Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner

  § 1.  Inatsisartutloven finder anvendelse på og skal fremme kultur- og fritidsvirksomhed, jf. dog stk. 5.
  Stk. 2.  Ved kultur- og fritidsvirksomhed forstås folkeoplysning, arrangementer med kulturelt indhold og andre almene kulturelle aktiviteter i fritiden, herunder fritidsundervisning, fritidshjem, fritidsklubber og børne- og ungeorganisationer, jf. kapitel 4-7.
  Stk. 3.  Ved folkeoplysning forstås folkeoplysende undervisning og idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, der har til formål at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og at øge deltagernes faglige og kulturelle indsigt og færdigheder.
  Stk. 4.  Ved fritiden forstås perioder, hvor en person ikke er optaget af dagtilbud til børn i førskolealderen, undervisning, uddannelse, formel organiseret kompetenceudvikling eller arbejde.
  Stk. 5.  Inatsisartutloven finder ikke anvendelse på kultur- og fritidsvirksomhed, der er reguleret ved anden lovgivning.

Kapitel 2
Ansvars- og opgavefordeling

   § 2.  Naalakkersuisut har det overordnede ansvar for, at der i hele landet ydes kultur- og fritidsvirksomhed i henhold til denne inatsisartutlov og skal gennem samarbejde herom med kommunalbestyrelserne medvirke til tilvejebringelse af gode rammevilkår herfor.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan til efterlevelse af sine forpligtelser i henhold til denne inatsisartutlov:
1) yde økonomisk støtte og på anden vis stimulere til udvikling og produktion, udøvelse, benyttelse og formidling af kultur- og fritidsvirksomhed,
2) medvirke til tilvejebringelse af egnede lokaler og andre fysiske rammer,
3) stille egnede lokaler og fysiske rammer til rådighed,
4) yde faglig konsulenttjeneste til kommunerne og
5) tilbyde relevante uddannelses-, videreuddannelses- og efteruddannelsestilbud.

  § 3.  Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kultur- og fritidsvirksomhed i kommunen og fastsætter mål og rammer herfor med henblik på at give kommunens borgere mulighed for at udvikle, udøve og benytte sig af en mangfoldighed af kulturelle tilbud.

  § 4.  Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år en plan for kultur- og fritidsvirksomheden i kommunen. Planen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om indhold af og form for den i stk. 1 nævnte plan for kultur- og fritidsvirksomheden i kommunen.

  § 5.  Kommunalbestyrelsen skal til efterlevelse af sine forpligtelser i henhold til denne inatsisartutlov:
1) stille fornødne egnede lokaler og andre fysiske rammer til rådighed og
2) yde tilskud til driftsudgifter til lokaler og udendørsanlæg, der ejes eller lejes af børne- og ungdomsorganisationer.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan til efterlevelse af sine forpligtelser i henhold til denne inatsisartutlov:
1) medvirke til tilvejebringelse af egnede lokaler og andre fysiske rammer og yde tilskud til driftsudgifter for lokaler og andre fysiske rammer, der anvendes til kultur- og fritidsvirksomhed og
2) i øvrigt yde økonomisk støtte og på anden vis stimulere til udvikling og produktion, udøvelse, benyttelse og formidling af kultur- og fritidsvirksomhed. 
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse vedrørende egnede lokaler og andre fysiske rammer i henhold til stk. 1.

  § 6.  I områder uden for den kommunale inddeling varetager Naalakkersuisut de opgaver, der efter denne inatsisartutlov er henlagt til kommunalbestyrelsen.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de opgaver, som efter stk. 1 påhviler Naalakkersuisut.

