Landstingsforordning nr. 5 af 16. oktober 1979 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
Afsnit I
Kapitel 1
Hjemmestyrets funktioner§ 1. Hjemmestyret har den overordnede styrelse af folkeskole, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed og fastsætter de i den anledning nødvendige bestemmelser.
§ 2. Alle sager vedrørende disse områder skal forelægges hjemmestyret til afgørelse, såfremt de medfører udgifter for landskassen, som ikke kan dækkes inden for de på landstingets finanslov godkendte offentlige tilskud til disse aktiviteter.
§ 3. Hjemmestyret udarbejder en samlet plan for udbygningen af folkeskole, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, og for anden tilsvarende offentlig virksomhed. Planen udarbejdes på grundlag af forslag fra de enkelte kommuner for udbygningen af skolevæsen, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed i vedkommende kommune.
§ 4. Hjemmestyret godkender kommunernes undervisningsplaner og ændringer i disse.
§ 5. Hjemmestyret varetager driften af den i § l nævnte virksomhed, som er placeret uden for Grønland eller i områder af Grønland, der ikke henhører under nogen kommune.
Stk. 2. Hjemmestyret foranlediger, at der indrettes de nødvendige kostskoler og kollegier til at sikre, at der kan meddeles den fornødne folkeskoleundervisning til skolesøgende børn og unge bosiddende i Grønland.
Stk. 3. Fordelingen af elever på folkeskolens kostskoler og kollegier i og uden for Grønland varetages af hjemmestyret.
Stk. 4. Hjemmestyret varetager driften af en pædagogisk-psykologisk rådgivningstjeneste, der vejleder og rådgiver skoler og børne- og ungdomsinstitutioner.
Stk. 5. Hjemmestyret varetager driften af forlagsvirksomhed med henblik på udgivelse af undervisningsmidler til skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 6. Hjemmestyret varetager driften af en landscentral, der forestår udlån og distribution af undervisningsmaterialer, oplysnings- og informationsmaterialer, herunder kortfilm, til skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer.
Stk. 7. Hjemmestyret varetager driften af en spillefilmcentral, som forestår fremskaffelse og udleje af spillefilm til biograferne.
Stk. 8. Hjemmestyret indkøber og fordeler til alle biblioteksenheder, efter nærmere af kultur- og undervisningsdirektionen fastsatte bestemmelser, al biblioteksrelevant, grønlandsksproget litteratur.§ 6. Hjemmestyret fastsætter nærmere regler for kommunernes biblioteksvæsen og skolebibliotekerne med hensyn til indretning og virksomhed.
§ 7. Hjemmestyret ansætter og afskediger ledere og lærere ved folkeskolen i de enkelte kommuner, når det drejer sig om ansættelser ved et kommunalt skolevæsen i Grønland.
Stk. 2. Hjemmestyret fastsætter regler for kommunernes beskikkelse af skoleledere, ansættelse af timelærere og vikarer i folkeskolen og af ledere, lærere og andet personale til fritidsvirksomhed samt bibliotekarer og medhjælpspersonale til biblioteksvæsenet.
Stk. 3. Hjemmestyret ansætter og afskediger de til folkeskole, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. § 5, iøvrigt nødvendige lærere, ledere, bibliotekarer, konsulenter og psykologer.
Stk. 4. Ved ansættelse af ledende skoleinspektører, skoleinspektører og viceskoleinspektører ved et kommunalt skolevæsen foretages ansættelsen efter indstilling fra vedkommende kommunalbestyrelse, jf. § 14. Indstilles en ansøger til en ledig stilling ved en folkeskole som nr. l i kommunalbestyrelsen, skal denne ansøger ansættes, hvis pågældende opfylder de krav, der i øvrigt gælder for ansættelse i stillingen.
