Landstingsforordning nr. l af 19. maj 1979 om begrænsning af salg og servering af stærke drikke.

I medfør af § 22 i lov nr. 99 af 16. februar 1973 for Grønland om salg og servering af stærke drikke som ændret ved lov nr. 623 af 22. december 1976 og lov nr. 110 af 21. marts 1979 fastsætter Grønlands landsting herved følgende regler for adgang til køb af stærke drikke:

 

§ l. Der tillægges hver i Grønland fastboende person over 18 år, jfr. dog stk. 4, ret til hver måned i detailhandelen eller på restaurant til eget brug at indkøbe stærke drikke, svarende til 72 alkoholpoints, jfr. § 3.
Stk. 2. Personer på over 18 år, som har fast bopæl uden for Grønland eller i de områder i Grønland, for hvilke forordningen ikke gælder, jfr. § 9, erhverver ved ankomst til de områder af Grønland, for hvilke forordningen gælder, ret til 72 alkoholpoints, uanset om opholdet forventes at vare mindre end én måned. Sådanne personer, hvis ophold strækker sig udover én måned, erhverver ret til 72 alkoholpoints for hver påbegyndt måned fra ankomstdatoen at regne.
Stk. 3. Retten til alkoholpoints for hver måned fortabes, hvis den ikke er udnyttet senest månedsdagen efter, at den er erhvervet.
Stk. 4. Personer, der som led i en kriminalretlig foranstaltning er pålagt lægeligt ledet afvænning, har ikke ret til alkoholpoints, hvis Kriminalforsorgen for Grønland underretter vedkommende kommunalbestyrelse om foranstaltningen og dens varighed.

§ 2. Ret til alkoholpoints og ret til stærke drikke, der er indkøbt i henhold til reglerne i denne forordning eller medtaget til Grønland i medfør af de til enhver tid gældende regler om afgiftsfri indførsel, er personlig og uoverdragelig.
Stk. 2. Stærke drikke kan i særlige tilfælde indkøbes i medfør af fuldmagt. Reglerne herom fastsættes af landsstyremedlemmet for sociale anliggende.

§ 3. l alkoholpoint fastsættes til
45 cl øl med en vægtprocent på over 1,75, men under 2,50 eller
35 cl øl med en vægtprocent på mellem 2,50 og 3,65eller
24 cl øl med en vægtprocent på 3,66 og derover eller
12,5 cl bordvin med en rumprocent på ikke over 14 eller
6 cl hedvin med en rumprocent på ikke over 22 eller
3 cl spiritus med en rumprocent på ikke over 45.
Stk. 2. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender kan bestemme, at salg (udhandling) af stærke drikke kun kan ske mod afgivelse af dokumentation for flerheder af alkoholpoints; vedkommende kunde fortaber i så fald retten til den del af flerhedsrationen, som han eventuelt ikke ønsker at indkøbe.
Stk. 3. Salg af ikke-denatureret spiritus med en rumprocent på over 45 forbydes.

§ 4. Dokumentation for ret til alkoholpoints erhverves mod afgivelse af personnummer til vedkommende kommunale myndighed efter regler, der fastsættes af landsstyremedlemmet for sociale anliggender. Den kommunale myndighed er berettiget til at kræve dokumentation for den pågældendes identitet.
Stk. 2. For personer med fast bopæl uden for Grønland eller uden for de områder i Grønland, som forordningen omfatter, opnås dokumentation hos den kommunale myndighed ved ankomst til den første by eller bygd, der er omfattet af denne forordning. For udlændinge fra de nordiske lande kræves dokumentation i form af vedkommende lands personnummerbevis eller tilsvarende entydig dokumentation. For øvrige udlændinge kræves pasnummer som dokumentation. Kommunekontoret kan af enhver, der ikke er fast bosiddende i Grønland, kræve bevis i form af billetter eller andet for, at den pågældende ikke inden for den seneste måned har kunnet modtage dokumentation for ret til alkoholpoints fra en anden kommune. For rejsende, der ankommer fra udlandet og områder i Grønland, hvor forordningen ikke gælder, kan landsstyremedlemmet for sociale anliggender bestemme, at hoteller kan udstede midlertidig dokumentation mod påfølgende meddelelse til vedkommende kommunale myndighed, så snart forholdene tillader det.