Kapitel 3
Støtteberettigende virksomhed og støtteformer

Fysiske rammer

  § 7.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til anlæg, renovering og drift af bygninger, lokaler og andre fysiske rammer, der anvendes til kultur- og fritidsvirksomhed, herunder fritidshjem, fritidsklubber, udstillingslokaler, øvelokaler og møde- og forsamlingshuse. 
  Stk. 2.  Hvis kommunalbestyrelsen eller andre yder tilskud til anlæg, renovering og drift af bygninger, lokaler og andre fysiske rammer, der anvendes til kultur- og fritidsvirksomhed, kan Naalakkersuisut refundere tilskuddet helt eller delvist.

  § 8.  Naalakkersuisut kan i samråd med kommunalbestyrelserne fastsætte regler om tilskud til anlæg, renovering og drift af bygninger, lokaler og andre fysiske rammer, der anvendes til kultur- og fritidsvirksomhed, herunder om ansvars- og opgavefordeling, betingelser og vilkår for tilskud, ansøgningsprocedure, regnskab og revision.

Aktiviteter

  § 9.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til:
1) udvikling og produktion af aktiviteter, herunder til materialer til brug herfor,
2) udøvelse af aktiviteter, herunder til dækning af rejseomkostninger og udgifter til indkvartering,
3) drift af foreninger og organisationer, hvis virkefelt er kultur- og fritidsvirksomhed,
4) nedbringelse af entréindtægter, deltagergebyrer og lignende og
5) udstilling og formidling i øvrigt.
  Stk. 2. Naalakkersuisut kan desuden yde tilskud til kultur- og fritidsvirksomhed uden for Grønland.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen skal ved uddeling af tilskud i henhold til stk. 1 så vidt muligt tilgodese aktiviteter, der involverer børn og unge, personer med funktionshindringer og socialt udsatte grupper.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut skal ved uddeling af tilskud i henhold til stk. 1 desuden så vidt muligt tilgodese aktiviteter, der er landsdækkende eller omfatter aktiviteter i to eller flere kommuner.
  Stk. 5.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen kan ikke yde tilskud til politiske, religiøse eller fagforeningsmæssige formål.
  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan i samråd med kommunalbestyrelserne fastsætte regler om tilskud til aktiviteter inden for kultur- og fritidsvirksomhed, herunder om ansvars- og opgavefordeling, afgrænsning af støtteberettiget virksomhed, betingelser og vilkår for tilskud, ansøgningsprocedure, regnskab og revision.

Kapitel 4
Fritidsundervisning

   § 10.  Ved Fritidsundervisning forstås en ikke studie- og erhvervskompetencegivende undervisning, der er tilrettelagt i fritiden for børn, unge og voksne.
  Stk. 2.  Fritidsundervisning kan tilrettelægges som:
1) Almen undervisning.
2) Musisk undervisning.
3) Studiekreds.
4) Foredrag.
5) Praktisk undervisning.
  Stk. 3.  Fritidsundervisning kan tilrettelægges på tværs af alder.
  Stk. 4.  Der kan anvendes et antal timer til fællesarrangementer uden egentlig undervisning for alle deltagere, der er tilknyttet fritidsundervisningen.
  Stk. 5.  Fritidsundervisning kan finde sted såvel i dagtimerne som i aftentimerne. Fritidsundervisning kan være af kortere eller længere varighed.
  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om begrænsning af emnekredsen.

  § 11.  Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse af fritidsundervisningshold, når alle følgende betingelser er opfyldt:
1) Undervisningen står åben for alle, jf. dog stk. 3.
2) Den, der forestår undervisningen, har de nødvendige kvalifikationer for at kunne undervise.
3) Undervisningen giver en alsidig belysning af emnet eller aktiviteten.
4) Undervisningen er tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning, jf. dog § 15, stk. 2.
5) Bøger og lignende undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.
6) Materialer til forarbejdning betales af deltagerne, dog undtaget børn og unge under 18 år.
7) Der er tilmeldt mindst 8 deltagere, jf. dog stk. 2 og § 16, stk. 2 og § 17, stk. 2.
8) Fritidsundervisning skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.
9) Særlige betingelser angivet for den enkelte undervisningstype.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kravet om antal deltagere, jf. stk. 1, nr. 7.
  Stk. 3.  Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning for deltagelse i studiekredse og foredrag, jf. §§ 15 og 16.

