Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 om folkeskolen.

 

Kapitel 1
Folkeskolens begreb, formål og undervisningssprog

§  l. Begreb og undervisningssprog
§ 2. Formål

Kapitel 2
Undervisningens ordning.

§ 3. Folkeskolens inddeling
§ 4. Fritidsvirksomhed
§ 5. Forskolen
§ 6.Grundskolen
§ 7. Fortsættelsesskolen
§ 8. Kursusskolen
§ 9. Fagenes formål
§ 10. Kostskoler
§ 11. Specialundervisning
§ 12. Ikke-grønlandsksprogede elever
§ 13. Supplerende undervisning
§ 14. Kristendomsundervisning, fritagelse
§ 15. Klassetrin
§ 16. Meddelelser til hjemmet - afgangsprøver
§ 17. Skoleårets længde
§ 18. Undervisningstid
§ 19. Klassekvotient
§ 20. Undervisningsplan
§ 21. Undervisningsmidler
§ 22. Skolebiblioteker
§ 23. Forsøgsarbejde

Kapitel 3
Skolevæsenets ordning

§ 24. Kommunale skoler
§ 25. Skolegang uden for folkeskolen
§ 26. Undervisning af syge
§ 27. Nedlæggelse af skoler
§ 28. Dannelse af klasser
§ 29. Skoleplan

Kapitel 4
Lærerne

§ 30. Skolens undervisere
§ 31. Undervisere med særlig uddannelse
§ 32. Fritagelse for undervisning i kristendomskundskab

Kapitel 5
Undervisningspligt

Indskrivning og optagelse i folkeskolen

§ 33. Undervisningspligtens indhold
§ 34. Undervisningspligtens indtræden og ophør
§ 35. Undervisningspligt
§ 36. Forældreansvar
§ 37. Indskrivning og optagelse
§ 38. Forsømmelse

Kapitel 6
Andre bestemmelser

§ 39. Ordensregler
§ 40. Konfirmationsforberedelse
§ 41. Forældrenes rettigheder og pligter

Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 42. Ikrafttræden

 

Kapitel 1
Folkeskolens begreb, formål og undervisningssprog

§ 1. Begreb og undervisningssprog.
Folkeskolen i Grønland er den offentlige skole, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i denne landstingsforordning.
Stk. 2. Undervisningssproget er grønlandsk.
Stk. 3. I det omfang lærerkræfterne, undervisningsmidlerne eller hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt, kan dansk tillige være undervisningssprog.

§ 2. Formål
Den grønlandske skoles formål er, i samarbejde med elevernes hjem,
at fremme udviklingen af elevernes åndelige og legemlige anlæg og evner,
at udvikle elevernes evne til selvstændig tænkning og til samarbejde,
at give eleverne nyttige kundskaber som grundlag for en menneskelig udvikling,
at oplære eleverne til ansvarsfølelse over for sig selv og samfundet samt på dette grundlag at vise forståelse over for andre mennesker,
at give en alsidig erhvervsorientering og
at gøre eleverne beredte til at virke i et samfund og i en verden i stadig forandring.
Stk. 2. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er i samarbejde med elevernes hjem og i øvrigt i samarbejde med den grønlandske kirke at gøre eleverne bekendt med værdien i et evangelisk-luthersk livssyn.

 

Kapitel 2
Undervisningens ordning

§ 3. Folkeskolens inddeling
Folkeskolen omfatter en 9-årig hovedskole, der kan videreføres med en 2-årig fortsættelsesskole og derefter en 2-årig kursusskole.
Stk. 2. Hovedskolen består af en 3-årig forskole, der omfatter 1.(børnehaveklasse), 2. og 3. klasse samt en 6-årig grundskole omfattende 4. til 9. klasse.

§ 4. Fritidsvirksomhed
Folkeskolen skal tilbyde alle skolesøgende og ikke skolesøgende børn og unge, som aldersmæssigt omfattes af denne forordning, jf. § 24 stk. l, undervisning i fritiden.
Stk. 2. Folkeskolen kan tilbyde skolesøgende og ikke skolesøgende børn og unge, som aldersmæssigt omfattes af denne forordning, at deltage i andre fritidsforanstaltninger.
Stk. 3. Disse tilbud koordineres med de øvrige tilbud såvel inden for folkeskolens normale undervisning som inden for forordningen om fritidsvirksomhed.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere bestemmelser om den i stk. l til 3 nævnte virksomhed.