§ 5. Handlende og restauratører, der opnår alkoholbevilling efter ordningens ikrafttræden, erhverver ved henvendelse til vedkommende kommunalbestyrelse dokumentation for ret til indkøb af et lager af stærke drikke, der efter kommunalbestyrelsens skøn står i rimeligt forhold til virksomhedens forventede fremtidige omfang.
Stk. 2. Handlende og restauratører, der har alkoholbevilling ved ordningens ikrafttræden afgiver til vedkommende kommunalbestyrelse en skriftlig erklæring på tro og love om størrelsen af lageret ved ordningens ikrafttræden.
Stk. 3. Handlende og restauratører har ret til at genetablere retmæssigt solgte lagre eller dele af lagre med tillæg af 1 % af omsætningen til dækning af svind. Denne procentdel kan af kommunalbestyrelsen forøges, hvis den pågældende sandsynliggør, at svindet er større. En sådan forøgelse skal ske efter andragende hver gang og kan ikke meddeles som en løbende tilladelse. Et sådant andragende skal være ledsaget af en skriftlig erklæring på tro og love om lagerets størrelse i forhold til beholdningen ved ordningens ikrafttræden, henholdsvis forretningens etablering.
Stk. 4. I tilfælde af større reduktioner af et etableret og lovligt lager som følge af f.eks. brand, indbrud, hærværk o.l. opnår den handlende ret til dokumentation for at kunne genetablere lageret ved henvendelse til kommunalbestyrelsen, som er berettiget til at kræve fornødent bevis. Ved kriminelle handlinger er det altid et vilkår, at der er sket anmeldelse til politiet.

§ 6. Handlende og restauratører opnår løbende ret til hos KGH at indkøbe stærke drikke svarende til det dokumenterede salg, med eventuelle tillæg, jfr. § 5, stk. 3 og 4. Denne ret fortabes, hvis den pågældende handlende eller restauratør ikke til KGH afleverer den dokumentation, som i den forløbne tid er modtaget fra kunder eller gæster. KGH foretager den fornødne kontrol, som efter KGH's skøn kan være stikprøvevis.
Stk. 2. Etablering eller genetablering af lagre eller dele af lagre i henhold til § 5 kan ske med de former for stærke drikke, som den enkelte handlende eller restauratør ønsker, blot dette svarer til det pågældende antal alkoholpoints.

§ 7. Formen for dokumentation for ret til og for tidsterminer for udlevering af alkoholpoints fastsættes af landsstyremedlemmet for sociale anliggender. Det kan herved også bestemmes, at dokumentation kan udleveres for længere tidsrum end én måned, når dokumentationen udformes således, at det tydeligt fremgår, hvilke måneder den giver ret til indkøb.
Stk. 2. Det bestemmes af landsstyremedlemmet for sociale anliggender, om dokumentation, der fra en forbruger via en handlende er anvendt til fornyede indkøb hos KGH, skal destrueres, eller om der skal ske videregivelse til vedkommende kommunekontor med henblik på genbrug.

§ 8. Udlevering af dokumentation for ret til alkoholpoints sker hos de kommunale myndigheder. Udgifterne i forbindelse hermed er landskassen uvedkommende.
Stk. 2. Udgifter til tilvejebringelse og forsendelse af dokumentation afholdes af landskassen.

§ 9. Denne forordning gælder ikke for Thule og Scoresbysund kommuner, hvor de bestående ordninger opretholdes uændret. Forordningen gælder endvidere ikke områder uden for den kommmunale inddeling.

§ 10. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til denne forordning, kan inden for en frist af 6 uger indbringes for Arbejds- og Socialdirektionen, hvis afgørelse er endeling.

§ 11. Overtrædelse af denne forordning og overtrædelse af forskrifter eller pålæg givet i medfør af forordningen straffes med bøde.

§ 12. Denne forordning træder i kraft den 1. august 1979.

Således vedtaget af Grønlands landsting,den 19. maj 1979.

Nuuk, den 23. maj 1979.

Jonathan Motzfeldt

/

Moses Olsen