Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 22
18. november 2019
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer
(Afgift på el- og plug-in hybridbiler)

§ 1

 

I landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift af motorkøretøjer, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 10 af 3. december 2012 om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer, foretages følgende ændringer:

 

1.  § 2, stk. 1, affattes således:

”  § 2.  Afgiften udgør årligt:
1)  Motorvogne med egenvægt indtil 1.000 kg: kr. 6.554.
2)  Motorvogne med egenvægt fra 1.001 kg til 1.200 kg: kr. 10.049.
3)  Motorvogne med egenvægt fra 1.201 kg til 1.500 kg: kr. 10.747.
4)  Motorvogne med egenvægt fra 1.501 kg til 1.800 kg: kr. 15.231.
5)  Motorvogne med egenvægt over 1.800 kg: kr. 17.575.
6)  Motorcykler: kr. 3.540.
7)  Mindre terrængående motorkøretøjer med 4 hjul eller mere: kr. 2000.”

 

2.  I § 2 indsættes som nyt stk. 2:
”  Stk. 2.  Afgiften for motorvogne, der alene anvender el eller brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring udgør årligt kr. 6.554.”

 

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

 

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
”  Stk. 3.  Afgiften, som betales halvårsvis forud, forfalder til betaling den 1. april og 1. oktober og skal senest betales henholdsvis den 30. april og 31. oktober. Falder sidste rettidig betalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.”

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2020 og har virkning første gang for afgiftsperioden 1. april 2020 til 30. september 2020, for hvilken afgiften forfalder til betaling den 1. april 2020, jf. dog stk. 2.
  Stk. 2.  Bestemmelsen i nr. 1 træder i kraft den 1. januar 2021 og har virkning første gang for afgiftsperioden 1. april 2021 til 30. september 2021, for hvilken afgiften forfalder til betaling den 1. april 2021.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 18. november 2019

 

 

 

Kim Kielsen