§ 5. Forskolen
Undervisningen i forskolen (1., 2. og 3. klasse) omfatter udviklingsfremmende aktiviteter med en gradvis indføring af fagene grønlandsk, regning/matematik, legemsøvelser, sang/rytmik, formning og kristendomskundskab. I 2. og 3. klasse kan undervisningen tillige omfatte dansk.
Stk. 2. Undervisningen i 1. klasse tilrettelægges som ikke fagdelt undervisning.
Stk. 3. Undervisningen i 2. og 3. klasse kan tilrettelægges som ikke fagdelt undervisning.

§ 6. Grundskolen
Undervisningen i grundskolen (4.-9. klasse) omfatter for alle elever grønlandsk, dansk, regning/matematik, kristendomskundskab, historie, biologi, geografi, legemsøvelser, formning og sang/musik på alle klassetrin, jf. dog stk. 9.
Stk. 2. Der skal afsættes en fast ugentlig time til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i klassen.
Stk. 3. Undervisningen i orienteringsfagene historie, geografi og biologi kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning.
Stk. 4. I 6.-9. klasse omfatter undervisningen for alle elever sløjd og håndarbejde, jf. dog stk. 9. Fagene kan indføres fra 4. klasse.
Stk. 5. I 8. og 9. klasse omfatter undervisningen for alle elever husgerning og fysik/kemi.
Stk. 6. 17., 8. og 9. klasse kan tilbydes undervisning i engelsk.
Stk. 7. I undervisningen i grundskolen skal indgå seksualoplysning, sundhedslære, familiekundskab, oplysning om nydelses- og rusmidler, færdselslære, jagtvåbenlære samt uddannelses- og erhvervsorientering.
Stk. 8. Kultur- og undervisningsdirektionen kan godkende sådanne afvigelser fra bestemmelserne i stk. 1-6, som tager sigte på en tværfaglig tilrettelæggelse af undervisningen i de nævnte fag og emner, samt godkende, at undervisningen omfatter andre fag og emner.
Stk. 9. I 8. og 9. klasse kan eleverne fritages for et eller to af fagene formning, sløjd, håndarbejde og sang/musik efter regler fastsat af kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 10. Afgørelse om valg af fag, jf. stk. 6 og 9 træffes af forældrene, jf. § 41, efter samråd med eleven og skolen.

 

§ 7. Fortsættelsesskolen
Undervisningen i fortsættelsesskolen (l0. og 11.klasse) omfatter for alle elever grønlandsk, dansk, regning/matematik, legemsøvelser, kristendomskundskab og samtidsorientering, herunder uddannelses- og erhvervsorientering, med arbejdskendskab.
Stk. 2. Der skal afsættes en fast ugentlig time til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i samvær med klassen.
Stk. 3. Der skal tilbydes undervisning i sløjd/metalsløjd, motorlære, fangst/fiskeri, håndarbejde, husgerning, sang/musik og formning. Hver elev skal vælge mindst 2 af disse fag.
Stk. 4. Der skal tilbydes undervisning i engelsk, tysk og fysik/kemi.
Stk. 5. Der kan tilbydes undervisning i maskinskrivning, regnskabsføring, skindbehandling og skindsyning.
Stk. 6. Kultur- og undervisningsdirektionen kan godkende sådanne afvigelser fra bestemmelserne i stk. 3 og 5, som tager sigte på en tværfaglig tilrettelæggelse af undervisningen i de nævnte fag, samt godkende undervisning i andre fag eller emner.
Stk. 7. Undervisningen i fagene dansk og regning/matematik, jf. stk. l samt i fagene engelsk, tysk og fysik/kemi, jf. stk. 4. gives i to kurser af forskelligt indhold. Kurserne benævnes grundkursus og udvidet kursus. Eleverne skal i hvert af fagene kunne vælge mellem de to kurser.
Stk. 8. Kultur- og undervisningsdirektionen kan efter indstilling fra skolenævn, lærerråd og kultur- og undervisningsudvalg godkende, at delingen i to kurser efter stk. 7 undlades i et eller flere af fagene.
Stk. 9. Afgørelse om valg af fag eller kursus træffes af forældrene, jf. § 41, efter samråd med eleven og skolen.

