydning og pædagogiske muligheder med hensyn til forskellige udviklings- og alderstrin, selvstændigt og sammen med andre kan udfolde skabende og eksperimenterende virksomhed og erhverve sig praktiske færdigheder og teoretiske forudsætninger for tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteter og en bevidst holdning til disse aktiviteters betydning i en pædagogisk og psykologisk sammenhæng.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være gennemgang og indøvning af grønlandske børnesange, brug af rytmeinstrumenter, guitar eller blokfløjtespil og forskellige musikalske stilarter.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke tilstræbes indøvelse af musikalske færdigheder, og der gives en alsidig musikorientering samt undervisning i musikpædagogik.
Rytmik/gymnastik
§ 19. Målet er at bibringe de studerende kendskab til bevægelsernes hensigtsmæssighed og frigørende og udviklende virkning og give dem praktiske og teoretiske forudsætninger for at tilrettelægge og udvikle sådan virksomhed i overensstemmelse med børns og unges behov og interesse.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være lege og boldspil, skabende dans og dramatisering, eskimoiske lege og danse og orientering om børns bevægelsesudvikling.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke gennemgås bevægelseslære og bevægelsespædagogik.
Dramatik
§ 20. Målet er at bibringe de studerende kendskab til forskellige dramatiske aktiviteter og forståelsen af deres anvendelighed i opdragelsen, undervisningen og den personlige frigørelsesproces.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være dramatiske eksperimenter, individuelt og i grupper, samt brug af teknikker, virkemidler og materialer.
Stk. 3. I senere uddannelsesblokke arbejdes med ekstemporalspil, debatspil og andre gruppedynamiske funktioner i forbindelse med dramatisering.
Værkstedsarbejde
§ 21. Målet er, at de studerende bibringes forståelse for de skabende aktiviteters betydning for udvikling og trivsel, samt erhverver sig praktiske og teoretiske forudsætninger for at tilrettelægge, igangsætte og udvikle sådan virksomhed i overensstemmelse med de forskellige aldersgruppers behov og interesser.
Stk. 2. Indholdet i basisuddannelsen blok I kan være A-V midler, naturbordet, forskellige teknikker til fremstilling af prydgenstande, spil og legetøj.
Socialpsykologi
§ 22. Målet er at bibringe de studerende forståelse af, at et menneske ikke er et isoleret væsen, men udvikles, fungerer og påvirkes i et socialt samspil.
Stk. 2. Der undervises i gruppens adfærd, individets adfærd i gruppen, perceptioners, forestillingers og holdningers udformning under indflydelse af forskellige samfundsgrupper. Ledelsesproblemer gennemgås.
Psykiatri
§ 23. Målet er, at de studerende erhverver sig kendskab til psykiske lidelser, navnlig hos børn og unge, samt til forskellige behandlingsformer inden for psykiatrien.
Stk. 2. Undervisningen tilsigter at give kendskab til neuroser, psykoser, karakterafvigelser og psykosomatiske lidelser hos børn og unge, psykoterapi, legterapi og medikamentel behandling.
Regnskab og administration
§ 24. Målet er at gøre de studerende fortrolige med institutioners regnskabsføring og med almindeligt forekommende kontorarbejde.
Stk. 2. Ved hjælp af eksempler gennemgås daglige posteringer, årsregnskab og budgettering samt bevillingskontrol. Endvidere gennemgås cirkulærer vedrørende uddannelsesstøtte m.v.
Orientering
§ 25. Målet er, at de studerende indføres i kulturelle, politiske, sociale og etiske emner, der ikke direkte omfattes af den faglige uddannelse,således at der bliver baggrund for dels at klargøre egne holdninger, dels at formidle emner fra disse områder videre til andre.
Stk. 2. Emnerne udvælges inden for et bredt spektrum af kulturelle områder, f.eks. idehistoriske emner, litteratur, kunstforståelse og filmkundskab.
Liniefag
§ 26. De studerende skal gennem tilvalg følge liniefag, der har relevans til deres fremtidige arbejdsområde.
Stk. 2. Formålet er at bibringe de studerende indgående kendskab til og forståelse af det fremtidige arbejdsområdes problematik.
Stk. 3. Social-pædagogisk Skole udarbejder ved afslutningen af en blok på grundlag af drøftelser med de studerende en plan over hvilke liniefag, der kan tilbydes i den følgende blok.