  § 12.  Et fritidsundervisningshold kan nedlægges, hvis det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, jf. dog § 16, stk. 3.

  § 13.  Ved almen undervisning forstås en undervisning inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige emner.

  § 14.  Ved musisk undervisning forstås en undervisning i og udvikling af instrumentalspil, musikalsk samspil, kor, syngespil og lignende.

  § 15.  Ved studiekreds forstås en gruppe, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser et humanistisk, samfundsmæssigt eller naturvidenskabeligt emne.
  Stk. 2.  Studiekredsen skal være tilrettelagt på grundlag af egnede studiematerialer.

  § 16.  Ved foredrag forstås enkelte foredrag eller foredragsrækker, der giver oplysning om humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige emner.
  Stk. 2.  Såfremt der er tilmeldt mindst 15 deltagere til en foredragsrække, skal holdet oprettes.
  Stk. 3.  Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere til en foredragsrække falder til under 10 deltagere, kan holdet nedlægges.

  § 17.  Ved praktisk undervisning forstås en undervisning i praktiske og kreative emner.
  Stk. 2.  Såfremt der er tilmeldt mindst 12 deltagere, skal holdet oprettes.
  Stk. 3.  Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 8 deltagere, kan holdet nedlægges.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for praktisk undervisning, jf. stk. 1.

  § 18.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om begrænsning af deltagerkreds, fravigelse af deltagerantal og aldersbestemmelser, oprettelse af parallelhold samt fastsættelse af timetal for undervisningen.

  § 19.  Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling for deltagelse i fritidsundervisning.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler for størrelsen, beregningen og administrationen af den i stk. 1 nævnte betaling.

Kapitel 5
Fritidshjem

   § 20.  Ved et fritidshjem forstås en institution, hvor pædagogisk uddannet personale uden for skoletid udfører pædagogisk målrettet arbejde med børn og unge, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
  Stk. 2.  Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet.

  § 21.  Fritidshjem kan drives af en kommune som en kommunal institution (kommunalt fritidshjem).
  Stk. 2.  Fritidshjem kan efter aftale herom med kommunalbestyrelsen drives som en selvejende institution (selvejende fritidshjem) eller som en privat institution (privat fritidshjem), som kommunalbestyrelsen kan indgå driftsoverenskomst med.

  § 22.  Et Fritidshjems fysiske rammer skal være tilpasset børnenes, de unges og personalets behov og være godkendt af de relevante myndigheder og godkendt af kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med institutionen og påser, at alle nødvendige tilladelser foreligger, inden institutionen tages i brug efter nybyggeri, ombygning og udvidelse.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal påse, at fritidshjem til enhver tid er indrettet efter gældende lovgivning.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om etablering og indretning af fritidshjem.

  § 23.  Hvert Fritidshjem skal have et af kommunalbestyrelsen udstedt godkendelsesbevis, som institutionens leder skal placere synligt i institutionen.
  Stk. 2.  Godkendelsesbeviset skal indeholde oplysninger om:
1) Fritidshjemmets navn, adresse og beliggenhed.
2) Fritidshjemmets målsætning og børn- og ungesyn.
3) Relevant kommunalt udvalg eller det selvejende fritidshjems eller private fritidshjems ledelse.
4) Fritidshjemmets leder.
5) Antal ansatte.
6) Antal pladser.
7) Åbningstid.
8) Godkendelse af relevante myndigheder, herunder brandmyndighed, byggemyndighed og kommunalbestyrelsen samt dato herfor.
9) Oplysning om det for området relevante lovgrundlag.