§ 8. Kursusskolen
Undervisningen i kursusskolen (12. og 13. klasse) omfatter for alle elever grønlandsk, dansk og samtidsorientering, herunder uddannelses- og erhvervsorientering med arbejdskendskab.
Stk. 2. Der afsættes en fast ugentlig time til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i samvær med klassen.
Stk. 3. Der skal tilbydes undervisning i regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi.
Stk. 4. Der skal tilbydes undervisning i sløjd, metalsløjd, motorlære, fangst/fiskeri, håndarbejde, formning, husgerning, sang/musik og legemsøvelser.
Stk. 5. Der kan tilbydes undervisning i maskinskrivning, regnskabsføring, skindbehandling og skindsyning.
Stk. 6. Der kan tilbydes undervisning i fransk og latin.
Stk. 7. Kultur- og undervisningsdirektionen kan godkende sådanne afvigelser fra bestemmelserne i stk. 4 og 5, som tager sigte på en tværfaglig tilrettelæggelse af undervisningen i de nævnte fag, eventuelt tilrettelagt i hold med forskelligt ugentligt timetal, samt godkende undervisningen i andre fag eller emner.
Stk. 8. Undervisningen i faget dansk, jf. stk. l, samt i fagene regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi, jf.  stk. 3, skal gives i to kurser af forskelligt indhold, grundkursus og udvidet kursus, jf. § 7, stk. 6. Eleverne skal i hvert af fagene kunne vælge mellem de to kurser.
Stk. 9. Kultur- og undervisningsdirektionen kan efter indstilling fra skolenævn, lærerråd samt kultur- og undervisningsudvalg godkende, at delingen i de to kurser efter stk. 8 undlades i et eller flere af fagene.
Stk. 10. Undervisningen på hvert af de i stk. 8 nævnte kurser samt ikke-kursusdelt undervisning, jf. stk. 8, og undervisningen i faget grønlandsk, jf. stk. l, skal kunne tilrettelægges i hold med forskelligt ugentlig timetal afpasset efter elevernes forudsætninger på det enkelte hold.
Stk. 11. Afgørelsen om valg af fag, kurser og hold træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 41, og skolen.

§ 9. Fagenes formål
Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag, faggrupper og emner og udsender vejledende timefordelingsplaner og læseplaner, jf. § 2o, stk. 2, for de i §§ 5, 6, 7 og 8 nævnte fag og emner.

§ 10. Kostskoler
For at sikre, at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne forordning oprettes i fornødent omfang kostskoler eller, i tilknytning til eksisterende skoler, kollegier.
Stk. 2. Optagelse sker på grundlag af en ansøgning fra forældrene, jf. § 41, efter samråd med eleven og skolen.
Stk. 3. Ophold på kostskoler og kollegier er vederlagsfrit.
Stk. 4. Fordeling af elever til kostskoler og kollegier sker efter kultur- og undervisningsdirektionens nærmere bestemmelser.

 

§ 11. Specialundervisning
Til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever fra skolesteder, hvor sådan bistand ikke kan gennemføres i tilstrækkeligt omfang, skal tilbydes ophold på de i § 10 nævnte kostskoler/kollegier.
Stk. 3. På særligt til formålet indrettede kostskoler kan optages handicappede elever, for hvem det må anses at være en væsentlig fordel at opholde sig uden for hjemmet med henblik på videre skolegang/optræning.
Stk. 4. Specialpædagogisk bistand iværksættes efter regler fastsat af kultur- og undervisningsdirektionen, der i den forbindelse kan fravige bestemmelserne i §§ 5, 6, 7, 8, 16, 18 og 24.

§ 12. Ikke-grønlandsksprogede elever
For elever, der af sproglige grunde ikke kan følge en grønlandsksproget undervisning, tilrettelægges særlig undervisning.
Stk. 2. For disse elever tilrettelægges undervisning i grønlandsk som fremmedsprog.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere regler om den i stk. l og 2 nævnte undervisning, herunder bestemmelser om, at der i ganske særlige tilfælde kan dispenseres fra den i stk. 2 nævnte undervisning.

