I medfør af § 3, nr. 3 og 5, i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik, og efter indstilling fra Ilisimatusarfik, fastsættes:

 

Kapitel 1.
Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Ilisimatusarfik udbyder akademiske uddannelser, der kvalificerer de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af videnskabelige metoder, kundskaber og færdigheder.

§ 2. Landsstyret godkender efter indstilling fra Ilisimatusarfik inden for hvilke faglige områder og inden for hvilke studietidsrammer, der kan tilbydes uddannelser efter denne bekendtgørelse.

§ 3. Uddannelserne består af:
1) en bacheloruddannelse på 3 år.
2) en kandidatuddannelse på 2 år.
3) en Ph.D.-uddannelse på 3 år.
Stk. 2. Supplerings- og sidefag kan sammensættes af dele af bacheloruddannelsen.
Stk. 3. Kandidatuddannelsen kan udbygges med et 3-årigt forskningsforløb med henblik på at opnå Ph.D.-graden.
Stk. 4. En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse kan hver forlænges med et halvt år indenfor fagområdet, tilrettelagt med henblik på en bestemt erhvervskompetence. Studietidsforlængelsen skal godkendes af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

§ 4. Bacheloruddannelsen ved Ilisimatusarfik skal give de studerende bred indsigt i de udbudte fag/fagomraders faglige viden, teori og metode og sætte de studerende i stand til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at give grundlag for videre studier eller at udføre erhvervsfunktioner.

§ 5. Kandidatuddannelsen skal i forhold til bacheloruddannelsen udbygge de studerendes faglige viden og øge deres metodiske og teoretiske kvalifikationer samt deres formidlingsevne og selvstændighed.

 

Kapitel 2.
Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse

§ 6. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der er således tilrettelagt, at det giver de studerende mulighed for at afslutte uddannelsen efter 3. år eller søge optagelse på kandidatuddannelsen.
Stk. 2. Fagudbuddet på de enkelte uddannelsesforløb kan tilrettelægges, så de er helt eller delvist fælles for flere fagområder.

§ 7. Bacheloruddannelsen indeholder et projekt af mindst 1/3 årsværk. Projektet skal behandle problemstillinger indenfor uddannelsens centrale fag/fagområder.

§ 8. Kandidatuddannelsen er en afrundet uddannelse i ét eller to fag/fagområder indenfor et hovedområde med mulighed for studier indenfor andre faglige hovedområder under hensyntagen til helheden og niveauet i kandidatuddannelsen.

§ 9. Kandidatuddannelsen omfatter en større selvstændig afhandling, et speciale indenfor fagområdet.
Stk. 2. Specialet skal dokumentere den studerendes faglige viden og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.
Stk. 3.Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. De nærmere bestemmelser om specialet fastsættes i studieordningen.
Stk. 4. Specialeemnet skal godkendes af Ilisimatu-sarfik, som samtidig fastsætter en afleveringsfrist for specialet.

§ 10. Ph.D.-uddannelsen finder sted efter de til enhver tid gældende retningslinier ved tilsvarende danske uddannelser.
Stk. 2. Ilisimatusarfik kan i særlige tilfælde indstille til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, at der dispenseres fra de retningslinier, der er nævnt i stk. 1.

§ 11. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 12. En bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen B.A. (Bachelor of Art).
Stk. 2. En humanistisk kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. mag. (candidatus/candidata magisterii).
Stk. 3. En samfundsvidenskabelig kandidatudannelse giver ret til betegnelsen cand. scient. adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis).
Stk. 4. En teologisk kandidatudannelse giver ret til betegnelsen cand. theol. (candidatus/candidata theologi-ae).
Stk. 5. En Ph.D.-uddannelse giver ret til betegnelsen Ph.D. (Philosophiae doctor).