Stk. 5. Hjemmestyret bekendtgør nærmere retningslinier for udfærdigelse af opslag af stillinger til skole-, fritids- og biblioteksvirksomhed samt nærmere regler om fremgangsmåden ved beskikkelse af skoleledere og ved udøvelsen af indstillingsretten ved ansættelser i folkeskolens lederstillinger og om fremgangsmåden ved afskedigelsessager for ledere og lærere.§ 8. Til varetagelse af hjemmestyrets opgaver, vedrørende folkeskolen, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. §§ 3-7 nedsætter landstinget en kultur- og undervisningsdirektion på 5 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer udpeges blandt landstingets medlemmer og et medlem udpeges af de grønlandske kommuner. Landsstyremedlemmet for kulturelle anliggender er formand.
Stk. 2. Ordinært valg af medlemmer til kultur- og undervisningsdirektionen finder sted på landstingets konstituerende møde efter hvert landstingsvalg. Den således valgte kultur- og undervisningsdirektion fungerer, indtil en ny direktion bliver valgt.§ 9. Grønlands vicebiskop, en repræsentant for landslærerrådet, formanden for folkeoplysningsrådet og landsbibliotekaren deltager i kultur- og undervisningsdirektionens møder uden stemmeret.
§ 10. Som forretningsfører for kultur- og undervisningsdirektionen ansætter hjemmestyret en kultur- og undervisningsdirektør.
Stk. 2. Direktøren forestår kultur- og undervisningsdirektoratet, der efter hjemmestyrets og kultur- og undervisningsdirektionens nærmere bestemmelser varetager de centrale administrative og faglige funktioner.
Stk. 3. Til tjeneste under kultur- og undervisningsdirektoratet ansætter hjemmestyret det nødvendige administrative, pædagogiske, skolepsykologiske og på anden måde sagkyndige personale.
Stk. 4. Hjemmestyret ansætter en landsbibliotekar, som forestår den daglige ledelse af hjemmestyrets biblioteksvæsen. Hjemmestyret ansætter desuden det til landsbibliotekets/ drift nødvendige personale.§ 11. Til at rådgive kultur- og undervisningsdirektionen i dennes folkeoplysnings- og informationsvirksomhed nedsætter landstinget efter hvert nyvalg et folkeoplysningsråd på l0 medlemmer.
Stk. 2. Folkeoplysningsrådet udpeges, således at landstinget af sin midte udpeger 2 medlemmer, og de øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra landsdækkende organisationer og sammenslutninger.
Stk. 3. Ved udpegning af rådets medlemmer skal landstinget sørge for, at der blandt rådets medlemmer er mindst 2 medlemmer, som har et indgående kendskab til forholdene i yderdistrikterne og i bygderne.
Stk. 4. Folkeoplysnings rådet træder sammen én gang om året og drøfter igangværende og fremtidige oplysningsinitiativer og foreslår prioritering af de emner, der efter rådets mening skal oplyses om. I sin sidstnævnte virksomhed er rådet uafhængig af landstinget, landsstyret og kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 5. Folkeoplysningsrådet fører udover de i stk. l og 4 nævnte opgaver tilsyn med, at der i oplysnings- og informationsvirksomheden tilstræbes størst mulig grad af saglighed og alsidighed, jf. Landstingsforordning om kultur- og folkeoplysningsvirksomhed § 5, stk. 2.
Stk. 6. På sit første møde efter nyvalg udpeger rådet sin formand og udarbejder selv sin forretningsorden.
Stk. 7. Kultur- og undervisningsdirektionen yder sekretariatsmæssig bistand til folkeoplysningsrådet.
Afsnit II
Kapitel 2
De kommunale funktioner§ 12. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om alle forhold vedrørende kommunens skolevæsen, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, som ikke er henlagt til hjemmestyret eller andre myndigheders afgørelse.
Stk. 2. Alle sager vedrørende skolevæsen, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed i en kommune skal forelægges for kommunalbestyrelsen, såfremt de medfører udgifter, som ikke kan afholdes inden for rammerne af de for kommunen til disse aktiviteter godkendte bevillinger.§ 13. Kommunalbestyrelsen udarbejder kommunens skoleplan, biblioteksplan, plan for fritidsvirksomhed og plan for kultur- og folkeoplysningsvirksomhed samt ændringer til disse og forslag til undervisningsplan samt ændringer til denne på grundlag af udkast, der er affattet af kultur- og undervisningsudvalget. Forslagene indsendes til kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder en udbygningsplan for kommunens skolevæsen, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed på grundlag af udkast, der er affattet af kultur- og undervisningsudvalget. Planen indsendes til kultur- og undervisningsdirektionen.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere regler for planernes affattelse.§ 14. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling om ansættelser og afskedigelser af ledende skoleinspektører, skoleinspektører og viceskoleinspektører ved kommunens skolevæsen. Indstillinger om ansættelser skal omfatte 3 af ansøgerne, mellem hvilke valget træffes af den ansættende myndighed, jf. § 7, stk. 4.