§ 13. Supplerende undervisning
Til elever, der har været uden undervisning i længere tid, eller som af andre grunde end de i § 11 og § 12 nævnte mangler forudsætninger for at følge den almindelige undervisning, kan der tilrettelægges supplerende undervisning i henhold til regler fastsat af kultur- og undervisningsdirektionen.

§ 14. Kristendomsundervisning, fritagelse
En elev skal efter anmodning fritages for kristendomskundskab, når forældrene, jf. § 41 skriftlig overfor skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Er eleven fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med elevens samtykke.

§ 15. Klassetrin
Eleverne undervises så vidt muligt i årgangsdelte klasser, jf. §§ 19 og 28.
Stk. 2 En elev kan med forældrenes samtykke, jf. § 41, undervises på samme klassetrin i to år, hvis særlige grunde taler for det. Ligeledes kan en elev under ganske særlige omstændigheder springe et klassetrin over.

§ 16. Meddelelser til hjemmet - afgangsprøver
Elever og forældre, jf. § 41, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Fra 9. klasse udtrykkes bedømmelsen af elevernes standpunkt i de fag, der er omfattet af stk. 3-5, ved hjælp af karakterer. Det samme gælder for elever, der går ud af skolen efter 8. klasse , jf. § 35 stk.3.
Stk. 2. For elever, der går ud af skolen efter 8. klasse eller senere, skal skolen udfærdige afgangsbevis med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, og om de seneste givne standspunktskarakterer (årskarakterer) samt om eventuelle prøvekarakterer, jf. stk. 3-5.
Stk. 3. Ved afslutningen af 11.12., eller 13. klasse kan eleverne i hvert af fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til en afgangsprøve, der er fælles for alle elever uanset valget af kursus efter § 7 stk. 6 eller § 8 stk. 7. Prøverne benævnes Folkeskolens afgangsprøve i det pågældende fag.
Stk. 4. Ved afslutningen af 12. eller 13. klasse kan eleverne, ligeledes i hvert af fagene grønlandsk, dansk,  regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi, indstille sig til en udvidet prøve, som for fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi forudsætter, at eleven har fulgt sidste års undervisning i det pågældende fag på udvidet kursus eller, at undervisningen ikke har været kursusdelt, jf. § 8 stk. 8. Disse prøver benævnes Folkeskolens udvidede afgangsprøver i det pågældende fag.
Stk. 5. I fagene maskinskrivning, fransk og latin kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved undervisningens afslutning.
Stk. 6. De skriftlige opgaver ved prøverne stilles af kultur- og undervisningsdirektionen. De øvrige opgaver stilles af læreren eller af censor efter kultur- og undervisningsdirektionens nærmere bestemmelse.
Stk. 7. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. §41, og skolen.
Stk. 8. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter regler om prøvekrav i de enkelte fag, om indstilling til prøverne, om prøvernes afholdelse, om bedømmelse og karaktergivning og om afgangsbevisernes udformning.

§ 17. Skoleårets længde
Skoleåret begynder 1. august og omfatter 200 - 240 skoledage fordelt på ugens fem første hverdage eller på alle ugens seks hverdage.
Stk.2. Undervisningen gennemføres normalt på 40 uger, men kultur- og undervisningsdirektionen kan godkende, at undervisningen gennemføres på færre uger, dog mindst 36 uger.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen udfærdiger en vejledende ferieplan som grundlag for udfærdigelse af lokale ferieplaner.
Stk. 4. Undervisningen i en klasse kan midlertidigt indstilles i et timetal svarende til højst 18 skoledage årligt for forskolens og grundskolens klassetrin og højst 30 skoledage årligt for fortsættelsesskolens og kursusskolens klassetrin med henblik på elevernes deltagelse i lejrskoleophold, erhvervsorienterende rejser, udsendelse i praktik eller lignende.