  § 24.  Benyttelse af fritidshjem sker mod betaling herfor (egenbetalingen), jf. dog stk. 3. og 4.
  Stk. 2.  Egenbetalingen for benyttelse af kommunale fritidshjem fastsættes på grundlag af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter til fritidshjem og de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige.
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen yder tilskud til nedbringelse af egenbetalingen. Kommunalbestyrelsens tilskud ydes med samme beløb, uanset hvilken form for fritidshjem, der benyttes. 
  Stk. 4.  Naalakkersuisut fastsætter efter samråd herom med kommunalbestyrelserne regler om betaling for børns ophold i kommunale fritidshjem, selvejende fritidshjem og private fritidshjem, herunder om indtægtsregulering, tilskud til nedbringelse af egenbetalingen, udmeldelse af et barn i tilfælde af restance med betalingen og om opsigelse og udmeldelse af kommunale fritidshjem, selvejende fritidshjem og private fritidshjem.

  § 25.  Betalingspligt for benyttelse af fritidshjem påhviler den, der varetager barnets faktiske forsørgelse. Opholder barnet sig hos den ene af forældrene, og har denne indgået ægteskab, registreret partnerskab eller lever i et ægteskabslignende fast samlivsforhold af mindst et års varighed, anses såvel forælder som ægtefælle, registreret partner eller fast samlever som betalingspligtige.

  § 26.  Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et kommunalt fritidshjem og i selvejende fritidshjem.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende fritidshjem helt eller delvist selv skal træffe afgørelse om optagelse i fritidshjemmet.
  Stk. 3.  Private fritidshjem træffer selv afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i private fritidshjem, jf. dog § 27, stk. 4.

  § 27.  Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i kommunale fritidshjem og i selvejende fritidshjem. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om deres barns optagelse i konkrete fritidshjem.
  Stk. 2.  Selvejende fritidshjem med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.
  Stk. 3.  Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.
  Stk. 4.  Private fritidshjem kan kun afvise at modtage børn, hvis der ikke er plads i fritidshjemmet.

  § 28.  Fritidshjemmet skal forestå en løbende evaluering og dokumentation af det enkelte barns eller den enkelte unges udvikling ud fra en helhedsvurdering og gennemføre en udviklingsbeskrivelse mindst 2 gange årligt.
  Stk. 2.  Udviklingsbeskrivelser skal følges op i samarbejde med de faktiske forsørgere og relevante faglige personer.
  Stk. 3.  Fritidshjemmet er forpligtet til at afholde samtaler med de faktiske forsørgere mindst 2 gange årligt med det formål at samarbejde om barnets videre udvikling.

§ 29.  Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et kommunalt fritidshjem eller selvejende fritidshjem, medmindre kommunalbestyrelsen tilbyder et andet tilsvarende tilbud eller et andet relevant tilbud.
  Stk. 2.  Private fritidshjem kan ikke opsige børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn fra kommunale fritidshjem og selvejende fritidshjem.
  Stk. 4.  Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn fra det private fritidshjem.

§ 30.  Ved et barns overgang fra et fritidshjem til et andet tilbud, jf. § 29, stk. 1, skal personalet ved det afgivende fritidshjem samarbejde og videregive relevante oplysninger om barnet til den modtagende institution til brug for varetagelse af barnets eller den unges behov.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om videregivelse af relevante oplysninger i henhold til stk. 1.

§ 31.  Naalakkersuisut kan efter samråd herom med kommunalbestyrelserne fastsætte regler om fritidshjems ledelse og administration, herunder om kompetencekrav, om personalenormering og om brugerforsamlinger.

Kapitel 6
Fritidsklubber

  § 32.  Ved en fritidsklub forstås en klub, der samler børn og unge til virksomhed og samvær i deres fritid.
  Stk. 2.  Benyttelse af fritidsklub sker uden betaling herfor, jf. dog stk. 3 og 4.
  Stk. 3.  De kommunale fritidsklubber kan opkræve betaling eller arrangere indsamlinger til styrkelse af klubbernes aktiviteter, projekter m.v. Der kan dog ikke opkræves et egentligt kontingent som forudsætning for deltagelse i en fritidsklub.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut fastsætter efter samråd herom med kommunalbestyrelserne regler om de i stk. 3 nævnte betalinger og indsamlinger.