§ 15. Kommunalbestyrelsen beskikker skoleledere, ansætter timelærere, vikarer og det fornødne medhjælpspersonale til skolevæsenet, samt ledere, lærere og andet personale til fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. dog § 7.
Stk. 2. Såfremt biblioteksarbejdet udføres af en eller flere heltidsbeskæftigede personer, skal bibliotekslederen have en biblioteksfaglig uddannelse.§ 16. Til varetagelse af kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende folkeskole, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. §§ 12, 13, 14 og 15 nedsætter kommunalbestyrelsen et kultur- og undervisningsudvalg i overensstemmelse med bestemmelserne om stående udvalg i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.
§ 17. Den ledende skoleinspektør og formanden for fælleslærerrådet deltager i kultur- og undervisningsudvalgets møder uden stemmeret.
§ 18. Til varetagelse af kommunens administration af folkeskole, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed ansættes en ledende skoleinspektør.
§ 19. Til bistand for kultur- og undervisningsudvalgets virksomhed nedsættes ved hver folkeskole et skolenævn for vedkommende skole. For så vidt angår mindre skoler i bygderne kan kommunalbestyrelsen dog bestemme, at oprettelse af skolenævn i en bygd undlades. Det lokale bygderåd varetager i så tilfælde stedets skolenævns funktioner.
Stk. 2. Skolenævnet består under hensyntagen til skolens størrelse af 3 eller 5 medlemmer efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning herom vedrørende hver enkelt skole.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger af sin midte ét medlem til hvert skolenævn. De øvrige medlemmer af skolenævnene vælges af og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i vedkommende skole.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere regler om valg til skolenævnene af forældrevalgte medlemmer og stedfortrædere for disse.§ 20. Vedkommende skoles leder samt lærerrådets formand deltager i skolenævnets møder uden stemmeret.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter regler om, i hvilket omfang repræsentanter for elevråd ved skoler, hvor et sådant råd findes, skal have adgang til at deltage i møder i de stedlige skolenævn.
Stk. 3. Elevrådsrepræsentanter må ikke overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkelte elever og lærere.§ 21. Til bistand for kultur- og undervisningsudvalgets virksomhed nedsættes, der i hver af kommunens byer/bygder et fritidsnævn. For så vidt angår mindre steder kan kommunalbestyrelsen dog bestemme, at nedsættelse af et fritidsnævn i en bygd undlades. Det lokale bygderåd varetager i så tilfælde stedets fritidsnævnsfunktioner.
Stk. 2. Fritidsnævnet skal bestå af 3 eller 5 medlemmer efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning herom vedrørende hver enkelt by/bygd under hensyntagen til størrelsen. Kultur- og undervisningsdirektionen kan i særlige tilfælde godkende, at et fritidsnævn består af 7 medlemmer.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger af sin midte ét medlem til hvert fritidsnævn. 2 eller 4 medlemmer (i særlige tilfælde 6 medlemmer, jf. stk. 2) vælges af de lokale organisationer og foreninger, der kan nyde støtte efter bestemmelserne i landstingsforordning om fritidsvirksomhed eller landstingsforordning om kultur- og folkeoplysningsvirksomhed.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere regler om valg til fritidsnævnene af organisations- og foreningsvalgte medlemmer og stedfortrædere for disse medlemmer.§ 22. Lederen af voksenundervisningen og lederen af folkebiblioteket deltager i fritidsnævnets møder uden stemmeret.
