Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 4
3. juni 2016
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme til landbaserede erhverv
(Støtte til inkubatorforløb)

§ 1

I Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv fortages følgende ændringer:


1.
Efter § 1 indsættes:
§1 a.  Der kan oprettes en pulje til finansiering af inkubatorordninger med det formål at støtte tidsbegrænsede inkubatorforløb, der omfatter kurser og rådgivning for visse iværksættere, og som vurderes at medføre samfundsøkonomiske fordele i form af for eksempel flere eller mere omfattende erhvervsaktiviteter eller øget beskæftigelse af arbejdstagere i erhvervsvirksomheder.”

2. Efter § 5 indsættes:
§ 5 a.  Støtte ydes endvidere til inkubatorforløb.
  Stk. 2.  Inkubatorforløb, jf. stk. 1, er tidsbegrænsede forløb med kurser og rådgivning, som kan tildeles til iværksættere, der er i opstartsfasen, og iværksættere, hvis virksomhed har været registreret i Grønland i mindre end 12 måneder.
  Stk. 3.  Støtte til inkubatorforløb kan tildeles for en periode på op til 24 måneder.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætter nærmere bestemmelser for inkubationsforløb, herunder vilkår for tildeling af støtte.”

3. § 10, stk. 1, affattes således:
Naalakkersuisut kan indgå aftale om administration af støtte efter §§ 5 og 5 a med kommunalbestyrelsen eller et administrationsselskab.”


§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juni 2016.



Grønlands Selvstyre, den 3. juni 2016


Kim Kielsen