 

Kapitel 3.
Bedømmelse

§ 13. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder ved bedømmelse af projekt og speciale.
Stk.2. Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer vanskeliggør en regulær eksamination, kan helt eller delvist dokumenteres ved deltagelse i undervisningen eller gennem obligatorisk opgaveskrivning. De nærmere bestemmelser herom fastsættes i studieordningerne.
Stk.3. Bedømmelsen af studerendes undervisnings-deltagelse efter stk. 2 foretages af læreren og bedømmes med Bestået/Ikke bestået.
Stk. 4. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at de studerende bedømmes individuelt.

§ 14. Prøverne er enten interne eller eksterne.
Stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator (erne) eller af eksaminator(erne) sammen med censor(erne), der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen.
Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og censor(erne), der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Stk. 4. Under voteringen må kun eksaminator(er) og censor(er) være tilstede.
Stk. 5. Praktik og feltstudier dokumenteres efter de enkelte studieordningers regler.

§ 15. Mindst 1/3 af prøverne på bachelor- og kandidatuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, problemstillinger og metoder.

§ 16. Ved bedømmelse gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højest anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

§ 17. Bachelorprojektet og specialet bedømmes efter 13-skalaen.

§ 18. Prøverne skal være tilrettelagt som individuelle prøver.
Stk. 2. Det kan dog i studieordningerne fastlægges, at bestemte prøver tilrettelægges som gruppeprøver, hvor flere studerende bedømmes samtidig.
Stk. 3. Gruppeprøverne skal gennemføres således, at hver eksaminand kan bedømmes individuelt.
Stk. 4. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve.

§ 19. Bachelorprojektet og specialet gennemføres normalt som individuelle opgaver.
Stk. 2. Bachelorprojektet og specialet kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende, der kan deltage i en fælles udarbejdelse. Den enkeltes bidrag skal kunne bedømmes for sig.

§ 20. Eksaminationerne ved mundtlige gruppeprøver kan foregå som samtale mellem de studerende, eksaminator(er-ne) og censor(erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.
Stk. 2. Ved eksaminationerne i den skriftlige gruppeprøve skal den enkeltes bidrag kunne konstateres, og individuel bedømmelse skal finde sted. Det kan dog i studieordningen fastsættes, at den individuelle bedømmelse kan foretages ved en efterfølgende uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Den individuelle bedømmelse foretages da på grundlag af den mundtlige eksamination.
Stk. 3. I studieordningen kan det bestemmes, om en specialeafhandling skal gøres til genstand for en samtale. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation.

§ 21. Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås hver for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.
Stk. 2. En studerende kan 3 gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse på bachelor- og kandidatdelen. Ilisimatusarfik kan i særlige tilfælde tillade indstilling en fjerde gang.

§ 22. En studerende kan først indstille sig til en prøve på kandidatdelen, når alle prøver på bachelordelen er bestået.

§ 23. Eksamenstilmelding skal finde sted skriftligt og senest lmåned før eksamensterminens start. Den studerende er selv ansvarlig for at tilmelde sig de enkelte prøver.
Stk. 2. Framelding fra eksamen skal finde sted skriftligt og senest 14 dage før eksaminationens planlagte afholdelse. Hvis framelding finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver uden korrekt framelding, bedømmes det som ikke-bestået prøve.

§ 24. Enhver, der er godkendt som underviser ved Ilisimatusarfik, har ret til at eksaminere ved dets eksaminer.
Stk. 2. Ilisimatusarfik kan i særlige tilfælde meddele eksaminations- og vejledningsret til en ekstern eksaminator og vejleder.

§ 25. Eksamen foregår på grønlandsk eller dansk. Ilisimatusarfik kan dog kræve eksamen aflagt på det ene sprog, hvis eksaminator eller censor ikke behersker det andet.
Stk.2. Ilisimatusarfik kan dog efter skriftlig ansøgning fra eksaminanden give tilladelse til at anvende det andet sprog. Ansøgningen skal være modtaget af Ilisimatusarfik senest 7 dage efter offentliggørelsen af listen over censorer.
Stk. 3. Ilisimatusarfik kan i særlige tilfælde efter skriftlig ansøgning fra eksaminanden give tilladelse til at anvende engelsk. Ansøgningen skal være modtaget af Ilisimatusarfik senest ved fristen for eksamenstilmelding.