§ 23. Kultur- og undervisningsudvalg, skolenævn og fritidsnævn skal nedsættes snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Udvalgene og nævnene fungerer, indtil udgangen af den måned, i hvilken nye valg har fundet sted.
Stk. 2. Såfremt der oprettes nye skoler i en valgperiode, vælges der skolenævn ved disse efter reglerne i § 19. Stk. 3. Dersom en repræsentant i løbet af den tid, for hvilken vedkommende er valgt, begærer at nedlægge sit hverv som følge af sin helbredstilstand, forretninger eller lignende væsentlige år sager, afgør kommunalbestyrelsen, hvorvidt en sådan begæring kan tages til følge. En forældrerepræsentant kan endvidere kræve at udtræde, når vedkommende ikke mere har skolesøgende børn.
Stk. 4. Er der ved en repræsentants udtræden ingen stedfortræder til den ledige post, foretages suppleringsvalg for resten af valgperioden.§ 24. Nævnene vælger selv deres formand og fastsætter selv deres forretningsorden og skal afholde møder, så ofte nævnets formand eller 2 af de øvrige medlemmer finder det nødvendigt.
Stk. 2. Formanden bestemmer tid og sted for møderne og indkalder medlemmerne og de tilforordnede samt eventuelle elevrepræsentanter. Han giver forinden møderne de pågældende underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.
Stk. 3. Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Ved hvert mødes slutning underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen og medtaget ved beslutningens meddelelse til andre myndigheder.
Stk. 4. Skolens leder, henholdsvis voksenundervisningslederen, drager medansvar overfor formanden omsorg for udførelse af de trufne beslutninger.§ 25. Nævnene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.§ 26. Udgifterne til nævnenes virksomhed afholdes af kommunen.
Kapitel 3
Kultur- og undervisningsudvalgenes funktioner§ 27. Kultur- og undervisningsudvalget udarbejder udkast til kommunens skoleplan, plan for fritidsundervisning, biblioteksplan og plan for kultur- og folkeoplysningsvirksomhed samt ændringer i disse.
Stk. 2. Udvalget udarbejder udkast til en udbygningsplan for kommunens skolevæsen, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed.§ 28. Kultur- og undervisningsudvalget udarbejder udkast til undervisningsplaner for kommunens skoler. Udkastene skal forelægges vedkommende skolenævn til udtalelse.
§ 29. Kultur- og undervisningsudvalget påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Udvalget træffer foranstaltninger til at få etableret specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for de i kommunens skoler indskrevne børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det træffer endvidere de fornødne særlige foranstaltninger til undervisning af syge eller invaliderede børn.§ 30. Kultur- og undervisningsudvalget fører tilsyn med, at privat underviste undervisningspligtige børn, herunder hjemmeunderviste børn, modtager fyldestgørende undervisning efter de herom gældende bestemmelser.
§ 31. Kultur- og undervisningsudvalget afgiver udtalelser til kommunalbestyrelsen vedrørende forslag om skolelægeordning, børnetandplejeordning og skolebespisning ved kommunens skoler og foranlediger om fornødent selv, at sådanne forslag bliver udarbejdet.
§ 32. Det påhviler kultur- og undervisningsudvalget at drage omsorg for etablering af interessegrupper, fritidsklubber, støtte til børne- og ungdomsorganisationer og tilskud til etablering af lokaler, herunder at stille de fornødne lokaler, idrætsanlæg m.v. til rådighed.
Stk. 2. Det påhviler kultur- og undervisningsudvalget at drage omsorg for den fornødne støtte til gennemførelse af kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder at stille de fornødne lokaler til rådighed.§ 33. Kultur- og undervisningsudvalget udarbejder forslag til det årlige budget vedrørende kommunens skoler, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed til forelæggelse for kommunalbestyrelsen, jf. Landstingslov nr. 2 af 14. maj 1979 om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v. i Grønland.
§ 34. Kultur- og undervisningsudvalget kan i øvrigt afgive udtalelser og stille forslag til kommunalbestyrelsen vedrørende ethvert spørgsmål, som vedrører kommunens skoleforhold, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed. Udvalget skal afgive erklæring i alle sager om sådanne spørgsmål, som forelægges det af kommunalbestyrelsen til udtalelse.