  § 33.  Fritidsklubber kan drives af en kommune som en kommunal fritidsklub eller af andre som en ikke-kommunal fritidsklub.

§ 34.  Oprettelse af kommunale fritidsklubber kan ske under følgende betingelser:
1) klubben skal stå åben for alle børn og unge i alderen 6-21 år,
2) klubbens leder og medarbejdere skal have de fornødne kvalifikationer,
3) klubben skal råde over egnede lokaler og
4) de fornødne materialer skal stilles vederlagsfrit til rådighed.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om afgrænsede aldersgruppers brug af fritidsklubber på bestemte tidspunkter.

§ 35.  Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til ikke-kommunale fritidsklubber.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen godkender og fører tilsyn med fritidsklubber, hvortil der ydes støtte i henhold til stk. 1.
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsens godkendelse er betinget af en klubvedtægt.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut fastsætter regler om ikke-kommunale fritidsklubber, herunder om klubvedtægt.

Kapitel 7
Børne- og ungdomsorganisationer

§ 36.  Ved børne- og ungdomsorganisationer forstås organisationer, der afholder aktiviteter for børn og unge under 30 år.

  § 37.  Naalakkersuisut fastsætter regler om afgrænsning i forhold til idrætsorganisationer.

Kapitel 8
Finansiering og administration

  § 38.  Naalakkersuisuts tilskud til kultur- og fritidsvirksomhed sker indenfor en på finansloven hertil fastsat bevilling.

  § 39.  Alle udgifter til kultur- og fritidsvirksomhed påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler selvstyret eller andre. Selvstyret og kommunerne vil kunne indgå aftaler om varetagelse af de i inatsisartutloven pålagte opgaver mod betaling.
  Stk. 2.  I områder uden for den kommunale inddeling afholdes udgifterne, jf. stk. 1, af Naalakkersuisut.

Kapitel 9
Regnskab og revision

  § 40.  Modtagere af tilskud fra Naalakkersuisut til kultur- og fritidsvirksomhed skal bekræfte og efter anmodning herom dokumentere, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om bekræftelse af og dokumentation for tilskudsanvendelse, herunder krav om aflæggelse af regnskab og revision.

  § 41.  Bevilgede tilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ansøger har afgivet urigtige oplysninger, betingelserne for tilskuddet ikke er opfyldt eller tilskuddet anvendes til andet formål end det bevilgede.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om tilbagebetaling af tilskud.

Kapitel 10
Klage

  § 42.  Naalakkersuisuts og Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne Inatsisartutlov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
  Stk. 2.  Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen vedr. opgaver, der efter aftale med Naalakkersuisut er overdraget til kommunalbestyrelserne, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Naalakkersuisut.

Kapitel 11
Forsøgsordninger

  § 43.  Naalakkersuisut kan i særlige tilfælde som en midlertidig ordning fravige inatsisartutlovens bestemmelser i det omfang, det må anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for inatsisartutlovens anvendelsesområde.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan yde tilskud til forsøgsvirksomhed, jf. stk. 1.

Kapitel 12
Tilsyn

  § 44.  Naalakkersuisut fører overordnet tilsyn med kommunalbestyrelsernes forvaltning af loven.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der anses for nødvendige for at kunne varetage sine opgaver efter loven.

Kapitel 13
Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

  § 45.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2017.
  Stk. 2.  Samtidig med inatsisartutlovens ikrafttræden ophæves Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed, dog ikke for så vidt angår idræt og motion, samt §§ 9-10 i landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992.
  Stk. 3.  Regler, der er fastsat eller opretholdt i medfør af Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af nærværende Inatsisartutlov eller anden lovgivning.

Grønlands Selvstyre, den 6. juni 2016

Kim Kielsen