§ 26. Ilisimatusarfiks eksamensterminer er normalt juni og januar.
Stk. 2. Ilisimatusarfik kan give tilladelse til afholdelse af prøver, herunder sygeeksamen, udenfor de sædvanlige eksamensterminer.
Stk. 3. Enhver ansøgning om sygeeksamen skal dokumenteres med en lægeerklæring senest fire dage efter prøvens afholdelse.
Stk. 4. Sygeeksamen kan tillades, når eksaminanden
1) er sygemeldt til prøven,
2) bliver syg under prøven,
3) på grund af sygdom er udeblevet fra prøven, eller
4) bortset fra egen sygdom af en ekstraordinær dokumenterbar situation hindres i at deltage i eksamen.
Stk. 5. Sygeeksamen vurderes i stedet for den eksamen, eksaminanden havde tilmeldt sig.

Eksamensbevi

s

§ 27. Ilisimatusarfik udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive:
1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til,
2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i,
3) de opnåede bedømmelser,
4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer,
5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør,
6) meritoverførte prøver samt
7) uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk.
Stk. 2. Eksamensbeviset udstedes på grønlandsk, dansk og engelsk.
Stk. 3. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført.
Stk. 4. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Ilisimatusarfik bevis for de beståede dele af uddannelsen.

 

Kapitel 4.
Studieordninger

§ 28. Ilisimatusarfik fastsætter regler om de enkelte uddannelser i studieordninger, j f. landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik, § 21, stk. l, og § 16, stk. 3.
Stk. 2. I studieordningerne fastsættes nærmere regler om
1) mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte uddannelseselementer,
2) undervisningsformerne, herunder om der indgår praktik,
3) evt. bindinger i rækkefølgen af kurserne,
4) eksamensfordringer og evt. bunden placering af prøver i forløbet,
5) prøveformer (varighed, tilsyn, skriftlige hjemmeopgaver, hjælpemidler, forberedelsestid, omprøver, kombinationsmuligheder etc.)
6) bedømmelsesformer, herunder ved hvilke prøver, der gives karakterer, og ved hvilke, der gives Bestået/Ikke bestået, samt tidsfrister for bedømmelse ved skriftlige arbejder,
7) antallet af prøver og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver,
8) hvornår der anvendes eksterne, beskikkede censorer,
9) bachelorprojektet og specialet,
10) adgang for den studerende til, inden for den normerede studietid, at foretage tilvalg af uddannelseselementer udefra og
11) fastsættelse af standardpensum eller udarbejdelse af vejledende pensum, samt tidsterminer for denne fastsættelse i forbindelse med eksaminer.
Stk. 3. Ilisimatusarfik kan dispensere fra de regler i studieordningerne, der alene er fastsat af institutionen.
Stk. 4. Inden en studieordning vedtages og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden. Andre institutioner orienteres med henblik på eventuel koordinering af uddannelser i samme fag eller faglige områder.
Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til orientering til de andre institutioner, censorerne, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke og Undervisningsministeriet.

§ 29. Ilisimatusarfik kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved institutionen.
Stk. 2. Ilisimatusarfik kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer indenfor et fag/fagområde fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Bedømmelser af de i stk. 2 nævnte uddannelseselementer overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 15. Overførsel med karakterer efter 13-skalaen forudsætter, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, medmindre de involverede institutioner aftaler andet.

 

Kapitel 5.
Dispensation, klage og ikrafttræden

§ 30. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan tillade fravigelse fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 31. Klager over Ilisimatusarfiks afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål indbringes for landsstyret, jf. landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik, § 26.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 2. januar 1990 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik.
Stk. 3. Ilisimatusarfik fastsætter overgangsregler for de studerende, der har påbegyndt uddannelserne før 1. september 1995, herunder hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de regler, der er nævnt i stk. 2.

Grønlands Hjemmestyre, den 1. september 1995

Konrad Steenholdt

/

Karl Kristian Olsen