§ 35. Kultur- og undervisningsudvalget varetager i forbindelse med de stedlige skolenævn tilsynet med kommunens skoler og med overholdelse af de for folkeskolen gældende bestemmelser.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsudvalget varetager i forbindelse med de stedlige fritidsnævn tilsynet med kommunens fritidsvirksomhed og den fritidsvirksomhed, hvortil kommunen yder tilskud, og med overholdelse af de for fritidsvirksomheden gældende bestemmelser.
Stk. 3. Kultur- og undervisningsudvalget varetager i forbindelse med de stedlige fritidsnævn tilsynet med kommunens biblioteker og med overholdelse af de for biblioteksvæsenet gældende bestemmelser.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsudvalget varetager i forbindelse med de stedlige fritidsnævn tilsynet med kommunens kultur- og folkeoplysningsvirksomhed og med overholdelse af de for kultur- og folkeoplysningsvirksomhed gældende bestemmelser.§ 36. Kultur- og undervisningsudvalget aflægger en årlig beretning om sit arbejde til kommunalbestyrelsen.
Kapitel 4
Skolenævnenes funktioner§ 37. Skolenævnet fører tilsyn med skolen. Det påser, at de i skolen optagne børn følger undervisningen på tilfredsstillende måde, og sørger for overholdelse af de for folkeskolen gældende bestemmelser til modarbejdelse af skoleforsømmelser.
§ 38. Skolenævnet medvirker ved løsningen af sociale opgaver, der er knyttet til skolen. Det kan endvidere udtale sig om sager vedrørende hjælpeforanstaltninger over for børn og unge under 2o år.
§ 39. I samarbejde med skolens lærerråd formidler skolenævnet et samarbejde mellem skole og hjem og sørger for et oplysningsarbejde, der tager sigte på en forståelse af barnets situation i skolen.
§ 40. Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet principperne for arbejdets fordeling mellem lærerne samt den ugentlige arbejdsplan.
§ 41. Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet, hvilke undervisningsmidler skolen må benytte.
§ 42. Skolenævnet kan stille forslag til kultur- og undervisningsudvalget om tilvejebringelse og forbedring af skolelokaler samt om disses forsyning med inventar og materiel.
§ 43. Hvis lærerrådets afgørelse af, om en elev skal henvises til specialundervisning ved skolen, indbringes for skolenævnet, træffer det den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet.
§ 44. Skolenævnet kan fremsætte forslag vedrørende udgifter, som angår den pågældende skole.
Stk. 2. Efter anmodning fra skolenævnet skal kommunalbestyrelsen lade nævnet træffe beslutning om anvendelse af dele af budgettet, som vedrører skolen, efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier. Skolenævnet afgiver i forbindelse med den årlige budgetbehandling indstilling til kultur- og undervisningsudvalget om størrelsen af de bevillinger, som nævnet måtte ønske omfattet af en sådan ordning.§ 45. Skolenævnet udarbejder ordensregler for skolen.
§ 46. Skolenævnet udtaler sig om det udkast til undervisningsplan for skolen, som kultur- og undervisningsudvalget udarbejder, jf. § 28.
§ 47. Skolenævnet kan i øvrigt afgive udtalelser og stille forslag til kultur- og undervisningsudvalget om alle spørgsmål, der vedrører skolen. Det skal afgive erklæring i alle sager, der forelægges det af kultur- og undervisningsudvalget eller kommunalbestyrelsen til udtalelse.
Kapitel 5
Fritidsnævnenes funktioner§ 48. Fritidsnævnet skal åbne mulighed for fritidsundervisning for voksne og støtte og fremkalde bestræbelser på at tilrettelægge og gennemføre anden fritidsvirksomhed samt sørge for, at denne virksomhed samordnes på den mest hensigtsmæssige måde, ligesom der skal tilstræbes koordination mellem den virksomhed, der tilrettelægges i henhold til Landstingsforordning om fritidsvirksomhed kap. III og IV, samt foranstaltninger der afholdes i medfør af Landstingsforordning om folkeskolen § 4.