§ 18. Undervisningstid
Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm på grundlag af 45 minutters lektioner.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen kan fastsætte regler for ændring af lektionslængden med tilsvarende ændring af lektionstallet.
Stk. 3. Undervisningen skal årligt udgøre mindst 720 lektioner i henholdsvis 1., 2. og 3. klasse, 960 lektioner i 4. klasse. 1040 lektioner i 5. klasse, 1120 lektioner i 6. klasse, 1280 lektioner i henholdsvis 7., 8., 9., l0. og 11. klasse og 960 lektioner i 12. og 13. klasse.
Stk. 4. Elevernes maksimale ugentlige undervisningstid er 24 lektioner i 1., 2. og 3. klasse, 28 lektioner i 4. klasse, 30 lektioner i 5. klasse, 32 lektioner i 6. klasse og 36 lektioner i 7.-13. klasse.
Stk. 5. Elevernes maksimale daglige undervisningstid er 5 lektioner i 1., 2. og 3. klasse, 6 lektioner i 4. og 5. klasse, 7. lektioner i 6.-9. klasse og 8 lektioner i l0.-13. klasse.
Stk. 6. For mindre skolesteder med ikke fuld årgangsdeling i 1.-9.klasser kan kultur- og undervisningsdirektionen godkende lektionstal, der fraviger bestemmelserne i Stk. 3.
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 4 og supplerende undervisning efter § 13.

§ 19. Klassekvotient
Når elevtallet i en klasse ved skoleårets begyndelse er over 24, skal klassen deles.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen kan i særlige tilfælde godkende, at deling efter stk. l undlades for et skoleår.

§ 20. Undervisningsplan
For hver skole udarbejdes en undervisningsplan, der skal indeholde bestemmelse om følgende:
1) Undervisningens ordning på hvert klassetrin, jf. §§ 3-8 og 11-13, herunder timefordelingsplan for de enkelte fag eller faggrupper.
2) Undervisningens indhold i de enkelte fag, faggrupper og emner angivet i form af læseplaner.
3) Det samlede årlige og ugentlige timetal på hvert klassetrin, jf. § 18, og for særlig undervisning efter §§ 11 og 12.
4) Ferieplanen, jf. § 17.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen udfærdiger vejledende normalundervisningsplaner, jf. § 9.
Stk. 3. Undervisningsplanerne forelægges kultur- og undervisningsdirektionen til godkendelse.

§ 21. Undervisningsmidler
De nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.

§ 22. Skolebiblioteker
Ved enhver skole indrettes et skolebibliotek.
Stk. 2. I skolebiblioteket indgår de af skolens undervisningsmidler og øvrige materialer, der katalogiseres efter et fælles system.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter retningslinier for det biblioteksfaglige arbejde, jf. § 6 i landstingsforordningen om biblioteksvæsenet.

§ 23. Forsøgsarbejde
Med henblik på forsøgsarbejde kan kultur- og undervisningsdirektionen godkende sådanne afvigelser fra reglerne i forordningens kapitel 2 om undervisningens ordning, som vil være forenelig med fastholdelse af folkeskolens formål.

 

Kapitel 3
Skolevæsenets ordning

§ 24. Kommunale skoler
Det påhviler de offentlige myndigheder at sørge for undervisning i henhold til §§ 4-8 og l0-13 af børn og unge under 20 år.
Stk. 2. Ønsker om henvisning af elever til en anden kommunes skoler, kan forelægges for kultur- og undervisningsdirektionen til afgørelse.

§ 25. Skolegang uden for folkeskolen
Skolegang uden for folkeskolen skal anmeldes til kultur- og undervisningsdirektionen, jf. § 34.

§ 26. Undervisning af syge
Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.
Stk. 2. Det påhviler de offentlige myndigheder at indrette undervisning efter stk. l på de i kommunen beliggende sygehuse og andre institutioner, som modtager børn og unge under 20 år.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter regler om undervisning efter stk. l og 2.

§ 27. Nedlæggelse af skoler
Nedlæggelse af en skole kan kun ske med kultur- og undervisningsdirektionens godkendelse.

§ 28. Dannelse af klasser
Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. §§ 15 og 19. En klasse kan om fornødent være fælles for elever fra flere klassetrin. Desuden kan undervisningen i de enkelte fag være fælles for elever fra flere klassetrin.
Stk. 2. Ved fordelingen af børn i 1. klasse skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i hovedskolen.