Stk. 4. Liniefaget afsluttes med et skriftligt arbejde eller en skriftlig prøve, der bedømmes af faglæreren.
Specialet
§ 27. Ved de afsluttende blokke, II, III, VI og IX, afleverer hver studerende et større skriftligt speciale, der ved blok II og III skal have et omfang af mindst 20 sider A-4 og ved blok VI og IX et omfang af mindst 50 sider A-4. Specielt kan udarbejdes som gruppearbejde af flere studerende, men skal i så fald have et større omfang.
Stk. 2. Målet er, at de studerende erhverver sig særlig indsigt i et afgrænset område af pædagogisk, psykologisk eller samfundsmæssig art inden for det social-pædagogiske arbejdsfelt, opøves i selvstændigt arbejde med at opsøge, bearbejde og anvende relevant faglitteratur og bibringes forudsætninger for selvstændig fortsat uddannelse.
Stk. 3. Emnet for et speciale godkendes af pågældende faglærer, og specialet forelægges mundtligt af den studerende for klassen og gøres til genstand for diskussion og kritik. Faglæreren afgør, om specialet har en sådan kvalitet, at det kan godkendes.
Kapitel VI.
Praktikundervisningen§ 28. Praktikundervisningen foregår på sociale institutioner, der udvælges af Skolen i samråd med Socialdirektoratet. Socialpædagogisk Skoles praktikleder er de studerende behjælpelig med at finde relevante praktiksteder.
Stk. 2. Målet er, at de studerende gennem praktikopholdet på grundlag af en personlig stillingtagen og under brug af deres faglige forudsætninger bliver i stand til på hensigtsmæssigt måde at udføre social-pædagogisk arbejde, og at de studerende får mulighed for at opleve, hvorledes viden og færdigheder fra den teoretiske undervisning kan anvendes i et pædagogisk arbejde.
Stk. 3. På godkendte praktiksteder forestår en af Social-pædagogisk Skole udpeget praktiklærer den daglige vejledning og undervisning af praktikanten. Regler for praktiklærerens virksomhed udarbejdes af Social-pædagogisk Skole i samråd med Arbejds- og Socialdirektoratet.
Stk. 4. I hver praktikperiode løser den sudrende 2 mindre skriftlige opgaver og i sidste praktikperiode 1 større skriftlig opgave. Opgaverne stilles af Social-pædagogisk Skole.
Stk. 5. En praktikperiode er af ½ års varighed, og den studerende kan kun skifte praktiksted inden for denne periode med godkendelse af Social-pædagogisk Skole.
Stk. 6. Praktikleder og praktiklærer i forening afgør, om en praktikperiode er gennemgået tilfredsstillende, hvilket er en forudsætning for at gå videre i uddannelsesforløbet.
Stk. 7. Såfremt en praktikperiode ikke er gennemgået tilfredsstillende, afgør Social-pædagogisk Skole og praktikstedet i samråd med den studerende, om praktikken kan tages om, hvilket i så fald bør ske på en anden institution.
Stk. 8. Umiddelbart før afslutningen af en praktikperiode udarbejder praktiklæreren i samråd med den studerende en udtalelse om praktikkens forløb. Udtalelsen sendes til Social-pædagogisk Skole, inden den studerende påbegynder næste blok eller praktikperiode.
Kapitel VII.
Optagelsesbetingelser§ 29. Ansøgere til optagelse på de social-pædagogiske uddannelser skal være fyldt 18 år ved uddannelsens påbegyndelse.
Stk. 2. Ansøgere skal af Social-pædagogisk Skole og Socialdirektoratet skønnes egnet til at arbejde i det social-pædagogiske erhvervsområde.
Stk. 3. Tidspunktet for indgivelse af ansøgening fastsættes og bekendtgøres af Social-pædagogisk Skole.
Stk. 4. Såfremt en ansøger ikke optages på Skolen, skal afslaget begrundes. De af Social-pædagogisk Skole meddelte afslag kan indankes for Kultur- og Undervisningsdirektionen, hvis afgørelse er endelig.§ 30. En social-pædagogisk uddannelse begynder normalt med gennemgang af basisuddannelsen blok 1.
Stk. 2. Såfremt en ansøger har særlige teoretiske og praktiske forudsætninger, kan uddannelsen påbegyndes i en senere blok. Afgørelse herom træffes af Social-pædagogisk Skole efter indhentet udtalelse fra Socialdirektoratet.