§ 49. Fritidsnævnet skal føre tilsyn med stedets biblioteksvæsen.
§ 50. Fritidsnævnet skal støtte og fremkalde kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder tage initiativer til og eventuelt forestå offentlige møder og arrangementer, samt medvirke til at koordinere møder for offentligheden arrangeret af offentlige myndigheder eller af en eller flere lokale foreninger eller organisationer.
§ 51. Fritidsnævnet skal føre tilsyn med den lokale biografordning og forestå den nødvendige distribution af film. Såfremt der ikke fra anden side er taget initiativ til offentlig fremvisning af film skal fritidsnævnet påtage sig dette.
§ 52. Fritidsnævnet kan i fornødent omfang yde administrativ bistand til lokale foreninger og organisationer.
§ 53. Fritidsnævnet skal i samarbejde med det lokale bibliotek koordinere og eventuelt distribuere oplysningsmaterialer, der udsendes fra centrale eller lokale myndigheder med henblik på landsdækkende eller kommunale oplysningskampagner.
§ 54. Fritidsnævnet godkender og fører tilsyn med fritidsvirksomhed, der afholdes i henhold til Landstingsforordning om fritidsvirksomhed kap. I og II, efter nærmere af kultur- og undervisningsdirektionen fastsatte retningslinier.
§ 55. Efter anmodning fra fritidsnævnet skal kommunalbestyrelsen lade nævnet træffe beslutning om anvendelse af bevillinger til støtte, der kan ydes i medfør af Landstingsforordning om fritidsvirksomhed kap. IV og V og Landstingsforordning om kultur- og folkeoplysningsvirksomhed kap. II.
§ 56. Fritidsnævnet kan efter samråd med fritidsundervisningens ledere og lærere stille forslag til kultur- og undervisningsudvalget om tilvejebringelse og forbedring af lokaler, der anvendes til fritidsundervisning, og om lokalernes forsyning med materiel og materialer.
§ 57. Fritidsnævnet afgiver indstilling til kultur- og undervisningsudvalget om behovet for lokaler og udendørsanlæg til fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed.
Afsnit III
Kapitel 6
Skolernes ledere og kollegiale råd§ 58. Enhver folkeskole skal have en leder, der betegnes skoleleder eller skoleinspektør.
Stk. 2. Ved skoler, der ikke ledes af en skoleinspektør, beskikkes en af skolens lærere som skoleleder.
Stk. 3. Lederen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af vedkommende skoles virksomhed.§ 59. Lederen af kommunens centralskole ansættes som ledende skoleinspektør. Denne leder bistår kultur- og undervisningsudvalget ved udøvelsen af dets tilsynsfunktioner.
§ 60. Ved hver folkeskole med mere end to fast ansatte lærere dannes et lærerråd, der består af lederen, viceskoleinspektører, tjenestemandsansatte lærere, herunder evt. skolepsykologer og konsulenter, der har faste undervisningstimer ved skolen, timelærere, faglærere, årsvikarer samt socialpædagoger.
Stk. 2. Ved skoler med kun én eller to fast ansatte lærere træder disse i lærerrådets sted.
Stk. 3. I kommuner med mere end én folkeskole vælges et fælleslærerråd, der skal bestå af l skoleleder, l viceskoleinspektør, hvis en sådan er ansat ved en skole i kommunen, samt l lærerrepræsentant for hver af kommunens skoler.
Stk. 4. Valget af fælleslærerrådet gælder for ét år og foretages inden for hver gruppe for sig efter regler, der fastsættes af kultur- og undervisningsdirektionen. Fælleslærerrådet tiltrædes af skolepsykologer i kommuner, hvor en sådan er placeret.
Stk. 5. Lærerrådet og fælleslærerrådet vælger selv deres formand og fastsætter selv deres forretningsorden. Rådene kan nedsætte forretningsudvalg, der kan afgive erklæringer på det pågældende råds vegne efter nærmere i rådets forretningsorden fastsatte regler derom.§ 61. Kultur- og undervisningsudvalget skal indhente erklæring fra fælleslærerrådet om følgende forhold vedrørende kommunens skolevæsen:
1) Udkast til kommunens skoleplan oq ændringer i denne samt udkast til udbygningsplan for kommunens skolevæsen.