§ 29. Skoleplan
For hver kommune udarbejdes en skoleplan, der skal indeholde bestemmelser om følgende:
1) Skolernes benævnelse, herunder hvilken skole, der virker som centralskole i kommunen.
2) Hver enkelt skoles omfang med hensyn til undervisning efter §§ 4-8 og l0-13.
3) Undervisning på institutioner, jf. § 26.
4) Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere, faste vikarer, socialpædagoger og pædagogisk medhjælpspersonale.
Stk. 2. Skoleplanerne indsendes til kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 3. Hjemmestyret fastsætter de nærmere regler om grundlaget for normering af stillinger på skoleplanerne.

 

Kapitel 4
Lærerne

§ 30. Skolens undervisere
For at kunne varetage undervisning i folkeskolen skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden uddannelse, der er godkendt af kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 2. Ansættelse af timelærere, vikarer og andet ikke tjenestemandsansat personale sker efter de herom fastsatte regler.

§ 31. Undervisere med særlig uddannelse
Til varetagelse af undervisning i fritiden efter § 4, pædagogiske opgaver i tilknytning til kostskoler, jf. § l0, eller specialpædagogiske foranstaltninger, jf. § 11, kan der ansættes socialpædagoger eller andet personale med særlig uddannelse.

§ 32. Fritagelse for undervisning i kristendomskundskab
En lærer skal efter anmodning herom fritages for at undervise i kristendomskundskab.

 

Kapitel 5
Undervisningspligt

Indskrivning og optagelse i folkeskolen

§ 33. Undervisningspligt
Ethvert barn, der bor i Grønland, eller som skal opholde sig i Grønland i mindst 6 måneder, er undervisningspligtig efter reglerne i §§ 34-36.

§ 34. Undervisningspligtens indhold
Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

§ 35. Undervisningspligtens indtræden og ophør
Undervisningspligtens indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 16 år eller har afsluttet grundskolen.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsudvalget kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsudvalget kan efter forældrenes anmodning fritage en elev for undervisning efter 8 års undervisning, når særlige grunde taler for det. Fritagelsen indberettes til kultur- og undervisningsdirektionen.

§ 36. Forældreansvar
Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at det opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

§ 37. Indskrivning og optagelse
Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, jf. dog § 35, stk. 2.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsudvalget kan bestemme, at indskrivning skal foregå inden en vis frist, dog skal indskrivning have fundet sted senest den 1. juni.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen kan fastsætte regler om indskrivning og udskrivning af undervisningspligtige elever.

§ 38. Forsømmelser
Lærerne påser, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.
Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 36 personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor.
Stk. 3. Skolens leder underretter skolenævnet om alle udeblivelser, der ikke skyldes sygdom eller anden gyldig grund.
Stk. 4. Er en elev udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, kan skolenævnet:
1) Anmode forældrene om en nærmere mundtlig eller skriftlig forklaring.
2) Pålægge skolen at søge nærmere kontakt med forældrene.
3) Pålægge skolen at indstille eleven til skolepsykologisk undersøgelse.
4) Indberette sagen til det sociale udvalg.

 

Kapitel 6
Andre bestemmelser

§ 39. Ordensregler
Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolen og om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden, som skal godkendes af kultur- og undervisningsudvalget. Kultur- og undervisningsdirektionen udarbejder vejledende retningslinier for disse regler.

§ 40. Konfirmationsforberedelse
Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem vedkommende skole og vedkommende præst. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffer kultur- og undervisningsudvalget afgørelsen efter forhandling med vedkommende præstegælds råd.

§ 41. Forældrenes rettigheder og pligter
Forældrenes rettigheder og pligter i medfør af denne forordning tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, indtræder i de rettigheder og pligter, som ellers tilkommer forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

 

Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 42. Ikrafttræden
Forordningen træder i kraft pr. 1. januar 1980.
Stk. 2. De bekendtgørelser m.v., der er udstedt i henhold til lov nr. 152 af l0. maj 1967 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves ved bestemmelser udfærdiget i medfør af denne forordning.

Nuuk, den 16. oktober 1979

Jonathan Motzfeldt

/

Thue Christiansen