Stk. 3. Den, der allerede har gennemgået én eller flere blokke af den social-pædagogiske uddannelse samt de fastsatte praktikperioder, kan genindtræde i undervisningen på den næstfølgende blok. Såfremt den eller de tidligere gennemgåede blokke bortset fra blok VI ligger mere end 2 år tilbage, eller der skiftes uddannelsesretning, kan optagelsen på en blok betinges af gennemgang af en efter Social-pædagogisk Skoles vurdering relevant supplerende uddannelse.
Kapitel VIII.
Uddannelsernes afslutning§ 31. Ved afslutningen af basisuddannelsen udleveres til de studerende, der forlader uddannelsessystemet, et kursusbevis med angivelse af kursets art, tidspunkt og indhold.
§ 32. Ved afslutningen af uddannelse som barnehjælper, klubhjælper og socialhjælper udleveres et afgangsbevis med angivelse af uddannelsens art, tidspunkt og indhold. På afgangsbeviset anføres endvidere praktikudtalelser, og om uddannelsen er gennemført med et udmærket, tilfredsstillende eller antageligt resultat.
§ 33. Efter gennemgang af de enkelte blokke bortset fra blok I, og uden at disse er afsluttet som nævnt i § 32, udlevers en bekræftelse på, at blokken er gennemført med angivelse af blokkens året, gennemførelsestidspunktet og blokkens indhold. Såfremt en blok ikke er bestået, er den uddannelsessøgende berettiget til at gennemgå blokken en gang yderligere.
§ 34. Uddannelsen til socialpædagog afsluttes med eksamen. Ved eksamen medvirker ude fra kommende censorer, der udpeges af Kultur- og Undervisningsdirektionen.
Stk. 2. Der afholdes 2 skriftlige prøver á 5 timers varighed i fagene den psykologiske/pædagogiske faggruppe og de sociale fag. Opgaverne, der udarbejdes af faglæreren og godkendes af censor, bedømmes af faglærer og censor i forening. Lærebøger og andre hjælpemidler må medbringes til hjælp ved løsningen af opgaverne.
Stk. 3. Der afholdes 2 mundtlige prøver i fagene den psykologiske/pædagogiske faggruppe og den valgte linies problematik. Eksaminationen foregår som en samtale over et emne, som eksaminanden forudgående har haft 2 timer til at sætte sig ind i. Med hensyn til prøveemner og censors medvirken m.v. forholdes som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Den mundtlige eksamen er offentlig. Voteringen af eksaminationens udfald er hemmelig, men kan om ønsket påhøres af eksaminanden.
Stk. 5. Bedømmelsen af de skriftlige og mundtlige eksamenspræstationer samt af specialet sammenfattes under følgende betegnelser: Udmærket, tilfredsstillende, antageligt og uantageligt. Eksamen er ikke bestået, såfremt eksaminanden i eksamensfagene og specialet mere end 1 gang får karakteren uantageligt.
Stk. 6. Såfremt eksaminanden ikke består den afsluttende blok VI, er han/hun berettiget til at gennemgå blokken en gang yderligere. Såfremt specialet er godkendt, kan karakteren herfor overføres til følgende eksamen.
Stk. 7. Efter bestået eksamen som socialpædagog udleveres et eksamensbevis med angivelse af uddannelsens art, uddannelsesperioden, karakterer ved den afsluttende eksamen og praktikudtalelser.§ 35. Ved afslutningen af efteruddannelsen finder reglerne i § 34 tilsvarende anvendelse, idet de der nævnte eksamenfag dog erstattes med eksamenfag taget ud fra fagkombinationen i efteruddannelsen.
Stk. 2. Herudover påføres eksamenbeviset en årskarakter for hvert fag givet af faglæreren.
Kapitel IX.
Særlige Kurser§ 36. Ved siden af de egentlige social-pædagogiske uddannelser kan Social-pædagogisk Skole tilrettelægge kortvarige kurser til supplement af en tidligere gennemgået social-pædagogisk uddannelse m.v. Ligeledes forestår Social-pædagogisk Skole kursusuddannelsen af hjemmehjælpere. Der udstedes et kursusbevis for gennemgået kursus.
Kapitel X.
Særlige bestemmelser§ 37. Kultur- og Undervisningsdirektionen kan efter fagudvalgets indstilling herom tillade midlertidige afvigelser fra disse retningsliner.
§ 38. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1980.
Jonathan Motzfeldt/
Thue Christiansen