2) Udkast til undervisningsplaner for kommunens skoler samt til ændringer i disse planer.
3) Forslag til skolelægeordning, børnetandplejeordning og skolebespisning ved kommunens skoler.
Stk. 2. I en kommune, hvor der kun er én folkeskole, afgives de i stk. l nævnte erklæringer af skolens lærerråd.§ 62. Lærerrådet træffer bestemmelse om, hvorvidt et barn skal henvises til specialundervisning på skolen. Lærerrådets afgørelse kan indbringes for skolenævnet.
Stk. 2. Skolenævnet skal indhente erklæring fra lærerråd om følgende forhold:
1) Udkast til undervisningsplan for skolen og til ændringer i undervisningsplanen.
2) Principperne for arbejdets fordeling mellem lærerne samt den ugentlige arbejdsplan.
3) Anvendelse af nye undervisningsmidler i skolen.
4) Forslag om skolelokalerne forsyning med materiel og inventar.
5) Forslag fra skolenævnet vedrørende udgifter, som angår skolen.
Stk. 3. Lærerrådet medvirker ved behandlingen af byggesager for den pågældende skole efter nærmere af kultur- og undervisningsdirektionen fastsatt regler.§ 63. Lærerrådet og fælleslærerrådet kan afgive udtalelser og stille forslag til skolenævnet eller kultur- og undervisningsudvalget om alle spørgsmål, der vedrører henholdsvis den pågældende skole og kommunens skolevæsen. De skal afgive erklæring i alle sager, der forelægges dem af kultur- og undervisningsudvalget eller kommunalbestyrelsen. Lærerrådets og fælleslærerrådets erklæringer og forslag fremsendes gennem skolens leder, henholdsvis den ledende skoleinspekstør, med en udtalelse fra den pågældende.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektionen fastsætter nærmere regler for lærerrådenes og fælleslærerrådenes virksomhed.§ 64. Udgifterne ved rådenes virksomhed afholdes af kommunen efter regler, der fastsættes af kultur- og undervisningsdirektionen.
§ 65. Formændene for de i kommunerne nedsatte fælleslærerråd og en repræsentant valgt af lærere og ledere ved de grønlandske kostskoler i Danmark udgør et landslærerråd.
Stk. 2. landslærerrådet kan afgive udtalelser og stille forslag til kultur- og undervisningsdirektionen om alle generelle og principielle spørgsmål vedrørende folkeskolen. Rådet holder møde mindst hvert andet år.
Stk. 3. Landslærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand. Rådet vælger en repræsentant, der deltager i kultur- og undervisningsdirektionens møder, jfr. § 9.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsdirektionen kan fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.
Stk. 5. Udgifterne til rådets virksomhed afholdes af landstinget.
Kapitel 7.
Klageadgang§ 66. Klager over afgørelser truffet af de kommunale myndigehder kan, i det omfang de vedrører landsdækkende virksomhed eller påbudt virksomhed eller beror på fortolkning af forordninger vedrørende folkeskole, fritidsvirksomhed, biblioteksvæsen og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed og andre bestemmelser fastsat af
landstinget eller kultur- og undervisningsdirektionen, indbringes for kultur- og undervisningsdirektionen af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår. Andre klager over afgørelser truffet af myndigheder i en kommune afgøres endeligt af kommunalbestyrelsen, medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov eller landstingsforordning.
Kapitel 8
Dispensations- og ikrafttrædelsesbestemmelser§ 67. Kultur- og undervisningsdirektionen kan i helt ekstraordinære tilfælde fastsætte regler, der muliggør en anden styrelsesordning end den i nærværende forordning fastsatte ordning.
§ 68. Kultur- og undervisningsdirektionen kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de i forordningen nævnte foranstaltninger, herunder eventuelle overgangsbestemmelser.
§ 69. Forordningen træder i kraft 1. januar 1980.
Nuuk, den 16. oktober 1979
Jonathan Motzfeldt/
Thue Christiansen